Affald: Der er ingen skraldespand som bliver tømt, alt affald skal tages med. Kompost kan kommes i kompostbeholderen, brændbart kan brændes ved bålpladsen, hvis vejret tillader det, knust glas kan smides i beholderen ved bagdøren. Flasker og glas skal tages med. Der findes genbrugspladser i Grimslöv og Vislanda. Almindeligt affald kan smides i affaldsbøtterne f.eks. ved ICA butikkerne
Fej/støvsug alle rum og vask gulvet, hvor det er nødvendigt. Ryst tæpperne. Alle borde/vindueskarme aftørres. Støvsuger, kost, fejebakke, sæbe, spand,gulvskrubbe findes i rummet ved bagdøren.
Tøm ovnen for aske og bær det udenfor på et diskret sted. Fyld brænde i kurvene
Sluk for varmtvandsbeholderen (se tilsvarende punkt under ankomst). Det er smart at gøre det, lige så snart man ved, at man kan klare sig med det der er tilbage i beholderen.
Sluk for vandpumpen (se tilsvarende punkt under ankomst)
I vinterperioden (september til maj) tømmes cisternen, ballofixen på tilløbsrøret lukkes og der kommes glykol i toiletkummen. Glykol findes i en flaske på toilettet.
I vinterperioden tømmes systemet for vand (når der er slukket for pumpen). Aftapningen foregår ved at åbne vandhanerne herunder bruseren og ballofixerne på de to aftapningsslanger, som som skal være lagt således at vandet løber af i brusenichen. Bruserhovedet lægges på gulvet.
Havemøbler stilles i jordkælderen. Camping bord og stole i det lille værksted. Grillen stilles i det lille værksted.
Alle døre inde i huset skal være åbne fordi det gør det muligt at varmen kan sprede sig når varmepumpen er i gang.
Dørene til de to værksteder skal låses.
Gasovne og elovne skal være slukkede. Husk ovnen på toilet!
El forbruget aflæses og noteres i dagbogen. (Der betales ikke for forbrug)
Skriv lidt i dagbogen om hvad I har oplevet. Vi synes at det er hyggeligt at læse og så kan vi huske hvem der har været her.
Fjernstyrerpanelet for varmepumpen skal være tændt ved afrejse. Det sidder på højre side af vinduet ud mod nedkørslen.