Højsangen fra Palermovej

Kære Annette!

Vi kender ikke hinanden. Jeg skriver fordi jeg har læst Højsangen fra Palermovej. Og jeg er betaget af den, og det vil jeg gerne fortælle dig.

Historien er jo vild og fængslende, morsom og grotesk. Min sjæl, hvad vil du mer.

Men først og fremmest har jeg haft glæde af det sproglige fyrværkeri. Jeg kom til at læse en anmeldelse skrevet af en eller anden lektør, som nok var positiv, men skrev at den kunne have haft godt af lidt aflusning af de mange metaforer. Det oprørte mig, jeg tror nemlig at skribenten forveksler den fantasifulde brug af sproget, sprogblomsterne med metaforer. Jeg gik derfor i gang med tage noter, hvor jeg markerede mine yndlingspassager med et mærke i margenen. Så ville jeg senere samle dem.

Jeg stiftede først bekendtskab med bogen, da jeg hørte nogle få brudstykker af programmet ”Stines Søndag”, nok til at vække appetitten. Jeg ville også gerne have hørt hele programmet, men det er besynderligt nok fjernet fra listen over genhørlige programmer. Øv. Men jeg nåede dog lige at opfatte, at du ikke selv har boet på Palermovej. Hvordan din egen historie i øvrigt vekselvirker med handlingen er det jo bare muntert at fantasere om. Jeg tænker at du måske har taget nogle sider af dig selv og spaltet dem ud i de tre søstre. Og du har garanteret haft en forrygende bedstemor.

Jeg er også vild med den måde, du lader musikken og musikalske begreber indgå, både indholdsmæssigt og tematiserende. Satsoverskrifterne forøger spændingen, selvom jeg ikke helt har styr på at tredje sats skal stå i dis-mol. Er det en reference til kendte numre i dismol eller skal det bare formidle, at det her er helt ved siden af det normale, helt forskruet, seks krydser. Eller? Selvfølgelig djævelsk disharmonisk.

Smart trick at alle personerne lige skal få en statusopdatering i hvert eneste ”kapitel”. På den måde kommer man jo til at føle med dem. Hvordan mon det nu går med ...

Også de ironiske opdateringer af udviklingen i de kulturelle genrer er tankepirrende.

Jeg havde allerede fra starten en ide om at sende dig et brev, herunder buketten af sprogblomster. Nu er tiden gået, nok tre måneder, men desværre har jeg mistet det eksemplar af bogen (lånt på bibliotek,) hvor jeg har mine margen noter. Min kone havde taget den med på rejse på min anbefaling. Men hendes taske blev stjålet. Den eneste sprogblomst som jeg kan huske er ”Proust og den tabte tid lader hun ligge”, dels fordi den er genial og måske også fordi den refererer til Proust, (hvis forfatterskab jeg sætter lige så højt som dit)

Jeg har fortalt gud og hvermand om min begejstring. Og det har fået en hel del til at læse den; alle har delt min begejstring. Jeg føler faktisk at jeg har scoret mange gode point på din regning.

Lidt spredte bemærkninger:

Jeg har den specielle tilknytning til familien, at jeg selv har boet i Holmbladsgadekvarteret. Mellem 1965 og 1968 boede jeg i Pommernsgade, sidegade til Holmbladsgade, og passerede altså dagligt Nathanaelskirken. Jeg mindes desværre ikke selv at have studset over indskriften over kirkedøren, men jeg kan godt se hvad du mener. Jeg havde ikke min gang i kirken, bortset fra den ene gang, hvor jeg skulle have min nyfødte søn indskrevet i kirkebogen (og benyttede lejligheden til at melde mig ud af folkekirken.) For nylig på vejhjem fra lufthavnen kørte jeg da også lige forbi for at gense portalen. Sammen med vores datter (55), som ikke faldt i bogstavfælden.

På en rundtur på Christianshavn fik jeg lyst til at gense Café Eifel, som jeg senest havde besøgt for 45 år siden. Personalet proklamerede at de ville læse bogen.

Her for nylig fik jeg det hele ind på livet igen da min medbo Charlotte, som jeg og min kone og hendes egen Bent deler hus med, havde mødt dig og havde kunnet øse sin begejstring ud over dig. Så det er altså mig der er ham matematikeren, som havde inspireret hende.

Jeg glæder mig rigtig meget til at læse din nye bog.

Med venlig hilsen

Anders Madsen (pensioneret matematiker)

PS Jeg har, siden jeg skrev ovenstående, købt e-bogs udgaven, så nu læser jeg den igen og måske prøver jeg at genskabe sprogblomstbuketten.