Hjemmeside for Anders og Stina

Skotland 2015

14-30. august


Fredag (14.8):

Ankomst til Edinburgh lufthavn og bus til Inverkeithing. Alt klappede i forhold til planlægningen.

Lørdag (15.8):

Jeg når en lille vandring ned til bredden uden derfra at kunne se Forth broen.

Fin breakfast med scramblet egg og danish bacon. Med den gamle hund som tilskuer.

I taxa med okey dokey chaufføren, der til afsked giver et nummer på mundharmonikaen.

Det går glat med udlevering af bilen. (Men …)

En lille øvelsestur rundt i Kelty, så på motorvejen nordpå. Første pause er Pitlochry, på forhånd rost og en af Bbpapas favoritter. Virkeligheden svarer nu meget godt til guidens noget forbeholdne mening. Her er mange turister og mange junkbutikker. Heldigvis også en god slagter med grøntsager og en delikatesse.

På den hyggeige møllerestaurant er det at vi opdager at stina ikke har fået sit kørerkort tilbage. Lidt panik, svært at få fat på udlejeren. Vi påbegynder tilbagevejen til Kelty, men får så endelig kontakt til nødhjælpen, som giver os nummeret og det gode råd at køre videre i håb om at politiet vil være flinke og forstående. Vi holder ind for en kop kaffe og møder en sød hest. Snor os tilbage til den oprindeligt planlagte vej, gennem Braemer, forbi Balmoral, op over et højt pas med snemarkeringspæle. Her er ustyrlig flot med blomstrende lyng i mærkelige felter.

Har i øvrigt holdt ind på en rasteplads hvor vi snakker med en engelsk familie som har tilknytning ttil området, de er på genhonneymooning mu femten år efter og med tre børn, som bliver køresyge.

Får fyldt vand på, forsøger at slå os ned på en afsides parkeringsplads ved starten til en sti, men opgiver på grund af lidt dårlige fornemmelser. Så starter jagten på et sted, det er svært og vi ender med at tage ind på en caravan park ved Boat Garden.

Får rejst sideteltet og stegt lammekoteletterne fra slagteren. Stegte champignons. Formidabelt.

Bokser noget med indretningen og falder udmattede i søvn ved 10 tiden.


Søndag (16.8):

Kommer af sted fra Caravan parken inden vi kan komme til at betale.

Handler i Tesco i Avimore.

Morgenkaffe ved visitor center i Rothiemurchus.

Booker togbilletter og guide til kl 13.30

Det giver et par timer hvor vi bare er i bilen og arbejder videre på indretningen.

Vi møder John, vores guide, ved stationen og der er øjeblikkeligt en fin kontakt. Vi er de eneste der er med på turen. Formidabel tur op med hejsetovstoget, funicular, gåturen til toppen og tilbage er 150 m op og tager et par timer. Vi ser pomeransfugle (dotterel) men ingen fjeldrype (ptarmigan) selvom en af de andre guider har set dem i dag.

John viser os en mulig overnatningsplads, vi finder den og den er helt formidabel. Bortset fra mitterne. Efter kort tids overvejelse flygter vi ned til bredden af Loch Morlic. Her er der bare endnu bedre. På den modsatte side af søen ser vi Cairngorm, hele vores sti kan vi se, og den spejler sig i søen. Vi får stegt laks, da vi endelig har fået fat i nogle tændstikker. Udsøgt med salat.

Hjælper en waliser med at åbne hans vin, hvad der kaster et par glas af sig.

Vi falder hurtigt og tidligt i søvn.

Mandag (17.8):

Den fantastiske udsigt over søen over til bjerget har nu fået tilføjet en drivende tåge lavt over overfladen. Ænderne kommer og hilser på. Det er næsten perfekt, men træerne skygger for solen fra den ellers skyfri himmel.

Det frister til et morgenbad, på den meget flade søbred, hvor vandet når til lidt under knæene når man er kommet 50 m ud over glatte sten.

The full monty: æg og bacon og kaffe tilberedt på pladsens bord. Og med myggenet og spray mod knotterne.

Vi tager ind til Aviemore for at finde et roligt sted at organisere, købe ind og være on-line.

Kører ad hovedvejen til Grantown, får en kaffe i solen på en fortovscafe, fortsætter ad en alternativ smal vej langs Spey, som vi har næsten for os selv. Den slynger sig lystigt horisontalt og vertikalt med fantastiske views over den ligeledes svingende Spey, hvor der står fiskere ude i floden. Gennem fyrreskov ind imellem.

Kommer ud til hovedvejen og kører lidt tilbage for at komme til Glenlivet. Rundvisning en lille time og smagsprøver og shopping. God oplevelse, ikke en turistfælde.

Fortsætter ad alternative veje indtil Elgin og så ud til havet ved Lossiemouth. Parkerer på havnen og spiser sen frokost. Her kunne vi sikkert godt blive, men vi er så igen friske til at finde noget endnu bedre i nærheden. Det finder vi i den næste havn Burghead, hvor vi dog ikke kan være på havnen.

Så vi vælger den nærliggende caravan park for en hygiejneopgradering.

Sen aftensmad: lammeryg med champignons og en øl til.

Fabelagtig solnedgang, den går ned nær havnen, det er ebbe og det tilbageblevne vand i pytter stråler i den røde sol.

Stina i dejligt bad. Igen tidligt i seng, dels fordi vi er passende trætte, dels fordi det begynder at blive lidt koldt og vi må have indrettet inden vi dejser omkuld.

Vejrudsigterne for i morgen er ikke lovende. Jo de lover regn og regn.

Men det har været en fantastisk dag!

Tirsdag (18.8):

Det er gråt, men regner ikke endnu.

Morgenkaffe med spøjs æggeret (Egg Benedictine) inde i en lille cafe i Burghead.

Til havnen i Findhorn.

Jævnaldrende herre fra New Zealand sidder uden for restauranten og vi får os en længere sludder med ham om politiske forhold i Danmark og NZ.

Frokost på Findhorn Foundation og indkøb, nu regner det rigtigt og det fortsætter det med hele eftermiddagen, selvom der hele tiden synes at være lidt opklaring mod vest, så vi ændrer spontant planer fra nordøst for Inverness til syd for. Først forsøger at se lidt fugle under den store bro ved Inverness. Uden held, både regnen og højvandet virker kontraproduktive.

Derfor ned langs Loch Ness gennem en uigennemtrængelig eftermiddagstrafik.

Hvilepause ved en meget velegnet vejparkeringsplads lige før Dromnadroight med udsigt til Urquart ruinen. Pladsen er velbesøgt af biler og busser som holder ind for at fotografere.

Efter en lur skifter vi endnu en gang plan. I stedet for at køre ind i landet til Glenn Affric går den mod syd til Fort Augustus.

Og det viser sig at være et rigtig godt valg. Det bliver tørvejr, ja ligefrem solskin. Og vi kan nyde den velbevarede by med dens slusetrappe, som er lukket for aftenen men vil åbne i morgen kl 8, bådene ligger ankret op klar til slusning.

Til at begynde med har vi slået os ned på en parkeringsplads helt nede ved kanalens udløb i Loch Ness. Her laver vi mad, nogle superbt lækre pølser som vi købte i Findhorn. Stegt tomater, peber og løj til. Og et glas rødvin.

Vi sidder med åben dør og har mange tilskuere som går aftentur.

Senere flytter vi til parkeringspladsen i den anden ende af slusetrappen, klar til at følge slusningen fra morgenstunden.

Onsdag (19.8): 

Efter at have nydt slusrtrafikken, går turen til Glenn Affric, som er helt uovertruffen i forhold til hvad vi hidtil har set. Og solen skinner. En lille marmelademad helt i bunden af dalen.

På vej tilbage gennem dalen, hvor vi ind i mellem kører ret højt oppe ad siden, besøger vi en badeplads og et vandfald. Så er der kontakt med Anne og Ole. Vi tager hurtigste vej til Inverness.

Og finder frem til deres BB.

Tager deres bil ind til Victorian market og får en kop kaffe og en portion suppe.


Eftermiddagen går med at hvile lidt ud inden vi alle går ud for at spise på en restaurant nede ved floden efter at vi har kørt vores bus til en stor parkeringsplads ved TESCO.

Restauranten er billig og stemningsfuld, vi får alle sammen bøffer af højlandskvæg, tror vi da nok.

Kortet kommer frem på bordet og der udveksles erfaringer. Hovedkonklusionen er nok at vi lige vil overveje det der med Stornoway en ekstra omgang, Anne og Ole var ikke så imponerede af Harris.


Torsdag (20.8):

Køber ind i TESCO inden 7! og tager af sted uden morgenmad. Hurtigt op på A9 over broen af første gang til højre ned mod Rosefort. Stopper på den første havn, Avoch, og laver morgenmad og oplever havnestemningen, der er totalt lavvande. Æg og bacon!

Vi er godt tilfredse synes allerede at denne dag er på højde med de forrige næsten uforberedte på at tabe både næse og mund da vi parkerer ved fyrtårnet og mødes af et marsvin næsten i vandkanten. To marsvin giver opvisning den næste time. Der er mange tilskuere, nogle med kæmpekameraer, og det er næsten lige så sjovt at betragte dem.

På kortet er der anført en færge fra Cromarty. Vi tager chancen og kører efter den. To gamle gubber på bænken fortæller at den stoppede sidste år. Så tager vi kystvejen rundt om fjorden. På vejen besøger vi RSPBs observationshytte, og ser en masse gæs og viber og rødben og strandskader.

Da vi når til en strand i Tain er det høj tid for en lur for chaufføren. Imens kan jeg iagttage en jævn strøm af hundeluftere.

Da vi når til Helmsdale er det min tur til at få et hvil og et stræk, så vi finder ned på havnen, hvor der er glimrende parkeringsmuligheder.

Stina får øje på en fiskerbåd som kommer i havn. Det må lige checkes og bingo: de har en hel kasse flotte hummere. Desværre er de allerede solgt, men de lover at ringe til deres kollega og reservere en til os. De vil komme i havn om en time. Derimod får vi straks gratis en kæmpeportion krabbeklør. De to fiskere er i øvrigt tvillinger.

Så bestemmer vi os for at slå os ned her.

Jeg tager turen til købmanden oppe i byen et par gange, vi skal jo bruge smør og øl og aioli. Imens har Stina kogt krabbekløerne. Og så skal hummeren hentes og koges og betales.

En fuldendt dag er nu blevet helt fantastisk.

Inden aftensmaden går vi begge til købmanden, får ladet kamerabatteriet op, og mens det lader, tager vi os en kop the i ”Thyme and Plaice”, hvor vi kan sidde og læse gode tips til morgendagens tur, som derefter bliver bestemt til at gå op i bjergene over Forsinard, hvor der er en udstilling og et hus drevet af RSPB.

Aftensmåltidet er helt sygt uovertruffent. Først hummeren og så krabbeklør galore. Og et par gode store øl.

Fredag (21.8):

Vi er tidligt oppe, forsøger os med at få morgenmad i cafeen, men der er ikke åbent. Køber et par kopper kaffe hos købmanden, ser en geologisk udstilling på vej til bilen og så går det nordpå af en ensporet vej. Endda med vejarbejde med indbyggede forsinkelser. En informativ samtale med vagten, en sød ung pige, på udstillingen og tur ud til udsigtstårnet, som er åbnet for et par måneder siden. Hovedattraktionen er landskabet med de mosedamme, som der gøres et stort arbejde med at bevare. Vi ser desværre hverken rørhøge eller guldsmede, som der burde have været gode chancer for.

Så videre mod nordkysten, en lille afstikker ind til Potskerra, hvor vi finder en parkeringsplads helt for os selv med fabelagtig udsigt ud over bugten og forbjergene mod øst og Orkney øerne ses meget tydeligt. Her tager vi endnu en portion krabbeklør.

Landskabet med bjerge og dale og floder med eftermiddagsolens skyggespil slår alt hvad vi nogensinde har set, nye variationer over hver ny bakkekam. Kørsel langs dybt indskårne fjorde.

Men vi er ved at være trætte og kan ånde lettede op da vi endelig når Durness, hvor vi skynder os at få fyldt tanken, vi var begyndt at blive lidt betænkelige da vi havde passeret den første lukkede tank på vejen.

Finder en glimrende parkeringsplads ved kirkegården lige op til Balnakeil strand, som vi har hørt godt om og som til fulde opfylder vores forventninger.

Men lidt for mange mitter tvinger os til at klare os med sandwiches inden døre. Også en tur på stranden må vi opgive.

Vi er så trætte at vi næsten ikke kan gøre klar til natten og sover kl 10

Lørdag (22.8):

Efter 10 timers søvn er vi klar til tur på stranden. Vi går først en lang tur forbi den første strand henover en klippeknold til den næste strand. Fandt ud af at vi kunne vade i vand til knæene rundt om knolden og tilbage til vores egen strand. En skøn dukkert. Vi er ret lykkelige. Tilbage ved bilen efter to timers tur. Æg og bacon! Og så slipper gassen op, hvad vi har frygtet et stykke tid da vi ikke ved hvordan vi skal få fat i nyt.

Hos købmanden oppe i Durness har de bare de rigtige gaspatroner. Mirakel, nu har vi ikke længere nogen bekymringer.

Idag vil vi ikke køre til vi er trætte.

Efter 14 km mod syd tager vi første fjord på højre hånd, kører helt ud til spidsen og finder en skøn plads ved Sheigra, først en parkeringsplads ved kirkegården, hvor vi spiser frokost, hakkebøffer med blomkål og broccoli og stegte løg, senere bliver vi dristigere og kører helt ned på stranden.

En spadseretur til stranden, så skal chaufføren hvile ryggen og jeg bestiger de nærmeste toppe med fantastiske udsigter. Og så et bad med tørring ved løb og en tur på ryggen på en klippe i solen.

Dette sted er simpelthen for godt til at forlade.

Men det er dog det vi gør. Vi fornemmer at vi har kræfter og gåpåmod til at komme videre.

Derfor lander vi på en rasteplads lige før den imponerede bro ved Kylesko.

Der sidder vi nu, låst inde i vognen af mitter, yderst aggressive og med regnen periodevis piskende ned over os. Det er vi helt forberedt på også på at den kommer til at stå på madder igen i aften.


Men udsigten er virkelig flot. Forude et enormt bjerg, ind i mellem solbeskinnet. Bagude den flotte bro og bag den fortsættelsen af fjorden. Til styrbord selve fjorden og til bagbord en skrænt. Pludselig får jeg øje på noget som ligner geviret på en kronjort. Stina tror det er min spøg da jeg siger at jeg kan se et træ der ligner en kronhjort og måske er det. Og så bevæger den sig; det er en kronhjort og med et står den der i perfekt profil. Hvilken gave. Lidt senere kommer et par hinder springende over vejen og hen langs skrænten. Regnen er kommet lidt før prognosens angivelse, men det skal være tørvejr fra morgenstunden.

Søndag (23.8):

Og det er det.

Vi tager af sted direkte da vi er vågnet og parkerer lidt efter på en højt beliggende parkeringsplads med en vid udsigt. Her tilbereder vi æg og bacon.

Ullapool, lidt inden morgenmadscafeerne åbner. Vi venter og da de åbner spiser vi pandekager med frugtkompot.

Kører til den angivne fri parkering som er ved TESCO. Her køber vi det nødvendigste, men det er for langt fra centrum til at parkere her. Turistkontoret giver gode råd. Sydover igen.

Til det høje vandfald ved Measach.Vi er nødt til at tage krabbekløerne med, da de er optøede. Frokosten i det grønne på en fyrrestamme i snak, på fransk, med en fransk familie. Mødte også en dansk gruppe. Selve vandfaldet var imponerende og umagen værd.

Næste punkt på listen fra turistbrochuren er Gruinard bugten med Gruinard øen som huser en havørne familie. Vi ser nu ikke noget. Derimod får vi os et bad på en dejlig og lettilgængelig (og derfor højfrekventeret) badestrand i bugten. Tiltrængt, det er en meget varm dag.

Ved en tropisk have, som virkelig er et turisttrækplaster, nøjes vi med en is inddtaget på en bænk i parken.

Byen Gairloch undersøges og findes meget velegnet. En parkeringsplads er lige ved en strand. Der er også en bænk oppe på skrænten. Her sidder vi og hygger med en øl og The Sunday Times.

Men ikke helt det rigtige sted, så vi kører ned på havnen og det er totalt bingo. Hos en fisker får vi 15 store og 15 lidt mindre jomfruhummere for £10. Det er et højdepunkt som det bliver svært at overgå. De koges straks. Og måltidet er perfekt, for ikke at overdrive. Vi er ikke bare lykkelige, vi er overlykkelige.

Indtil vi ikke kan finde bilnøglen. Alt bliver undersøgt flere gange inden den dukker op.

Der er alligevel så meget uro så vi kører tilbage til pladsen ved kirkegården og falder fint i søvn.

Mandag (24.8):

morgenbad på stranden

tilbage til havnen for morgenmad, bacon og æg

opvask

hvalture for forventningsfulde børn

lille natursted med flink mand og udstilling.

Shielag med toilet og købmand og tavle om forsvarlig hummerfiskeri.

Applecross

tyskere

apple crumble

vild vej over bjerget i over 600 m

pause i Lochcarron med indkøb af juice

til Kyle of Lochalch

bytur

aftensmad svampe og lammebøffer

Tirsdag (25.8):

morgenmad på den anden side af skye broen. Tyskerne fra Helmsdale

bad £3.5

tallisker

krofrokost

kongeørn

fejlkørsel ved slottet ved …

te/kaffe på lille kro Edinbane på vej til Portree

Portree er umiddelbart charmerende

haavnen, bara med musik og stamkunder

restaurant ved siden af

champignonssuppe, fish and chips og krabbekød

en fransk familie med en lille dreng, der gerne ville snakkke

en meget insisterende japaner/kineser, der til sidst fik en plads

tattoo i mitteplage.

Pludselig opstået ide, lad os tage nordpå

den mest fantastiske tur endnu mod den nedgående sol omme bag den næste bjergryg og den næste og. Den enen vildere hakket end den anden.

Da vi når frem er solen gået ned men udsigten er forrygende.

Parkeringsplads hvor tre piger fra Tyskland ligger i telt.

Den sædvanlige opslidende opredning og efterfølgende velsignede rygliggen.

Onsdag (26.8):

Endelig en dag hvor ikke alt var perfekt, men hvor alt tværtimod gik galt.

Regn hele natten.

Den bliver ved.

Ved 8 tiden kører vi syd på uden omorganisering fra sovekammer til dagligstue.

Der er ret tåget når vi kører inde i skyen. Men udsigten kan dog fornemmes og vi siger til os selv at det da var godt at vi nåede at opleve denne så sædvanlige situation også.

Landsby med halmtagshusene passere og fotograferes.

Uig har ingen åbne cafeer, men en lille butik, så det bliver youghurt (sød) med frugtgrød til.

Aros ligger syd for Portree og er et udstillings/butik/cafe foretagende.

Her tilbringer vi nogle timer mens det øser ned med at oplade computer og fotobatteri og ajourføre journalen.

En fin udstilling om Skt Kilda øgruppen langt ude i Atlanterhavet vest for Hebriderne.

Finder en lille pamflet med beskrivelse af et skjul, hvor fra man skal kunne se havørne og andre herligheder. Det bliver næste mål, efter et frokostophold i Broadford

Men vejen til fugleskjulet er forfærdeligt meget mere anstrengende smal og stejl end forventet og det lykkes kun lige netop at få bakset bilen op over et pas og ned igen. Skjulet viser sig så ikke at være noget særligt. Jeg ser dog både odder og sæler. De befinder sig lige under de store mågeflokke som fange de makreller som sælerne har jaget op til overfladen.

Heldigvis er der en færge derfra og videre. Men den går til det forkerte punkt på fastlandet, vi bliver snydt for den spektakulære vej fra Mallaig indtil Fort William. Det giver dårlig stemning rigtig dårlig stemning da det skyldes en fejlberegning fra min side. Så vi ender med at opgive strækningen og køre en anden vej til Forst William. Selve færgen er dog en find og speciel oplevelse, der er plads til 6 biler og den drives helt privat. Den vej vi så tager er også meget flot, men.

Er så trætte at vi vælger en kro i Invergarry, hvor vi får burgere, ganske gode men ikke lige det jeg havde brug for. Heldigvis var det lige det Stina trængte til.

Da vi endelig kommer til FW er det umuligt at finde ordentlig parkering, så vi bestemmer os for campingplads. Stor og uoverskuelig.

Men da det kommer til stykket er den både bekvem og billig. Endelig noget som gik den rigtige vej.


Torsdag (27.8):

Det har regnet hele natten, og det bliver ved. Tager bad ved 7 tiden.

Morgenkaffe ved the van, som bestyres af to gutter, den ene fra Ungarn. De overvåges af en distingveret ældre herre. De kan fortælle at restauranten allerede er åben, som der skyndes vi os hen og tager endnu en gang breakfast. Og møder den ældre herre igen, han er også managere her. Han genkender os og udnævner sig til vores personlige stalker.

Der er lunt og lækkert og vi sidder der et par timer, det øser nemlig stadig ned. Og her er fri internet så vi kan gå på nettet og planlægge dagens tur. Vi beslutter os for en rundtur så vi blive på campingpladsen endnu en nat. Rundturen inkluderer Harry Potter ruten, som vi var blevet snydt for og flere af de steder som Stina har tegnet ind på kortet efter den planche hun affotograferede ved Rosefort marsvinestedet.

Holder ind ved svingjernbanebroen og snakker med en jernbanemand som er sendt ud for en reparation, er ret gemytlig men også umddelsom. Turen er lidt kedelig i starten men bliver snar mere spændende, den fletter sig med Harry Potter togruten. Fint sted og flink dame ved centret i Alssaig. Hun fortæller om en speciel lille rute ud langs den dybeste sø i Europa!

Den er også sjov nok, men ikke noget særligt ud over dybden.

Oplever færgehavnemiljøet i Mallaig, ganske charmerende. Snakker med en camper fra Southhampton, bådsælger. Panerede scampi.

Så starter rundturen. Vi troede jo at vi havde set alt, men kunne stadig imponeres. Meget af turen på enbaneveje. Skovveje i vandkanten. Den lille købmand, kaffen og wienerbrød indtaget i busventeskuret. Der var lukket i Strontian, byen hvor strontium første gang blev noteret.

Så gik det heldigvis hurtigt ad bred vej til færgen til Corros og derfra ”hjem”, campingpladsen.

Stina i bad, jeg laved bilen klar til ostemad. Og røget andebryst, rigtig delikat.


Fredag (28.8):

Det har øset ned hele natten.Stina harværet oppe for at justere teltet, men det var alligevel klasket helt sammen. Hun havde også reddet vores sko og stillet dem på højkant til tørre, men da jeg åbner døren falder de ud i det kæmpe vandbasin, som vores tildelte campinglod er blevet omsannet til.

Vi trækker den til kl 8, så går jeg i bad iført underbukser og ordner også lige teltet nu jeg er blevet våd.

Så kan det være nok. Vi kører til vores stammorgenmadscafe.

Kører helt ind til den sidste parkeringsplads på vejen til Ben Nevis. Der er mange biler. Og vandreselskaber. Opstigningen er relativt let med trin dannet i og med klipperne, men den kræver forsigtighed. Floden bruser langt nede med et ordentligt drøn, det regner ind imellem. Det føles rigtig dejligt at være ude at vandre igen. Så er vi oppe på en højtliggende eng, hvor det store vandfald er synligt, og hørligt. Ved enden findes en tovbro over floden, men den holder vi os fra og nøjes med at se andre prøve deres behændighed af på den. På nedturen mødes vi med en skandinavisk gruppe af vandringsmennesker.

På turen tilbage er vi inden for på campingpladsen for at skaffe lidt og for at betale. Vi ser endnu et rørende eksempel på hvor svært det er for de unge medarbejdre at sige farvel til hinanden her ved sæsonslutningen. Igår var det ved the van et tårerne kom frem.

Sydpå mod Oban, den sidste tur langs hav og kyst. Tager foto af /for et ungt tysk par på motorcykel.

Turen er ganske flot, det regner lidt ind imellem. Vi sidder og spekulerer lidt på hvad fanden vi egentlig skal i Oban. Vi har ingen ideer og bliver efterhånden lidt frustrerede, især da vi havner i en rigtig fredagseftermiddags myldretrafik med en kø til indfarten. Kører rundt i den svære trafik med mange ensretninger for at rekognosere. Parkerer ved jernbaneterrænet, som virker som et lidt død ende. Nå men vi kan jo gå lidt rundt og snuse.

Søger selvfølgelig ned til havnen, forbi forskellige fiskerestauranter. Og så er den der en udendørs fiskeretsbutik. Meget simpel. Vi bestiller en fiskeplatte og mens vi venter bliver vi trakteret med dampende nykogte muslinger. Det er mester selv som serverer, iført sine gule gummistøvler. Personalet er i øvrigt meget gemytligt, især den lille tykke morlille.

Vi tager plads ved det grove plankebord og snart er vi nogle stykker, et tysk par til den ene side og et franks selskab af unge mennesker som får østers. Da vi får bestemt os for at det vil vi også have er det desværre allerede lukketid. Så vi enes med de andre om at komme igen i morgen ved åbningstid med østers og whisky og champagne.

Falder ind på en bar, får en øl. Her er en gruppe på tre danske mænd, som ikke er svært snakkesalige.

Skifter til parkeringspladsen ved TESCO, handler lidt der og gør klar til natten.


Lørdag (29.8):

Endnu en morgen med enerverende regn. Morgentoilette inklusive barbering på TESCOs toilet.

Og morgen kaffe med æg og bacon i deres lille restaurant. God tid til at læse The Times. Vi har det rigtig fint med at slappe af her mens regnen stadig høvler ned. Ikke mindst da vi går tilbage til bilen.

Finder en nem parkeringsplads i nærheden af destilleriet, booker en (gratis) rundvisning, som bliver den bedste vi endnu har oplevet, ikke mindst fordi guiden taler et klar og tydelig engelsk. Flotter os med hele to whiskyer for næsten £90 tilsammen.

Så går turen til havnen igen og vi får vores østers og strid regn under de små parasoller. Det er ren lykke østersene smager fabelagtigt godt. Også en portion nykogte muslinger.

Bestemmer os for at vi ikke har fået hav og kyst nok og tager omvejen langs kysten. Den er lidt kedelig til at begynde med og vi når til den opfattelse, at nu har vi snart set nok. Men så åbner også den sig op og afslører nye variationer og havview med øer og bjerge med bevoksninger i mønstre.

Og vi falder helt på halen da vi tager endnu en allersidste omvej til havet, da vi dukker op i havnen i Crinan, som er en rigtig kanalhavn, sidste stop på Crinan kanalen. Med havnen som slusebassin. Og coffee house.

Hilser på en gammel tysk sejler ensom som er kommet fra Holland uden om Landsend på Cornwall, hvor han måtte vente på passende vejr. Har sejlet meget i Danmark og Sverige. Er meget snakkelysten.

Lille break i Inveraray (betaling for lokum!)

Så når vi Loch Lomond, som er ret lukket inde af vejbegroning. Desuden styrtregner det. Det har regnet af og til hele eftermiddagen, men ikke særligt generende.

Men her er det i vejen.

Vi har bestemt os for at tage en campingplads, men det viser sig at alt, der har med Loch Lomond er totalt optaget.

Der er ikke andet for end at køre videre og håbe på det bedste. Det bedste er ok, men derudover meget ringe. Men det er godt nok til at danne rammen om det sidste festmåltid, røget laks og frugt og vores øller.

Og så er vi endnu en gang så dødtrætte at vi falder omkuld ved titiden.


Søndag (30.8):

Vågner tidligt, men falder heldigvis i søvn igen. NU står den på rengøring og pakning.

Kommer af sted ved 10 tiden, men kommer til at vælge en meget uheldig rute til Falkirk. Nok er det den korteste, men kvaliteten er dårlig og der er alt for mange sving. Og så er den oven i købet uigennemførlig! En pukkelrygget bro! Så det ender med at være en omvej. Vi kan følge mange cyklister.

Falkirk Wheel lever helt op til forventningerne.

Så får vi endelig booket en ekstra kuffert.

Det går hurtigt med at komme til Kelty og det går glat med at aflevere bilen og få udleveret Stinas kørekort. Vi fortjener at tage en taxa helt til lufthavnen. Med Tonys far. Tony er vores biludleverer/modtager.