Hjemmeside for Anders og Stina

 Island 2014

10-23.7

Dette er en rejseberetning fra en tur til Island, fjorten dage i alt, en vandretur på fire dagsetaper, en rundtur med syv overnatninger i minicampingbil og et par dage til busture og pauser.

Vandreturen var tilrettelagt hjemmefra gennem en udbyder og campingbilen, en happy camper, var også bestilt på forhånd. Vi havde forberedt os grundigt med læsning og studier af kort og havde haft en nyttig snak med mange forslag til aktiviteter med Haldor Færch, som er af islandsk afstamning og en af Anders gamle skolekammerater.


Nedenfor er der en beretning for hver af dagene med links til et online fotoalbum. For hver dag fører linket til det første billede for den dag. Man kan så blade frem og tilbage i albummet, som åbner i et selvstændigt vindue, som man blot lukker efter brug og så vender tilbage til rejseberetningen.


Der er også links til diverse kortmateriale. Kortet lige herunder er interaktivt.

10.7 Afsted til Island

Dagen starter med endnu en indkøbstur hos Fog med tilhørende læsning af brædder, på og af. Og nedbæring. Vi er i fuld gang med at lave vores skur ved stranden om til en hyggelig terrasse hvor vi kan sidde og nyde livet.

Endelig bliver vi færdige med at pakke. Det føles som rent overskud at have syv minutter hvor vi bare sidder og venter på at bliver hentet af Jane og Claus. De kommer fem minutter før aftalt. Men det er alligevel overskudsagtigt.

Flyet forsinket 20 minutter i afgang.
Afgangen bliver 22.50 hvilket er efter solnedgang. Snart begynder solen dog at stå op igen for så at gå ned igen og min sandten op igen inden vi lander kl 0.00 i Keflavik. Eller gør den? Det høvler ned og blæser, men det går let med at få bagagen, finde shuttlebussen, blive omlæsset til små buser i Reykjavik og være fremme ved vandrerhjemmet kl 2.30 lokal tid, hvilket er 4.30 dansk tid.

11.7 Rundt i Reykjavik

Det lykkes os at sove til 9 så vi lige kan nå morgenmaden.
Og det lykkes at skaffe ørepropper !!
Det er lidt gråt, men ingen regn da vi tager af sted mod centrum.
Mens vi sidder i Eyulfssons boghandel cafe starter det med at regne ordentligt.
Vi kaster os ud i regnen med en enkelt lille foldeparaply, finder aldrig et sted hvor vi kan købe en ekstra, men derimod to plasticregnslag.

Leder møjsommeligt efter Bæjarens bezti pylsur (byens bedste pølser), finder stedet, får pølserne, ok, men så er det også det pæneste man kan sige om noget som i guidebogen er udråbt til et kulinarisk højdepunkt.

Harpa, det nye koncerthus er derimod helt fantastisk. Henning Larsen og Olaf Eliasson.
Igen bliver vi slået af hvor meget bedre tingene gøres i ulandet end i Danmark. Lys og lys og lys! Svimlende udsigt over Reykjavik og bugten. Der er endda kommet sol og blå himmel. Tur langs strandvejen med en (abstrakt) vikingeskibsskulptur (billedet).

Badeanstalt med varme bade (39 og 42 grader) gør virkelig en tiltrængt god gerning ved vores mødige kroppe.

12.7 Opad, opad i regnen til Hraftinuskr

Spadserer til bussen med fuld oppakning. Køreturen fantastisk, solskin. Men ankommer i regnvejr. Starter vandringen i regnvejr, Øj hvor det går opad, så nedad igen, og så vildt opad. Tørvejr indimellem, nok til at holde humøret oppe. Og totalt grandiost, det ser virkelig ud som på de billeder som har lokket os her til. Vi er målløse. Alle tænkelige jordfarver, mellem hinanden i formidable former.

Vi møder en gruppe på 8 danskere. Vores nyimprægnerede jakker holder ikke vand. Jeg har taget de store regnbukser uden på det hele, så vandet siler ned i dem. Men den sidste tredjedel foregår i regn, som er vandret på grund af vinden. Tager hårdt på humør og kræfter.

(foto Maarten Röhring)

Lange stræk over sne, tåge, så man netop kan ane den næste ret store rutemarkør. Går gennem sneen og får våde kolde støvler. Da vi synes værst kan trøste os ved mindesmærket som er rejst over en 25årig som omkom i en pludselig snestorm “så nær den redende hytte”. Så må den jo være nær. Og pludselig rundt om et hjørne aner vi den. Nu begynder problemerne. Der er kø for at komme ind, så vi må blive stående udenfor i den silende regn. Danskergruppen nåede lige at overhale os til sidst. Man skal gennem en sluse for at komme af det våde tøj. Den er på fire kvadratmeter og her skal alt det våde tøj hænge, og det er ikke til at finde plads til mere. Op på en stige og hænge det over en tørresnor. Endelig kommer vi frem til registreringen. Vi siger at vi er blevet lovet en underkøje af vores arrangør. De kan ikke love noget får vi at vide men det med underkøjen er ikke noget problem, vi skal ligge på loftet på madrasser på gulvet. Får anbragt madrasserne, der er lige 30 cm imellem dem hvor vi kan anbringe vores grej og hænge min sovepose til tørre. Vi møder vores redende te-engel Geradin fra Holland og hendes ven Maarten. Nu har vi det bedre, selv om vi synes at vi ligger lidt tæt. Så dukker italienerne op, otte styk, dem skal der også være plads til, så jeg må opgive den smule plads jeg har på den ene side. Vi går neden under for at lave mad. Stina får opsnuset at der er en ledig køje og får snakket sig til den hos en af værterne. Vi skal dog lige vente en time. Det passer med at vi får lavet vores mad. Vi får plads ved bordet i underetagen ved siden af danskergruppen.

Ovenpå er der nu madrasser på al gulvplads, vores ting er lagt op på vores madrasser, vi glæder os til at bytte. Det er en dobbeltmadras, 120 cm, det skal nok blive hyggeligt (og det bliver det).

Italienerne indtager snart efter bordet.

I rummet sover den danske gruppe, fire franskmænd ( to gange far og søn) en norsk familje med tre børn. Vi falder nemt i søvn, har ikke kræfter til være bekymrede om at tågen uden for er en tæt mur og at udsigten siger regn.

    13.7 Nedad til skønne Alftavatn.

    NEDAD
    Oppe for at tisse kl 2, det er stadig så tåget, som en mur, så tæt at man intet kan se. Regner også. Anledning til spekulationer. Hvad er plan B? Falder dog i søvn igen. Hytten begynder at rumstere ved seks tiden, stadig tåge, alle lader som ingen ting. Kl otte er den pludselig væk, solen skinner, i dag går turen nedad. Vi holder os til plan A.

    Virkelig meget fin og lang nedtur, men hvad er nu det. Hvorfor ser vi silhuetter højt deroppe. Skal vi derop. Ja! Men så nedad igen. Og det gentager sig en hel del gange, somme tider kan man se stien langt frem, åh lige ud. Man kan bare ikke se de pludselige dybe kløfter, hvor åerne skal frem.

    Så er der steder hvor det er lidt vanskeligt at komme over ved trædestenene alene, så må vi smide nogle ekstra i. Lerbakken, vi synker ankeldybt i (ganske vist flot) blåt ler.

    Der er så Alftavatn i det fjerne, dybt nede. Og så kommer den, den rigtig stejle og lange nedtur, næsten ligeså besværlig som opturen.
    Og det første barfodsvad. De sidste kilometer er helt jævnt ud ad landevejen, hytten der dukker op bag det sidste sving.Vi er egentlig ret friske.
    Der er plads til 32 i hytten.

    Vi ankommer kl 2 efter fem timers vandring.

    Vi har speedet lidt op den sidste kilometer, da vi har hollænderne lige bag os, og vi kom først.

    Vi ender heldigvis i samme hytte, men kan vælge køje først, der er rimeligt frit valg.

    I rummet er der 8 sektioner med fire pladser i hver, to i over- og to i underkøjen.

    Der er to sektioner langs hver væg. En dør i den ene side og en gasovn i den anden skiller dem fra en L-formation i de to resterende hjørner. Vi (ender det med) vælger hjørneunderkøjen i L-formationen på kaminvæggen. Den anden del af L'et har hollænderne. Over os tyskerne Frank og Thomas

    Over hollænderne den tyske pige Anke,

    i det andet L er der en russer Katja med sin ven, en inder, de er fra Trondheim for øjeblikket. Deres ven en ung russer er i overkøjen.

    Italienerne dukker op senere og fordeler sig.

    Så kommer de to canadiske peanut butter boys (PPB, som Gerdine døber dem).

    Og amerikaneren Roxanne, som har taget alle 25 km fra Landmannalaugur.

    Det samme har de senest ankomne, to tyskere, en lang mørk udmattet og en lille tyk lys, fuldstændigt tilmudret efter at være gledet i ælten.

    Franskmanden Michael Lepeque.

    I forvejen var der fire franske, to par far og søn (25 og 50).

    Det giver i alt 28, det er de fire førstankomne franskmænd som har enekøje.

    Da vi træder ind i rummet går Frank straks i gang med at præsentere og fortælle. Det gør han hver gang nye kommer til, ikke mindst Roxanne. Hun tiltrækker sig i det hele taget stor opmærksomhed, hun kan fortælle spændende om sin hidtidige tur, hvor hun ikke har sparet sig. Hun forstår dog ikke cyklisterne i strid modvind på de hårdt befærdede veje uden cykelstier. Hun har mødt en stærk, cyklende pige, som dog til sidst havde næsten tabt modet og var tæt på at græde, men havde opgivet det fordi det ikke ville hjælpe noget, kun gøre hende yderligere våd.

    Frank er også interesseret i mine kort og affotograferer på livet løs. Han har meget udstyr med. Han og de to øvrige tyskere skulle også være gået fra Landmannalaugar, men opgav på grund af vejret og tog bussen her til.

    Italienerne spiser naturligvis endnu en gang spaghetti. Uden for den store hytte er der en samling tyskere som via en mobilforbindelse følger finalen i fodbold mellem Tyskland og Argentina

    Vi får posemad, blå bånd, ret dårligt.

    Nogle har taget hele turen søen rundt, jeg har nøjedes med at gå ned til den. PPB har stadig kun beskøjter og peanut butter.

    Stemningen er gevaldig.

    14.7 Ørkenvandring til Emstrur.

    Et første let vad.
    Op ad bakke, ned ad bakke
    Et noget større vad, men kun til midt på læggen
    Op igen og ned igen.
    Pause ved den næste hytte i ly for vinden, som er kold.

    Så kommer det store vad. I til lidt over knæene. Mange af de andre smider bukserne, men vi finder et sted hvor det ikke er nødvendigt.

    Første lange ørkenstræk med sort lavasand og imponerende bjergformationer som er stillet dekorativt op i ørkenen.

    Frokostpause ved broen over …
    På den anden side har hjulmanden og kone slået sig ned.
    Bliver passeret af italienerne.

    Næste ørkenvandring. I det fjerne kan vi se et pas som vi skal opover, men det går ikke så stejlt opad, der er bare langt. Det begynder også at regne. Og blæse. Men vi trasker støt videre.
    I passet overhales vi endnu en gang af italienerne da vi har slået os ned for et hvil. De overrækker en formel invitation til aftensmad i næste hytte. Vi siger tak og spørger om dresscode.

    Ved næste trædestensovergang tilbydes Stina galant hjælp af en af italienerne. De sidste kilometer i regn og vind virker lidt langtrukne.
    Og så ser vi pludselig hytte, rundt om næste hjørne og et godt stykke nede.

    Bliver indkvarteret sammen med tyskerne og Gerdine og Maarten (eller ?)
    Så dukker den spanske gruppe op med deres entreprenante guide, der hurtigt skaffer dem det nødvendige antal køjepladser. De er meget fornøjelige og vi får udvekslet Spanienserfaringer. De er havnet i denne gruppe ved en tilfældighed.

    Og så går vi til middagsselskab med suppe (mormors recept) og spaghetti i chilisauce.
    Vi udveksler emailadresser.

    15.7 Sidste etape. Husadalur.

    Vi er tidligt oppe, alle i hytten.
    Får sagt farvel til tyskerne Anke, Frank og Thomas, som skal til et andet sted i Thorsmörk end vi for så at fortsætte op over Eyafjallajökul.

    Ned og op igen. Vi har glemt stavene. Jeg tager turen tilbage i løb. Vejret er udmærket men snart begynder det at støvregne og vi har regnfrakkerne på. Når til det sted hvor vi skal over bifloden via en højt beliggende lille bro. Et sted skal vi hejse os ned i et tov, alt er vådt og glat. En gut i den modsatte retning bærer en mountainbike over broen og klarer sig også op med tovet. Hans kæreste følger efter til fods med noget bagage. Vi fortsætter med at spekulere over hvad de skulle med en mountainbike. Vi får vist aldrig svaret.

    Vi er kommet noget ned og nu går det opad igen til en kam med udsigt ned i Markarfljots canyon. Vi forsætter højt oppe langs denne canyon. Ved den anden krydsning af en biflod møder vi dansker gruppen, som har benyttet dette anbefalede (guide bogen) sted til frokostpause. Det gør vi så også.

    Og så trasker vi bare videre og videre op og ned og op og ned til vi er ved det alvorlige vad, som der har været snakket så meget om. Det er nu ikke så slemt, bare lidt bredt.

    Så er der bare et par kilometer tilbage, men de føles meget lange selvom vi nu er kommet ind i noget skovlignende med vejskilte.

    Får en fin hytte, nu med et helt rum for os selv. I hytten et amerikansk par med danske aner. Vi er meget tavse fordi konen ligger og sover. Tror vi da, det er bare hendes dyne.

    Aftensmaden har vi jo bestilt og betalt og den indtages sammen med Gerdine og Maarten og the peanut butter boys. Bliver præsenteret for en amerikansk vandrer John Sartory, som har måttet opgive at tage Laugavegur fordi han har for meget bagage. Så han tager busserne rundt og på endagsture.

    Der er et dejligt bad i hytten, lige hvad vi trængte til

    16.7 Tilbage til civilisationen

    Husadalur – Reykjavik: HVILEDAG
    Sover pænt længe, har aftalt fælles morgenkaffe med Gerdine og Maarten kl 9.
    De skal på dagtur, vi skal med bussen kl 16.
    Udover pakningen bliver det kun til lidt læsning, frokost og
    en kort spadseretur ned til dalen, hvor vi i det fjerne kan hilse på Enhjørningen, Hattafell og Store Sula. Birkerørhatte! Vi tager en med for en sikkerheds skyld.

    Bussen må krydse en masse mindre og ret store vandløb. Et par står af hvor de har måttet efterlade deres firehjulstrækker. Omstigning til ordinær bus. Vi er lidt trætte efter de 3,5 timers tur. Er på hotellet kl 20 og herefter begynder alt at gå i fisk: vores værelse er i en helt anden bygning, så langt væk at vi bliver kørt derhen i receptionistens bil.
    Anden sal, sidste etape ad en smal vindeltrappe med alle vores fem stykker bagage.
    Vi vil have styr på afhentningen fra biludlejeren, der er ikke kommet noget svar på vores mobiler og (katastrofe!) jeg har fået det forkerte kabel med til computeropladeren. Vi opgiver, vi er sultne og udsætter det til i morgen. Men hvis vi ikke får det ordnet bliver det bøvlet.

    Da vi står i hovedgaden og leder efter den restaurant som G og M har anbefalet kan vi ikke huske nummeret. Det står ganske vist i min mobil, men den har jeg efterladt til opladning.

    Vi vælger så en anden af de mange lige her. Vi kan få bouillabaise, lyder lovende, men intet sker udover et glas vand. Bestemmer os for at gå, men bliver overtalt til at blive mod en ventetidsrabat. OK. Nu går det faktisk rimeligt hurtigt, maden er udsøgt, det går fremad igen.

    Vi sover hurtigt med alle vores ting liggende hulter til bulter.

    17.7 Happy campers. Reykir.

    Reykjavik – Reykir: HAPPY CAMPERS!

    Får hurtigt telefonisk kontakt med biludlejeren, vi skal skam nok blive hentet.
    Omorganisering af pakkenellikerne, så vi kan efterlade det overfødige i rygsækkene.
    Morgenmad på hotellet, good by til Dina, deponering af rygsækkene.
    Det er sønnen der afhenter os, det er et familieforetagende. De er søde og tillidsvækkende, no nonsense.
    We are on the road again.
    Ok, skal lige fouragere og købe kabel til computeren.
    Kl to forlader vi Reykjavik, vi er meget forventningsfulde, landskabet viser sig fra sin bedste side allerede.
    Holder en lille frokostpause ved rastepladsen lige efter Akranes tunnellen (billede).
    Og en tissepause ved en fiskerestaurant, hvor vi dog forsømmer at købe fisk – men vi har jo også nogle lammekoteletter.

    Planen er at køre op i dalen i Borgarfjord til Reykholt langs Reykjadallåen. Kommer i tvivl i sidste øjeblik, har vi nu tid til det. Bortvifter tvivlen i krydset og tak og lov for det, det er dejligt at komme ud på bivejene (som er gode) og her er meget smukt.
    Tager hele turen til Husafell, hvor vi får turens første bad i varmtvandsbassiner, Oh hvor godt, alt er godt, alt skal nok blive fantastisk.

    En lang tur ad grusveje forbi gården Kalmanstunga, vi er helt ude på landet med får på vejen.
    Deildartunguhver: dampen fosser op af jorden, her er drivhuse og en tomatbod. Herfra forsynes Reykjavik med varmt vand.
    Tilbage til 1'eren. Aftensmad på en rasteplads, højtbeliggende over vejen med udsigt over Nordådalen, betagende (billede). Her kunne vi blive, men bestemmer os for at fortsætte.
    Kommer til den første af fjordene der skyder sig ned nordfra, fortsætter til Reykir, og søger videre ad en grusvej langs kysten. Tålmodighed belønnes, et dejligt sted, kort fra vejen ved en hegnslåge. I nord kan vi ane de snedækkede toppe langt oppe på Vestfjordslandet.

    Det er sent, titiden, og det bliver ikke lammekoteletter i aften. Men vi har en dejlig lammerullepølse og knækbrød.

    18.7 Husavik

    Reykir -Husavik: VIDERE
    Dejligt vejr da tågen er lettet.
    Forsætter videre nordpå ad grusvejen. En revideret kalkyle af vejkvalitet og afstand får os til at vende og køre tilbage til 1. Vores vejbog fortæller at der er et bad og marked i Laugarbakki. Der ser lidt lukket ud, men nej, den mærkelige tankstation har åben. Her kan man købe husflid og alskens gammel ragelse, men også kaffe og kage og få udleveret nøglen til det varme bad i nabobygningen. Vi bemærker næsten ikke at det regner, det gør heller ikke noget, badet er perfekt, forholdene absolut acceptable, men lidt slidte. Sidder og læser, pludselig er klokken 12 og markedet åbner. Her kan betjeningen tale svensk, i butikken kunne de norsk og dansk.

    Vi køber rugbrød og knækbrød og syltetøj og lammehakke.

    Ved rastepladsen ved Sveinstadir er der brug for endnu en lille rast og en bid.

    Ved Blönduos prøver vi uden held at finde supermarkedet, forveksler det med en slags byfest.

    Det begynder at øse ned. Ved rastepladsen ved Arnastapi går chaufføren i køjen. Regnen er så tæt at jeg ikke en gang gider stå ud for at nyde en berømmet udsigt eller studere et gigantisk mindesmærke for en ukendt forfatter. Men pausen gør godt og vi er klar til nye bedrifter.

    Den videre tur til Akureyri er meget flot med udsigt til snetoppede bjerge og fjordkørsel. Regnen letter også. I Udkanten af Akureyri ved en afsides plads ved havnen får vi endelig stegt vores lammekoteletter, excellente.

    Akureyri byder os velkommen med sit flotte kulturhus, vi tager lige centrum med Einarssons boghandel, også her. Fristelserne er alt for store. bøger og kaffe og the og kage.

    Ved 7 tiden går det videre igen først med en forrygende fjord, så indlands. Naturen er flot, tror vi da, vi kan ikke se den for regn og tåge.

    Første stop er Godafoss, kl er halv ni og vi har det nærmest for os selv, og flot er det.
    Vi har bestemt os for at gå helt til Husavik for at få afklaret mulighederne for hvalsafari.
    Kontoret har åbent, vi køber. Stina har for længst besluttet at vi skal med hurtigtgående gummibåd (RIB, rapid inflatable boat). Havnen er helt præget af hvalsafaribusiness, men også charmerende, vi tager en øl på en af barerne.

    Kører lidt tilbage sydpå. Kører langt ind ad en grusvej og ender i paradis, med udsigt til snetoppene på den anden side af fjorden og pibende terne og fløjtende spover.


    Klik på billedet

    19.7 Turister ved Myvatn. Husavik.

    Husavik – Myvatn -Husavik : TURISTER
    Vi plejer at vågne ved 4 tiden til den første tissepause.
    I dag er kl 2, øv
    og igen kl 4.
    Vi står op kl 6. Lad os gøre en dyd af nødvendigheden og se at komme tidligt til Myvatn, måske før de fleste turister. Rolig morgenmad, lidt morgengåtur, fotograferer spoverne, får lidt postkort fotos af bjergene på den modsatte side, nu næsten uden skyer.
    Vi er klar til afgang kl halv 8. Så kigger Stina på uret i bilen, det viser kvart i 10.
    Mit ur er løbet ud for batteri!

    Tager den korteste vej til Myvatn, den er nu lidt skrap og kræver forsigtig kørsel, men byder dog på en spændende hede og masser af steder med dampskyer. Et sted leverer varmen til Husavik.

    Gæstecentret, indkøb, kaffepause, formiddagsmad/frokost på den højt beliggende udsigtsplads oven for centret med udsigt til de mange varmtvandsproducenter. Her er mange turister, som lige holder her et par minutter. En dansk familie med danske nummerplader lader endda motoren gå, mens de stiger ud. I dag er vi sandelig turister.

    Krafla, igen udsigt over kraftværkerne, den grønne kratersø, de sydende mudderhuller.

    Høj tid for dagens badetur i det varme vand. Der er en ret ny fin en, som er afløser for den gamle, hvor vandet simpelt hen blev for kogende efter nogle rystelser ved Krafla.
    Vi møder en dansk familie, som vi får en snak med, det er faktisk dem med tomgangen, men det snakker vi nu ikke om. Der er jo nok af fælles oplevelser at udveksle.

    Da vi når frem til krateret Hverifjall er det blevet regnvejr og det blæser, men jeg tager alligevel den lange tur op til kraterranden. Det er svært at få gode billeder i det vejr. Men motion gir det!

    Er lige inde ad en sidevej på en halvø med smuk udsigt.
    Leder uden held efter et sted at købe laks. Så kan det også være lige meget og vi synes at vi har gjort det godt i dag som turister.

    Tilbage i Husavik spiser vi dagens suppe på havneknejpen, svampesuppe. Flotter os oven i købet med både øl og dessert. Det er havnekroen fra i aftes og der er en virkelig dejlig stemning.

    Vi kører ned, mod nord for at finde nattested. Finder et fint sted, rekognoscerer lidt til fods i regn, pludselig står vi ved et tomt vandkraftværk, som tapper to rivende åer der mødes her lige ved havet. Det giver os lidt stemningen af at være med i en uhyggelig krimi.

    Vi kører så tilbage til vores paradis fra i går…


    Klik på billedet

    20.7 Månelandskab.  Reyðarfjörður.

    Husavik – Reyðarfjörður: MOBY DICK
    Tidligt oppe, vi skal være klar til hvaltur kl 9, afgangen er 9.30
    I Husavik allerede 8.30 for at komme rigtigt i stemning. Den ene båd efter den anden står ud.
    Vores hold, vi er vel 10, tyskere og tjekker, bliver klædt i overlevelsesdragterne. Vi tager de bagerste pladser det skulle give mindst rystelser.

    Vejret : da vi vågner er der en lidt urovækkende tåge, men vi trøster os med at den jo plejer at forsvinde op ad formiddagen. Da vi er på havnen stråler solen fra en skyfri himmel, tåge ser vi ikke noget til.

    Men kort efter afgang bliver tågen ret tæt og vi bliver betænkelige.
    Det går godt nok med at komme ud til fugleøen, Lundey, og der er masser af lunder.
    Så sejler vi meget lang tid, hvor tågen ikke er langt borte.
    Og så letter den. Vi er i nærheden af de andre hvalskibe fra vores selskab, de har rapporteret noget og pludselig ser vi det første tegn.
    Og så går det løs.
    Vi ser halen og luffen som vinker til os, og også hovedet som stikker snuden lodret op gennem overfladen.
    Vi er ret smilende, selvom vi endnu kun har set en enkelt hval.
    Så er der en til, den sover, lige i overfladen, og puster luft ud en gang imellem.

    Vi får lige et par herresving med god krængning, da vi går i havn.

    Vi har fået hvad vi gik efter.
    Festmåltidet er fish and chips, fisken er ok, men chipsene ?
    Mætte bliver vi da.

    Så går det nordud, rundt om nordspidsen på halvøen om til en havslette som vi har fin udsigt til fra vores hvileplads på en overdådigt placeret rasteplads.

    Asbjyrgi har et fint informationscenter om det pladetektoniske clash, som kan beskues her i form at tydelige forkastningsskrænter. Vi får råd om at tage vejen vest for den å som afvander Vatnajökul og har vandfaldet Dettifoss, det kraftigst vandførende fald i Europa ! Den er måske nok lidt bøvlet på en del af strækningen, men alt i alt …

    Da vi er afsted er vi lidt i tvivl om værdien af rådet, vejen er virkelig rådden og kræver al chaufførens opmærksomhed og vores håb om at bilen holder til det.
    Da vi endelig står ved faldet kan vi godt se at det var et udmærket råd, det ses bedst fra vest og desuden er resten af vejen tilbage til vej 1 nu nærmest en autostrada.
    Vi er jo kommet sent af sted så vi skal køre længe endnu. En kop the styrker. Det er eftermiddag og regnen er kommet lige som alle de andre eftermiddage, den er kraftig og det blæser også.
    Vi svinger efter en times tid trætte ind på en rasteplads, som efter guiden skulle have en fin udsigt. Fra bilen kan vi se et mindesmærke for en digter vi ikke kender, men det er også alt hvad vi ser. Chaufføren får en lur og der er jo altid lidt kontorarbejde til sekretæren.

    Den flotte tur skæmmes lidt af de lavthængende skyer og regnen.
    Vi tager en rasteplads som ligner et månelandskab, og “wellcome to the moon” hilser en af de andre billister os. Vi tilbereder vores lammehakke med svamp og æbler,aldeles uovertruffen. Alt fordufter og der er endda rigeligt.

    Der er også tid til et bad i en nedlagt skole, der nu tjener som gæstehus. det er endda gratis. det regner mens vi bader.

    Frisk mod fører os til Egilstad, hvor vi har planlagt at finde nattested. Vi bunkrer benzin og vand og vasker bilen og så pludselig tager fanden ved os og vi fortsætter ned gennem en dal til kystbyen Reyðarfjörður. Vi ved at der må være meget smukt, men tåge forhindrer os i at få det bekræftet. Lige indtil vi er ved nedkørslen og tågens forsvinden får os til at gispe. Vi finder en plads på havnen. Spiser lidt natmad og ser hvalfilmene og så er det ellers gonat,


    Klik på billedet

    21.7 Bugt ind og bugt ud. Langs havet. Svinafelljökul.

    Reydarfjördur – Svinafellsjökul:


    IND OG UD – AF FJORDENE. HUMMER OG ISKLUMPER AD LIBITUM.


    Kører til N1 får at gå på toilettet, måske få lidt morgenmad. Der er vægkort af Svalbard, tanken har været anvendt som kulisse i en tv-serie om Svalbard, fortæller den sympatiske tankpasser. Men morgenmad kan de ikke byde på. Til gengæld er der da en rigtig bager i byen.
    Sandelig. Morgenkaffe med bolle og klejne. Og lidt den nødvendigste fouragering.
    Solen skinner, livet er skønt og nu kører vi til næste fjordby gennem en 6 km lang tunnel.
    Og så ud til østspidsen og ind igen til Fáskrúðsfjörður, hvor der skal være et bad. Det er der også, men lukket til 13. Så vi tager stenmuseet, Petras stensamling. Der er godt nok mange sten og store er de, hvordan har Petra dog fået dem transporteret hjem. Efter hendes død er det hele blevet kommercialiseret, men så er det da også effektivt.

    Videre går det fjord ind og fjord ud. Hvilepause, jeg sniger mig til et bad i Atlanterhavet.
    Videre, og så er vi i Höfn. Vi finder Pakkhus som vi har læst om og så står den bare på jomfruhummer ad libitum. Alt hvad man kan ønske.

    Næste station er Vik, men vi må dog lige gøre ophold/spisepause på rastepladsen …,
    hvad vi lidt fortryder da vi ser spisekortet i Halldors cafe i Vik.

    Men vi skal jo længere, den står på søer hvor bræerne kælver, først Jökulsaron. Efter lukketid, den sidste amfibiebåd er gået.

    Næste gletsjer.

    Og så Skaftafell campingpladse og det er bare for meget. (Møder John Sartory)
    Kører tilbage til sidevejen ned til Svinafellgletsjeren og bingo, dette er stedet.
    Aftentur (efter midnat) sammen med et østrigsk par i en anden camper. Der er kun 50 m hen til gletsjeren.


    Klik på billedet

    22.7 Gennem regn til Badeland. Laugarvatn

    Svinafellsjökul – Laugarvatn: BADELAND

    I dag regnede det på et par strategisk vigtige tidspunkter.
    Efter morgenkaffe på Skaftafells besøgscenter var vi klar til at marchere hen til faldet Svartifoss. Men så kom regnen. Drop det. Vi har jo også set rigtig mange vandfald og vi har Gullfoss til gode mod dagens slutning.

    Vi var endnu en gang løbet ind i John Sartory og det lykkedes os at hive noget af hans livshistorie ud af ham. Uddannet biolog, ville lige se lidt mere til Europa efter et kort trip. Det blev til 7 år, mange af dem i Island.

    Der er vel et par timers kørsel til Vik, men vi er ikke fremme før ved eftermiddagskaffetid.
    Først en lille strækkepause ved Foss, en rasteplads med nogle specielle klipper og et meget højt, men tyndt, vandfald.
    Så en badepause ved en campingplads i … Nu ikke noget at råbe hurra for, udover at badet var velgørende.

    Spisepause på en rasteplads kort før Vik, for at undgå fristelserne der. Det kommer vi nu til at fortryde, for Halldors cafe har mange lækre ting at byde på, nu må vi nøjes med rabarbertærte, men åh da.

    Da vi når hen omkring vejen ind til Thorsmörk har det allerede drysregnet længe og chaufføren trænger til en lur og jeg kunne egentlig godt tænke mig at se et vandfald fra bagsiden og det er lige her at muligheden byder sig. Min dunjakke bliver godt nok våd, mest af regnen. (Det er det berømte vandfald Seljalandsfoss). Filnklip

    Planen (A) er at tage vej 30 direkte til Gullfoss og Geysir.
    Plan B er at tage vej 35 i stedet for til samme sted, men den har flere muligheder for afkortning.
    Plan C er tage afkortningen over Laugarvatn.

    Det regner vedholdende, så det bliver først plan B, og da det bliver ved og vi også føler os lidt trætte bliver det plan C med udsigten til de meget priste bade Fontana.
    Det var vel nok en god beslutning, badestedet er mageløst. Der er adgang til søen og med 5 meters mellemrum består den af kogende og koldt vand. Man kan godt tage sig en dukkert i det kolde.

    Bagefter er der dagens suppe (ingefær) i cafeen.

    Leder lidt rundt ad vejene inden vi finder det perfekte nattested på en rasteplads med udsigt udover søen, helt til Hekla.


    Klik på billedet

    23.7 Ringen sluttes. Reykjavik, Taarbæk.

    Laugarvatn – Reykjavik – København : RINGEN SLUTTES

    Det blæser iskoldt da vi vågner. Kører uden at greje op til Thingvellir for at få morgenmad og toilette.
    Længere væk er der et besøgscenter, der kører vi hen. Meget fine og instruktive udstillingsformer. Meget hastig rundtur til forkastningen.

    Tilbage hos Happy Campers, 11.20, lige tid nok til af få vores ting ordentligt pakket ud af bilen og få den afleveret.

    Den flinke danske mekaniker kører os til Rutebilcentralen og på vejen lader han os lige hente vores bagage på hotellet, så al bagagen nu er på stationen.

    Så vander vi helt uden nogen ting til centrum, installerer os i Harpa (billedet), nyder deres buffet.
    Stina får sig en lur i en af de hertil meget velegnede sofaer, jeg drøner ned til rådhuset og ser (og gennemfotograferer) deres gigantiske Islandsmodel.


    Klik på billedet

    Landmannalaugar - Hraftinusker

    Hraftinusker - Alftavatn -Emstrur

    Alftavatn - Emstrur - Husadal