Natten efter fredag den 27. juni sov jeg meget uroligt og mine mange natlige ærinder på toilettet gav meget dårlige resultater. Jeg havde meget sved. Lørdag nat var der næsten ingen vandladning. Jeg overvejede at aflyse den aftalte cykeltur søndag, rundt om Esrom sø.
Stina kørte mig til Nødebo og det gik fint med at gennemføre, bortset fra at der næsten ikke kom urin trods en del forsøg.
Søndag aften (29.6) var situationen så alvorlig at jeg ringede til 1813, som anbefalede at jeg drak en masse og studerede virkningen af det. Jeg ringede igen kl 22 og fik besked om at møde på akutmodtagelsen (urologi). Her fik jeg lagt en kateter med ventil og mulighed for pose. der blev tappet 600 ml. Der blev foretaget manuel prostatacheck. Og der blev udskrevet penicillin for behandling af blærebetændelse. Og besked om at fjerne katederet efter fire dage i håb om at betændelsen var slået ned og at det ville reetablere vandladningen.
Mandag (30.6) havde jeg en konsultation hos Laura, som sørgede for en henvisning til Urologisk behandling og udskrev en alfablokker, alfusozin, til at slappe prostata. Jeg fik hurtigt en tid hos Gentofte, 11. august, som jeg accepterede.
Mandag (30.6). Tissede ved siden af kateteret. Kørte til Herlev og fik justeret og instruktion. Storkereden.
Torsdag (3.7) om formiddagen fjernede Kari katederet, og instruerede mig i at ringe hvis retentionen fortsatte. Og da den gjorde det kørte vi 14.30 til akutafdelingen igen og fik langt et nyt kateter.
Søndag (6.7) sent aften gik jeg i seng med meget kraftige kulderystninger og 39.5 graders feber. Stina konsulterede 1813 og de bad mig møde på akut medicinsk. Fremme før midnat, lang ventetid, først blodprøver, lang ventetid, lægekonsultation med undersøgelse af lungerne. Blev anbefalet at blive i en seng de stillede til rådighed for at kunne se resultaterne af blodprøver og røntgen. Stina tog hjem kl 2 inden behandlingen fortsatte. Ventetid. Kørt til røntgen. Fik lagt kateter. Så var klokken 4, og jeg sov til jeg blev vækket af sygeplejersken med medicin. Stina kom kl 11 og nåede konsultationen, hvor jeg blev anbefalet at lade mig indlægge på en korttidsstue, hvor jeg var ved 14 tiden. Fin enestue med tv og toilet. Og et lille bord
Ved konsultationen (stuegang) tirsdag (8.7), hvor Stina var med, kom det frem at det sikkert var en lungebetændelse, som havde været årsag til feberanfaldene. Så en ny omgang penicillin, en anden type blev ordineret. Endnu uafklaret hvordan retentionen skulle klare.
Efter nogle tisseture med efterfølgende blæreskanning konstateredes at der var for meget tilbage i blæren (220 ml, 270 ml). Jeg gik et par ture, både etagen rundt og i det fri rundt om blokken, inklusive en opstigning af de 24 etager (=576 trin) til øverste afdeling i hovedbygningen.
I alt dette have SOSU Marina været dygtig, hjælpsom og sød og havde noteret, hvor dårligt jeg trivedes med det faste kateter. Hun havde en ide og ringede til lægen, Karen, og de fandt en løsning, som bestod i at jeg skulle bruge et engangskateter, som jeg med stor succes havde vist at jeg beherskede. Hun skrabede sammen hvad de havde og gav mig dem med hjem, mindst 20. Udskrevet. Planerne er i (Epikrise). Vi var hjemme ved 17 tiden.
Siden da er det gået godt. Men der er stadig for meget tilbage i blæren inden tømning med kateter.
fredag og lørdag katetertømning to gange, lang tissepause efter første tømning derefter tre små tisseture.
Fredag 100 180 150 150 200 400 80 60 150 120 120 90 250
Lørdag 160 225 220 250 190 400 125 150 150 90 100 50 350
Søndag 125 200 150 175 100 100 350 170 120 150 150 130 375
Mandag 200 250 200 150 350 80 90 170 165 150 75 350
Tirsdag 250 200 120 200
onsdag den 9.7 email med Laura om ordinering af katetere. Ansøgning indsent.
fredag kontakt med Det frie hospitalsvalg, som sendte en anmodning til Farum Privathospital, hvor der ikke er ventetid, og aflyste min tid hos Gentofte.
11.7 Løbetur til Skodsborg
Fik ændret privathospital til Capio, Hellerup, som gav mig en tid den 31.7
Den fik jeg senere ændret til den 24.7.
Onsdag16. 7 samtale med sygeplejerske på Herlev Urologi, som anbefalede at bruge kateteret mere end de to gange dagligt og sørgede for at jeg kunne afhente 30+ katetere på Herlev.
Så kunne vi tage en tur til Lilladal fra torsdag den 17.7 til onsdag den 23.
Forundersøgelse den 24.7 hos Henrik Vibits. Jeg bliver indkaldt til nærmere undersøgelse inden 14 dage
Ringede den 25.7 til Herlev om katetere. Afhentning af 60 katedere på Herlev
Ringede den 28 til Capio og fik dem til at finde en tid til mig hurtigst muligt. Det bliver den 31.7