Vi havde flirtet med ideen om at sejle kl 6. Men vi kom lidt sent hjem fra Mogens fødselsdag, og midnatshilsen på Bent og Charlotte, Anne lise, Lissen og Erik og var derfor først ude af havne 7.50. Et smut forbi 146, hvor Charlotte vinkede fra loftsvinduet. Vi havde fundet tågehornet frem. Dejlig sejlads for motor 6.5 kn 2400 omdr. Perfekt sol, vinden lige imod, men behersket. Tankede i Helsingør, som vi forlod 10.50, kurs Kullen, samme gode fart. Stina fik en rigtig god lur og vågnede ved Mølle. Vi overvejede mulighederne. Torekov er meget hyggelig og Falkenberg er ret kedelig. Falkenberg er en noget længere strækning, men det blev Torekov, det er trods alt feriens første sejlads. Ankomst Torekov 15.15. En super plads med sol og vinden i snuden. Ved ligger ved det gamle værft som nu er restaurant. Jordbærbod på kajen og vaniljeis oveni. Og så en tiltrængt eftermiddagslur. A fik en rigtig god byvandring. Stina havde bestilt take away på den nye restaurant, en portion. Ovnbagt torsk med tomatsauce, meget veltillavet og meget velsmagende.

Vi har allerede omstillet os.

Morgenen på havnen står i Midsommerfestens tegn. Der hejses signalflag over det hele.

Der er 45 sømil til Varberg og det tager næsten 8 timer. Storen kommer op, maskinen går 2100 omd/min,6.1 knob,vinden er 8 m/sek fra 24 grader til bagbord, humøret er 100. Sejladsen er vidunderlig som den så tit har været på denne strækning. Tiden går med at blunde lidt, fabrikere ostemad, lidt kaffe og frokost og facebook.

Vi er fremme lidt i 18, får en bekvem langskibs plads helt inde. Og gør os straks klar til at gå til midsommerfest. Jeg sniger mig til at flette en midsommerkrans til Stina og så er vi klar. Vores medbragte luksuspølser med bacon kommer på fællesgrillen sammen med passende grøntsager.

Cykletur til bugt 5 og frokostindkøb i den lækre røgeributik (kort). Familien er fremme lidt over frokost. Badetur til den snakkesalige ismand med en fortid som myggebekæmper i Afrika.

Et par løbeture til Tempo (kort). EM kampen mellem Danmark og Wales (4-0) på TV i klubben. Dannebrogsguirlande fra mast til rig.

Stille og roligt seks timers behagelig sejlads, Nicholai og Selma hygger sig i salonen, men kommer op for at sige goddag til Skærgården ved Valö fyr. Fin plads inderst i havnen. Pokemon jagt fører N lidt omkring. Ellers er alting som det plejer i Vrångö, bortset fra ny fiskebod, der kan levere fiskefrikadeller, en spand jomfruhummer og meget andet godt.

Bekvem sejlads til Marstrand gennem kanalen til en fin plads inderst ved havnekontoret. Bergs uden jordbærkage. Det gode skib Mira.

Morgenløbetur (kort). Brød fra den lille bagerbod efter betalingsforhindringer, nu var det kontanter som var problemet. Vi lægger til lige ved Bergs og skaffer jordbærkager. Umiddelbart er planen at tage hele turen til Jakobsö. Men N og S stemmer alligevel for at vi går i pitstop på Lilla Kornö, de er lidt møre af den rullende sejlads. Øen og havnen er et dejligt gensyn, selvom slikbutikken ikke er  åben. Vi ser EM (Sverige-Ukraine) i båden. Og går turen ud til badeklipperne, hvor vi var med Nicholai for 12 år siden, men det kan han ikke huske.

Vi er på Jakobsö omkring middagstid. Der er gjort klar til rejekalas i magasinet, som er omdannet til erstatning for den blå stue. Lars og Christina, Jenny og Per Rune, Sarah, Jane og Annette og os. Sara, Anette og Jane bor i Ankerstugan, hvor der er aftenkaffe udenfor. Derefter fællestur til solnedgangsklippen og endelig forsamling på lyvebænken. (Klik på billedet og blad videre i albummet)

Torsdag (1): Lydia sejler hele holdet til Hamburgssund. Fællesspisning i den nye "Blå stue", lækker kalvesteg.

Fredag (2): Damerne/pigerne tager til sportshopen. Vi er sejlet over med Lydia og mens de shopper går jeg og N og S på bjergbestigning på Hamburgö. Vi prøver nye veje, går ned til sundet. Det giver store udfordringer, som kan spores på vores tøj. Det har nemlig været  regnvejr undervej og klipperne er ret glatte. Det er ikke en anbefalelsesværdig vej. Men vi kommer igennem uden brud, men med en hel del rifter. Efter (sen) frokost er tur til toppen med varder og orkideer. Ulf A er også på besøg. Han er i nogenlunde form, men på lånt tid, så længe medicinen virker og hans humør var ok, han talte åbent om tilstanden. Igen fællesspisning, os og Jenny og Rune. Vi serverer grillstegt kylling. Eftermiddagstur til toppen, kort

Lørdag (3): Sara, Jane og Annette tager hjem. Istur i Lydia til Hamburgssund. Grill og fodbold (Danmark -Tjekkiet 2-1) med flagguirlande.

Søndag (4): Selma og Nicholai bliver hentet af Troels og Rikke.

Mandag (5): Vi er alene på øen. Opdager desværre for sent at der er fitness, da jeg er på en tur til vardetoppen.

Nu skal den pumpe skiftes. Jeg er træt og molestreret af at skille den, rense, samle og skille igen. Det kan mærkes på lænden som er ved at blive dårlig igen. Afmonterer den selv, køber en ny i Havstenssund og får en ung mand fra værkstedet til at montere den. Jeg, dvs min ryg, kunne heller ikke mere i de umulige stillinger. Stor glæde over at den nye pumpe straks fungerer.

Vi kom endelig afsted fra Jakobsö lidt i to, gik den lige vej til Havstenssund, en time. Forretningerne her, inklusive frokost og indkøb tog en time og en halv time senere var vi i Resö, hvor vi straks sonderede for at skaffe skaldyr. Man skal bestille i forvejen. Prøvede at skaffe kontanter i ICA, uden held.

På en morgentur (VR) til Tempo kommer jeg forbi krabbemandens skur og fåt at vide at jeg godt kan købe med kontanter. Trygling, smiger og slesk tale skal der til for at trække kontanter ud aaf TEmpopå mit betalingskort, men det lykkes og jeg kan hjemføre et kg helt friskkogte krabbeklør. Imens har Stina fået en aftale med en af fiskerne om at få jomfruhummer næste morgen, og hun har også på finurlig vis skaffet kontanter. På en formiddagsløbetur finder jeg en klat kantareller. Eftermiddagskaffe på havnecafeen med blåbær-chokoladedessert. Aftengåtur (VR)

Krabbekløerne er vidunderlige, en god introduktion til semifinalen mellem Danmark og England, som ses på skærmen i cockpittet. Der er også en anden dansk båd i havnen, som giver deres bifald ved det danske mål.

Vi må simpelt hen blive her en ekstra dag, og idag står den på jomfruhummer. Og morgenbadning, hvor vi træffer en ældre kone og hendes norlandske veninde, begge meget snakkesalige. Og en eftermiddags vandretur afsluttet med kaffe og kage på den nye cafe, Panget, ved Tempo. Og en aftenbadetur. Der er flere selskaber, som er meget muntre og som vi kommer i snak med.

På cykler til Sportshopen.

Langskibs (vi kan være der på millimeter)med Mira på modsatte side af broen. Det er tydeligt at det er fredag aften, der er tæt på kajen, ikke mindst fordi nordmændene lige er sluppet fri . Cykletur til centrum, hvor det endelig lykkes os at skaffe godt med kontanter. Lidt indkøb. Sandsynligvis en mørbrad.

Vi har et norsk par udenpå. Dem ser vi ikke meget til.

Der er truet med regn, og løftet holdes. Vi afventer et passende tidspunkt for at komme videre, men det forpasses fordi det norske par går på bytur, da der er et hul i regnvejret. Derfor bliver det en lidt barsk tur med både regn og blæst til Jakobsö, hvor vi tages imod og hjælpes til kaj af Thomas. Aftenen går på lyvebænken sammen med Maria og hendes nye norske kæreste Atle. En rigtig fin snak. Han er en fin fyr. Hun har gjort et kup, de virker begge rolige og glade i hinandens selskab.

Vi falder hurtigt ind i den skønne rytme på Jaobsö. Maria og Atle er nu vores naboer. Jonas kommer også forbi og lokker med fitness i morgen.

Planen var at tage videre her til morgen. Den sene finalematch fik os til at genoverveje. Vi bliver en dag mere på Jakobsö først og fremmest fordi her er så skønt. Hele morgenen har været en lang bekræftelse og understregning af hvad det er der er så godt.

Alt det vi kan følge med i. Der er ingen grund til at læse. Bare sid og kig. Det nære og det fjerne. Maria er tidligt oppe (altså før mig). Jonas ligger og nyder morgenen på deres bro og giver mig et par kommentarer, da han har set mig lave øvelser til styrkelse af min stadigt medtagne lænd: Det hjælper også at hænge i armene. Så får jeg en sludder med Maria, som er klar til badet, Atle sover endnu efter sengeomrokeringer i natten (Hedvig, 14, kommer stadig om natten og putter hos Mor). Thomas sejler sine to teenagere over til sejlklubben. De er instruktører for sejlerskolen. Charlotta kommer også for at bade og hun er nem at få en snak i gang med. Det er de i øvrigt alle sammen. Sarah (fra øen) er der også lige pludselig og siger at vi skal komme til træning kl 5. Ja selvfølgelig skal vi da det, ligesom de andre år. Under Jonas kyndige instruktion. Han har installeret en veritabel træningsbane med alt hvad der hører til. Atle dukker op og dukker ned i bølgerne og tager en lang og kompetent crawl. Han er blandt de nye, en nordmand som Maria har fundet sig. Ny er også en ung familie med to børn, et på armen. Michael Pedersen kommer sejlende tilbage med et selskab. Og Lennart er travlt beskæftiget med at reparere en påhængsmotor. Længere væk kan vi følge med i det store felt af optimister på sejlerskole. Selma, den nye families ældste, kan ikke blive træt af at lave udspring. Jakob, nu tætklippet, dukker også op og får udspringslektion af Lennart. Vi har besluttet os for at klare os med det vi har uden ekstra indkøb. Så lige nu sidder vi i en skøn brunch, 11.47. Der er en ivrig trafik forbi af både sejlere og motorbåde. Ternerne brillerer med rappe dyk, fiskeynglen i store stimer springer lige ved båden. Flokken af canadagæs er taget af sted igen.  

I øvrigt skinner solen fra en skyfri himmel, vinden er bare en svag brise.Min sjæl hvad vil du mer?

Jeg får mig en tur øen rundt: op til varderne på toppen, ned til vigen, op ad Torkels mors opgang, lille Grækenland, ned til den store skov og derfra ud til stranden i sundet (denne mulighed var ny for mig) op på klippen over marken. Se kort.

Vi udskyder afgangen endnu en dag, her er for skønt. Så kan vi også deltage i træningen.

Vi tager lige en formiddag mere. Atle tager på forsyningstogt i sin kajak!

Og så kom vi omsider afsted igen, ved frokosttid. Provianterer i Kungshamn (rejer). Vi har endda lige fået en ordentlig rejemad i konditoriet.

Vi har en god plads, men da vi ikke har nået at betale havnepenge kan vi godt mærke at det ikke er det rigtige sted for os. Next stop Lilla Kornö, hvor vi får en superplads ved havnekajen inderst inde. Der kommer efterhånden mange både, mange med børnefamilier, hvilket giver et herligt liv med badning og brædder. Og isbutikken har nu åbent. Her vil vi være en ekstra dag.

Bestigning af klippen overfor. Jeg gjorde det på den mest komplicerede måde (kort).

En rigtig afslappende feriedag med tur til badepladsen og indkøb af is i iskiosken som passes af to drenge. Tilfældigvis kommer der en kvinde i det samme som kan genopfriske butikkens historie, hun har nemlig selv som meget ung passet den. Det er også nyt for de to nye bestyrere.  

Fin lille motionstur til fodboldbanen med en snes omgange der og tilbage. Vi er snart klar til afgang, men når også den gode badeplads. Er i havn ved  middagstid, hvilket er meget heldigt da vi får den sidste plads inde ved den sydlige mole. De andre både ligger efterhånden fire uden på hinanden på den modsatte side. Cykletur over til Rökeriet, hvor vi får kaffe og is. Indkøb i ICA'en. Står forrest i en meget lang kø for at få rejer frisk fra kutteren. Dem spiser vi ved et bord lige ud for Lydia.

Jeg tager ud for at rekognosere mulighederne for en solnedgangstur til Islandsberg. Konklussionen er at det ikke er muligt, men da er jeg kommet meget langt, næsten derude og ser solen gå ned. Det er meget ufremkommelig sti, så det er nærmest som på mountiain bike. Jeg er alt for sent tilbage i forhold til den annoncerede plan (kort).

Vi er igen heldige med at få en plads i Kyrkesund. Der er ikke nogen, men vi lægger os uden på en fiskerbåd og får hjælp til overvejelserne om det nu er ok.

Det er ved badesstedet med iskiosk. Hjælpsom havnefoged. Og hjælpsom gammelfar på det store skib bagved os. De kan ikke garantere at vi ikke bliver nødt til at flytte, men lover at vi kan ligge uden på ham i stedet for, selvom det kan genere hans badning fra en fancy stige på fribordet. Meget passerende trafik i løbet af dagen, men en fantastisk stille aften med krabbekør købt i forbifarten hos Larsson i Mollösund. Store og fantastiske. Og sprøjtende. Cykeltur i eftermiddagsvarmen til skulpturparken i Pilane. Uheldet for en af badegæsterne som beskadigede sin arm (skulder) og måtte reddes op ved hjælp af et tov. Badere fortsætter med at komme til sent på aftenen. Vi sidder og smiler over den fantastiske aften, hvor der nu kun kommer ganske få både forbi

Stod op lidt over syv og var afsted kl otte. Vidunderligt fredelig sejlads meget for os selv, uden om det meste også Marstrand. Efter fire timer var vi i havn inden tolv. Nu skal båden gøres klar, i morgen er der en kort tur til Göteborg, hvor Lyngbyerne ankommer kl 12. Samme varme vejr i dag, men mere forsonende vind. Der er også, opdager vi efterhånden, nok at kigge på. Alle husvognene med par der sidder hele dagen i deres stole uden for bilen. Det gode og meget fine sejlskib Gratia, som vi har kunnet skimte i det fjerne de foregående dage ligger nu på modsatte mole  lige agten for os med alle de glade unge mennesker og børn som leger.  Turistfærgen Bohuslen kommer også lige ind lige bagved os og læsser passagerer af. Vi er kommet godt i gang med rengøringen.  Livet i de fire sidste havne har været helt forskellige, men alle har været en stor fornøjelse.

Formiddagen går med stuvning og klargøring, der er tryk på og vi kommer lige netop tids nok af sted i det kraftige blæsevejr. Barsk tur over Göteborgsfjorden. Vi kommer netop i havn som familien ankommer. Vi henter et par dunke diesel fra nærmeste tankstation.

Vi tager 45’eren som er meget fin, hvilket er en behagelig overraskelse, bortset fra en trafikprop lige i starten. Pause i Trollhättan. Trætheden begynder at melde sig og vi sigter nok for langt. Ender på Melleup camping. Får en hytte, køber pizza i restauranten. Og så god nat.

Bilen pakkes til campingvogn. Morgenmaden udsættes til Köpmannabro, hvor vi nyder sluselivet en times tid. Middagspause ved Liljedal, der har en selvbetjent supermarkedsbod. Vi fik dog hjælp fra damen, som er initiativtageren. Dejlig badeplads. Pause igen ved badeplads inden Sunne, Öjerviks badplats, cd'er med marmelade indkøbt i Liljedal. Bestemmer os for at tage til Vägsjöfors og finde en af campinpladserne der. Dumper lidt tilfældigt, men meget heldigt ind på Värmlands sjö og fjäll camping (Nötön), nogle kilometer nord for Vägsjöfors.

Vi bliver tilbudt en hytte uden køkken og med køjeseng. Vi er skeptiske, men tager chancen, og det er et helt fantastisk sted. Vi sidder højt oppe med udsigt over en sø og campingvognene. Solen skinner og vi får os et glas rødvin. Vi har købt hjemmelavede kalkunburgere i Liljedal og det bliver et  kulinarisk højdepunkt. Jeg får skrevet det første rejsebrev. En lille aftentur. Men køjesengen knager slemt, ellers er alt ok.

Dagen er begyndt meget fint med turen op over højfjeldet mellem Klarälven og Vesterdalälven til Malung og efter en lille pause med bord og stole ved en sidevej, lidt efter Öje, videre til Mora. Og så gik den ikke længere: benzin på tanken i stedet for diesel, i forsikrings- og værkstedsverdenen bare kaldet en fejltankning, et i denne verden meget kendt fænomen. Et andet nyt ord, Bärgning; med kranbil først til et KIA værksted som var lukket og derefter til Mekonomen som var så optaget at de først kan begynde at se på skaden i morgen. Efter tre-fire timers usikkerhed, men med tilkæmpet ro, fik vi en lånebil og startede jagten på et nattesæde. Prøvede campingpladsen i Orsa, to vandrerhjem i Orsa for endelig at finde rigtig ro og fred og trøst på Fredhammer Vandrerhjem 7 km øst for Orsa på vejen til Furudal (som vi kørte på i 2011). Vi spiste hvad vi havde, og det smagte skønt (CD’er med spegepølse mayo og ristede løg). Et sødt lille hus for sig selv, kun fire familier, to af dem med børn, søde, et par som var på vej hjem til Göteborg fra vandretur i Jämtland, af alle steder. Storulvån, Sylerna og Helags. De havde teltet lidt af tiden i regn og blæst og kulde.

En hel dag  med afslapning, badetur, indkøb i nærmeste landhandel, frokost i meget lokal Thai-vogn og våffelstuga med den mest imponerende udsigt over (vores nu helt egen) Ore älvdal. To timer på ryggen på vores dejlige værelse med sol ind ad vinduet. Morgenmaden var klar til os og der var flere gæster som det var fint at snakke med, bla tre piger som netop havde teltevanderet ved Grövelsjön. En mand med hat og hund.

Det var også tiltrængt efter chokene i går (tirsdag),

Afsked og betaling med kontanterne hentet i Orsa i går aftes.

På værkstedet kl 10, udsigterne er optimistiske, kom igen om en time. Den tilbringes på gågaden i Mora, hvor der er mange boder, bla strikketøj. Køber en tørret færdigret hos en sød og snakkesalig butiksejer. Kop kaffe på Waynes coffeet i solen. Afregning med værkstedet og snak med forsikring og fjeldstation tager en god time og så er vi afsted. Vi har en lang tur foran os. Vi holder mange pauser, for det meste på improviserede steder, dvs det først mulige, herunder forhutlede rastepladser og tilfældige skovsideveje, mindst en gang i timen. Alternativ til 45 fører os forbi Kårböle, hvor der for tre år siden var skovbrand, så vi måtte stoppe i Los, mens indbyggerne i Kårböle måtte evakueres til Los. Store arealer af afbrændt skov er helt tydelige. Længere pause med hvil, is og indkøb i Rätan, lige før Åsarna. Sidste hvil på en parkeringsplads efter Svenstavik. Ankommer to minutter efter receptionens lukketid. Vi går direkte til restauranten og får en meget fin menu, røding med formidable bagte rodfrugter. Raffineret salat og suppe. Æblekage med is. Dejligt rum med eget bad og (næsten) varmt vand. Vi slæber kun den nødvendigste bagage derhen på en slæbevogn fra den lidt fjerne parkeringsplads. Vi skal jo gøre os klar til morgendagens vandring.

Morgenmad i køkkenet sammen med flere vandrerhold. En svensk familie, to børn og norsk far, vandrer dagsture. En moden dame er kommet tilbage fra den tur vi skal på og kan varmt anbefale den, men hun har ikke kun haft godt vejr. Indkøb af pulvermælk. Vores rumsnaboer har også været på turen, men har haft ualmindelig barskt vejr, blæst som molestrerede deres telt. De er i øvrigt fra Grimslöv. Verden er lille.

Og så er vi afsted. Vi går frisk til, efter nogle pauser, lidt over to timer, seks km, er vi ved bredden af Stensåen og tager frokost her, cd med tubeost og spegepølse og te. Åen strømmer forbi os, det er overvældende smukt. Vi fortsætter skovvandringen, der er masser af spændende blomster, orchideer, hønsebær, fjeldrose, multebær og vi følges hele tiden af en lille flok af blåfugle. Nu går det opad, indimellem af stenede opstigninger, igen et par gode pauser og så er vi endelig oppe på det frie fjeld og tager den anden større pause med en god lur og en kop varm suppe. Der er nu gået 6.5 timer med 11.3 km og vi er optimistiske. Og det er så flot med det åbne landskab, høje fjelde hele horisonten rundt. Og min sandten om der ikke også er internetdækning, så vi kan meddele verden vores velbefindende. Desværre er resten af turen både længere og besværligere end vi havde håbet. Så da vi endelig efter ti timer meget udmattede når frem er vi kommet lidt i tvivl om vi skal og kan gennemføre. Vi forhører os hos stugvärden om der måske er mulighed for at blive her og droppe turen til Gåsen. Det skal han lige se på, han kan give os svar i morgen. Vi får en dejlig aftensmad, retten som vi købte i Mora og er snart friske. Der er skam også nogen, som kommer endnu senere end os. En svensk familie med to teenagedrenge fra Stockholm, i telt (de er kørt fra Stockhom i morges!) og et par som er lidt ældre, men nok lidt yngre end os, som også er i telt. Begge selskaber kommer vi i fin kontakt med ved næste morgenmad. Der er også et selskab med et par unge piger, som finder ud af at det er for hårdt at gå videre og derfor vil vende om. Da vi er kommet så sent er vores enerum booket ud, og vi deler så et seksmandsrum med to unge herrer. De er søde, venlige og stilfærdige. Den ene har fornuftigvis valgt at sove med ørepropper. Den anden har bare ikke hørt en lyd, vi er ikke de eneste som sover godt. Vi får dog heldigvis to brede underkøjer. Nattetisseriet er selvfølgelig en udfordring, der ikke kan klares som vi plejer, når vi er alene.

Vi har haft en snak med stugvärden, og sagt at vi ser tiden an og muligvis alligevel fortsætter i morgen. Han kan heldigvis forsyne os med panodiler fra hans private beholdning, vores egen beholdning er langt nede. Hytten er for nyligt genopført og meget lækker.

Turen på de 15.5 km har taget 10 timer. Vi har gået 417 meter opad og 228 meter nedad. Se kort med alle detaljerne

Vi sover godt og vågner ved syvtiden. Meget ømme i lemmerne, men optimistiske. Vi bestemmer os for at fortsætte efter planen. Vi får gode råd fra de andre vandrere, som vi efterhånden bliver overhalet af. Det halvgamle par viser sig at være endog meget friske, da de spurter fra os op ad den meget stejle, meget flotte opstigning. Der er en formidabel udsigt bagud til hytten, og vi holder en pause og nyder den og kommer i snak med folk der passerer i begge retninger. En kone fortæller at hun har vandret i et par  måneder og oplevet alle former for barsk vejr. Et belgisk par.

Vi har kunnet drikke fint koldt vand i bækkene, men hen over den næste (hårde) tærskel er det ikke til at skaffe drikkevand. Så til den første større pause må vi bruge af det varme vand og tage en kop the. På vej henover tærsklen bliver vi overhalet af den Stockholmske familie, som rykker rask frem, også for at finde et sted med frisk vand. Lidt før hytten, som er indrettet som rastskydd, har de fundet et godt sted, og da vi passerer dem byder de på kaffe, som de har tilberedt på deres tranqia. Vi kvitterer med chokolade. Vi møder dem igen ved rastskyddet og beder dem om at fortælle stugvärden på Gåsen om, at vi er på vej. De går først. Lidt efter følger vi. Opdager at vi er på det forkerte spor, nemlig snescootersporet, da vi får øje på dem i silhuet højt oppe over os. Vi forsøger os alligevel med sporet, som vi kan følge på kortet, men giver op, da der bliver ret vådt, vi tænker at der måske kan være nogle besværlige vad. Vi skrår over terrænet og finder op på rette vej. Ved rastskyddet havde vi haft den skuffelse at konstatere, at der er 7 km tilbage,  Vi havde skønnet og satset på 5. Og det bliver en lang tur hjem. Vi er kommet ned under 1000 meters højde og resten af turen er en 5 km lang optur til 1225 meter efterfulgt af en to km nedtur til 1150 meter. Da vi er oppe går der heldigvis ikke så lang tid inden vi kan se hytterne i det fjerne. Solen er gået ned bag bjerget, men vi kan se målet inden for en times gang. Det hele formildes endda af, at der er en kæmpe renflok, som kommer ned fra skyggesiden og trækker over i solen. Vi er helt tæt på dem, der er adskillige små renkid. Vi bliver budt velkommen af stugvärdparret med saft og opmuntrende ord - og lidt ros, og de kan sælge os en pose aftensmad. Og eget værelse, hvorfra vi kan se Stockholmsfamilien i telt uden for vinduet. Det andet par ser vi ikke noget til. Vi møder også en gruppe unge på fire, to par, som vi også har vekselvandret med på vejen. Turen har taget os 11 timer, fra 9.30 til 20.30. Vi har gået 537 meter opad og 201 meter nedad. Se kort med alle detaljerne

Den mest harmoniske af turene. Forsynede med chokolade, blåbærsuppe og tørret renpølse er vi afsted allerede kl 9.15. Vi følges med gruppen på de to par, den ene af pigerne virker allerede lidt klemt. Vores og deres spor krydser hinandens flere gange og så får vi en lille snak, bl.a. ved rastskyddet, hvor vi ser at deres problemer er vabler. Her er nærmst trængsel, bl. a. en familie fra Holland. Her spiser vi frokost, cd’er med tubeost. Da vi passerer stedet, hvor vi gav chokolade til Stockholmsfamilien, ser vi pakken med resten af chokoladen ligge på stenen. Turen hertil, 7 km saf 15, har været lang, men ikke så opslidende, det går jo også ret meget nedad. Selvom vi forsyner os med vand, kommer vi alligevel igen i vandmangel på den store tærskel. På vej ned ad det stejle stykke undrer vi os (stadig) over hvordan vi har kunnet gennemføre opturen. 10 timer efter start er vi fremme. Det har jo været nedad det meste af dagen. Vi kan endda nå at forsyne os med aftensmad og chokolade. Retten er ok, men ikke i klasse med de forrige.

Denne gang får vi eget rum. De to par er nået frem før os og holder festmiddag. Et par unge herrer spiller kort og et par unge damer spiller trivial. Vi er trætte nok til en hurtig tilbagetrækning. I nattepisningen indgår en dans på planken ud til dasset med vilde udsigter i morgenlyset.

Vi forsyner os med elgpølse og renpølse. Der er skift af stugvärd. Da jeg noterer at vi lader Stinas bagage stå og at jeg kommer tilbage for at hente den lidt senere, tilbyder den ene af værterne at bære den op ad den første bakke. Får mig en snak med hende om hendes erfaringer som stugvärd. Hun kan fortælle at den gamle mand som kunne give transport til Aktseruten er død. Hun er gift med den anden stugvärd, den anden pige i butikken.

Det giver en bekvem start på dagen. Vi følges stadig med de to par. Dejligt hvil med blåbærsuppe på den sjove topplads lige før skoven. Næste større hvil er bestemt til stedet ved bredden af Stensåen, hvor vi sad på udturen. Det viser sig at være en overvurdering af vores kræfter, uden større pauser i den varme; der skal mange pustepauser til og en egentlig hvilepause inden vi når frem til et lidt andet sted ved åen, hvor vi får slappet godt af med blåbær og bad i den brusende elv. Vi ringer til stationen for at sikre os at vi ikke kommer for sent til middagen, og bliver beroligede, vi skal bare give os god tid.  Der er stadig langt, men det går let og pludselig er vi så ved parkeringspladsen. Menuen er igen udsøgt, dådyrfilet, totalt mør og saftig og med dejligt tilbehør. Og en øl! Møder de to unge mænd, som er imponerede (og lettede) over at vi har klaret det. Og andre som vi har mødt på turen. Værelse med opredte senge og morgenmad. Vi bestemmer os for at aflyse Helagsturen, men har ikke meget held med at få kompensation.   

Vi bestemmer os for Fredshammar og får på vejen booket et værelse. Pause ved Hallen, med tyrkisk restaurant, som frister med kebab-wraps og tur med denne som frokost ved byens lille havn. Et rigtigt hvil med lur og dyp ved en lille badeplads, Balviken, inden Svenstavik. Familjebadested ved Ytterhögdal med is. Sovepause i Los med indkøb af grøntsager mm. Da vi er en halv time fra målet er Stina på søvnens rand, men så sætter vi radioen igang. Den spiller Can-can fra Orpheus i underverdenen og lignende meget livlig klasssisk musik, kulminerende med Vilja-sangen fra den glade enke. Det kan holde hende vågen og vi kommer frem i fin og opstemt stil. Jeg tror jeg fra nu af vil tænke på det når jeg hører Viljasangen.

Meget fint værelse i den lange fløj. Vi føler os tilbage i Paradis. Vores forsumpede, snakkesalige ven, Vladimir fra Litauen er her stadig, i gang med at lave mad. Vi laver en fin gryde af hvad vi har,   men vi indtager den på værelset.

Endnu et paradis, vores helt eget.

Så går turen hjem. Stille og roligt med passende stop, Vansbro (med ICA), Persberg før Filipstad (med bad), Bäckhammar (med ICA, cafe). De havde krebs, to poser til os. Oversveømmelsene i Filipstad. Sjötorp (slusen), Klevsjö (rasteplads, lurvet).Tyskerens historie: Faren flyttede til Sverige for at være sammen med sin ven, der havde reddet ham ved Stalingrad, og han blev af omstændighederne tvunget til at følge efter for at passe faderen, hvilket kostede ham både ægteskab og karriere. Han boede nu i et lille fint hus, som han kunne pege op på.