Tog og fly og taxa som planlagt og over alle forventninger. Parisisk frokost i bistro ved Bercy banegården, alle former for omelet. Vi er heldige at komme i god tid til toget, som oven i købet holder klar, prima pladser.

Fin tur, det er stadig flot vejr. Også da vi spadserer til bådstationen. Venlig og effektiv udførelse af forretningerne, alle gode forventninger opfyldes. Der trækkes lod og de to kahytter, som i øvrigt hver har sine fortring og besværligheder. Så skal vi bare lige i supermarkedet for at skaffe lidt aftensmad. Og nu begynder drillerierne. Halvvejs vender vi om det forekommer at ligge for langt væk, så hellere gå over broen, det må være nemmere. Men tilbage ved båden oplyses vi om at der ikke er andre muligheder end supermarkeder. Vi tager turen en gang til! Da vi endelig er færdig med indkøbene og en kop kaffe og skal tilbage begynder det at regne. Men på trods af alle genvordighederne får vi en sen aftensmad  med charcuteri og ost og hvid og rød vin. Med udsigt til Joigny, der lyser i skumringen. Alt ender godt og vi er rigtig godt trætte da skal i seng, som også lige skal gøres klar. Og der skal pakkes ud.

Morgenmaden er croissanter (og sådan bliver det alle følgende morgener) købt i supermarkedet i går. Vejret lægger op til regntøj og paraplyer. Markedet giver os mulighed for gode forsyninger af torskeryg, perlehønebryst (pintades), pølser, paté, ost, æg og grøntsager.

Det regner da vi går tilbage, men det er tørt da Mogens og jeg går til supermarkedet for at skaffe de sidste vigtige ting, som vin og kaffe og folie og skraldeposer og ... En fin frokost og så endelig af sted kl 14. Stadig lidt regn ind i mellem og direkte forfra, så biminien ikke kan beskytte os. Vi vænner os hurtigt til båden og rytmen i sejladsen og slusningerne. Der kommer Ricard på bordet og stemningen får endnu et løft.

Fortøjningerne bliver modtaget af havnemesteren i Gurgy, der har alle faciliteter (el og vand), her er tillige en stor plads med mobil homes. Vejret arter sig efter at vi har lagt til. Vi går på rekognoscering i den lille by, der er et minimarked og en butik med specialiteter, herunder snegle. Armagnacer til overdådige priser. På kirkepladsen er der en restaurant, de Café de la Rivière, som godt nok ser lukket ud, men vi har jo også frisk torskeryg i køleskabet. Og Chablis. Og Jazz, også indkøbt i supermarkedet. Tilbagelagt: 21 km Google timeline

Løbetur til næste sluse. Og tilbage igen. Kirsten går til bageren, dejlig små croissanter. Målet er at nå Auxerre her til formiddag og spise frokost der. Vejret er også dejligt. Og så begynder det at regne, og i en af sluserne får vi at vide at vi ikke skal regne med at nå Auxerre inden frokost fordi der kun er en slusevagt til at passe to sluser. Desuden er vi endnu ikke klar over at lukketiden nu er kl 12. Vi skal få tiden til at gå ved en ponton inden næste sluse. Men her er en gruppe fiskere, der ikke vil tillade os at lægge til. Det kommer til en dyst på temperamenter. Stina giver glimt af sit. Den mest tumpede af dem smider sit blink så det vikler sig om vores søgelænder. Langt om længe bliver vi sluppet ind i slusen, hvor vi i ro og mag kan indtage en delikat frokost. Da vi passerer sidste sluse til Auxerre tager regnen til og efterhånden går det over i syndflodsregn. Herunder lægger vi til på østsiden med en perfekt sideværts parkering efter devisen, nu er vi der så blot sideværts ind til kajen, godt med bovpropellerne. Snart er det tørvejr og vi kan gå på sightseeing i byen. Aldrig så snart er vi kommet op fra båden før det storregner og vi må søge tilflugt i den første restaurant på den anden side af broen. Mogens, som for en gangs skyld har givet optimismen en chance har ikke regnbukser på og bliver ganske våd.

Men det klarer op og vi kan tage den stejle optur til domkirken, som beskues pligtmæssigt. Vi leder efter et sted hvor vi kan købe det mest fornødne, uden held, indtil vi er helt nede ved Pont de Bert, hvor der en fin bager og et arabisk betjent minimarked, hvor vi kan købe vin og vand. Middagen er de markedsindkøbte perlehønebryster (pintade) med en lækker grøntsagspande. Tilbagelagt: 10 km Google timeline

Jeg tager en cykeltur for at hente morgenbrød, med omvej til forstæderne på østsiden af l'Yonne og to gange op til toppen ved domkirken. Vi kender jo bageren ved pont du Bert, petits petits croissants og chokoladebriocher. Vi husker at få depositum, 40 euro, for vandledningen. Sluseskemaet er nu ændret til 12-13 pause. Vi når 4 sluser inden vi strander på bunden af slusen Bailly, som er sidste sluse før vinhulerne, Caves de Bailly, så de udsættes til tilbageturen. Fra Auxerre har vi været på Canal de Nivernais, hvor sluserne er små og vi kan få lov at deltage i betjeningen. Vi kommer ind i en sluse på bundniveauet, jeg springer op på kanten eller bruger trinene i slusevæggen og anbringer forfortøjning. Mogens bruger agterfortøjningen som lasso op om pullerten. Når vi ligger sikkert løber jeg hen og lukker den ene sluseport og slusemanden åbner lemmene som vandet kan strømme ind i. Når slusen er fuld, hjælper jeg til med at åbne sluseporten foran i slusen og springer så ombord. Dette   fremskynder gennemsejlingen betydeligt, og  slusemanden/kvinden siger meget pænt tak for assistancen. De fleste steder passer hver slusemand/kvinde to sluser og er i ivrig telefonkontakt med hinanden. Det glider fint med at sluserne er klar til indsejling når vi nærmer os. Vi svinger af til Vermenton. Passerer Acolay, hvor et engelsk par som vi har delt sluse med hele vejen står af. Vi tror at det er på grund af restauranten, men finder senere ud af at den er lukket netop om mandagen (!). Bliver fint modtaget i havnen af havnemesteren og får ordnet strøm og vand, det sidste fordi vi overvejer at vende tilbage til Acolay fordi restauranten her i Vermenton ikke anbefales så stærkt. Senere får Mogens opsnappet at den er semigastronomique og vi bestemmer os for at blive. Stina tager en slapper mens vi andre går de 10 minutter til landsbyen og bruger en halv time på at finde supermarkedet, ATAK, hvor vi forsyner og charcuteri og ost og vin (mm). Slagteren som har et rigtigt slagtersmil redder og fra at købe andouillettes, skiltet med hvidløgspølsen som vi var ude efter, var blevet fejlanbragt. Han griner og vi ånder lettet op. Vejret har jeg glemt, jeg tror det var fint med lidt regn ind i mellem. Vi bestiller plads hos Claude og Anni og synes menuen lyder lovende.

Middagen hos Claude og Anni er helt tilfredsstillende, med meget mør og saftig kylling, glimrende sauce og en fin Irancy (og Chablis, premiere crus til forretten, som er salat med lidt charcuteri). Deler to portioner dessert og to portioner ost. Følges tilbage til havnen med et engelsk par, hvor manden må cycle på grund af benproblemer. Fra Auxerre til slusen ved Charles-deYonne : 9.48-11.50, 8,6 km Fra Charles-sur-Yonne 12.08-17.07, 13,4 km Tilbagelagt: 25 km Google timeline

Det er tåget da vi vågner. Jeg går til bageren og inden jeg er tilbage er styrtregnen begyndt. prognoserne siger at der er udsigt til tørvejr hen mod frokost, så vi bestemmer os for at vente til da. Men regnen fortsætter, enhver form for optræk til optimisme skal nok blive banket ned. Da regnen stilner af uden at holde op ved halv et tiden, kaster vi los for at nå den første sluse kl 13, alt det går fint, vi kommer ind i slusen, slusemanden (og slusekærresten) ankommer og gør klar, men fortæller så at vi kan vente på  endnu en båd. Det tager en halv time, vi er godt sure. Det er det engelske par, som vi kommer til at følges med gennem de næste sluser vi skal vente på, de har aldrig prøvet en sluse før og tumler lidt omkring. Vejret sender nogle drillende dråber ind i mellem. Vi når Caves de Bailly, lige tids nok til den sidste guidede rundvisning. Smagsprøver uden jubelskrig og indkøb. Vi lægger til efter slusen i Champs s.Y, tager en meget lang promenade, først gennem Barre og over til og gennem Champs på jagt efter en pizzabar. Forgæves. Tilbage til hvad køleskabet byder på og det er slet ikke så ringe, omelet, charcuteri og ost. Tilbagelagt: 16.5 km Google timeline

Tidligt oppe, vi har hverken det ene eller det andet, så vi er klar ved første sluse til åbningstid. Vaux, her er der både bager og rstaurant, tror vi i overensstemmelse med (den gamle) guide. Så op få cyklen. Møder engammel mand med sin hun. Han har sørgelige nyheder angående restauranter og butikker. Byen er blevet en soveby.Den ene kroejer er død og den anden har begået selvmord, så jeg kaster mig på cyklen og fouragerer i Champs-s.Y., to kilometer væk. Chokoladekagerne viser sig at være boller med pate, en overraskelse, men helt ok. Slusemesteren ved Augy hedder Christophe og er sød og hjælpsom og får 5E i drikkepenge. Tager billede af os alle, hvor vi skal udføre a French Kiss, hvad vi lidt tvivler på at han er klar over hvad dækker.

pause med frokost i sidste sluse før Auxerre under excelente vejrforhold til Auxerre 10.53-11.58 Den sidste sluse er enerverende langsom. Godt at jeg tog den sidste strækning i skarpt trav, 9.5 km/t. Da jeg havde ventet i 20 minutter løb jeg tilbage mod båden, som jeg kunne få et par billeder af.

Restauranten har lukket, Satans, men sneglemanden har en glimrende tapas. Og stærk belgisk øl. Og solen skinner så skønt.

Auxerre - Gurgy: 13.42-16.24, Tilbagelagt 19 km Google timeline

Bageren i Gurgy har lukket om torsdagen. Opdager både Kirsten og jeg. Først opdager jeg det, da jeg er på cycketur, der heldigvis ender med at supermarkedet, som også var lukket, nu er åbnet. Det var det ikke da Kirsten var forbi. Det har givet anledning til frygt for sultedøden i båden, indtil jeg vender tilbage i triumf med morgenbrød fra supermarkedet. Vi noterer at vores talent for at ramme ubekvemme lukketider endnu en gang har fejret triumfer. Og det skal fejre flere. Vi ankommer til dagens første sluse, (kl 10.16 efter 3.8 km). Den er fyldt, men lukket. Ingen slusemand, jeg rekognoscerer slusehus og omgivelser, ingen oplysninger. Efter en halv time ringer vi, først til Gurgy, som ikke kan hjælpe os, så til Locaboat som fortæller at slusefolkene strejker. Vi aftaler med dem at sejle tilbage til Gurgy og efterlade båden der til afhentning. (3.8 km fra kl 10.56)

Vi tager det roligt, sejler tilbage, vejret er pragtfuldt det skal nok blive en dejlig dag. Så må vi se at finde en løsning på, hvordan vi kommer til Joigny i morgen. Det finder vi en løsning på sammen med vores flinke havnekaptajn. Han får en kammerat til at køre os til Monéteau, hvorfra vi skal med toget til Migennes og derfra med vores bookede tog til Paris. Der er rigelige sikkerhedsmargener af ventetid indlagt. Og nu kan vi bestille plads på restauranten, som var lukket i går, og bageren har åbent i morgen. Kirsten og Mogens tager af sted for at klare pladsbestillingen og kommer opmuntrede tilbage til bogen. Og det bliver en festdag, restauranten er glimrende og vi har slappet af med boglæsning og dagbogsskrivning.

Tilbagelagt: 7.5 km Google timeline

Planen er simpel: Vi bliver hentet af en bil kl 11 og kørt de fire km til banegården i Monéteau. Herfra tager vi toget til Migennes kl 12.30 med ankomst 12.48 Så toget til Paris 13.58. Det er da simpelt og sikkert. Der skal lægges puslespil for at få anbragt bagagen i den ikke særligt store bil. Hverken havnekaptajnen eller vennen vil acceptere nogen form for betaling. Så alt er stadig fryd og gammen. Men for det første skal vi med bus og ikke med tog, det fortæller den meget flinke og hjælpsomme stationsembedsmand. For det andet går bussen fra et stoppested inde ved rådhuset. For det tredje er det stort set umuligt at få købt billet, selv med stationsmandens hjælp ved billetmaskinen. Han ringer for at få hjælp, vi prøver også på mobilen. Endelig får han fundet ud af problemet, at vi har ønsket pensionistrabat, den er afskaffet og det kan maskinen ikke finde ud af. Undervejs har han i øvrigt måtte tage frakke på til toget, og kasket. Men endelig står vi der med en billet og tager turen til rådhuset, hvor der er et stoppested, som vi har svært ved helt at få til at være det vi skal bruge, så herrerne må tage turen tilbage til den flinke stationsmand, for at få bekræftet at den er god nok. Han kan dog ikke afsløre nogle kendetegn til at genkende den rigtige bus, andet end at den kommer til tiden, sådan plus/minus.

Nu bager solen næsten for meget. Vi venter, spændt spejdende for at kunne identificere den rigtige bus. Da den kommer fem minutter over tid er det lige ved at kikse fordi den ligner de skolebusser der har været mange af allerede. Men vi kommer med. Bussen slynger sig rundt om l'Yonne på en overraskende måde, som også giver lidt uro til vore sarte nerver, men den ender i Migennes til planlagt tid. Så foreløbig er alt gået efter planen, men med meget større besvær og uro end ventet/håbet/frygtet. De tunge kufferter skal slæbes ned i en tunnel og op igen efter bedste gæt på hvilken perron, da der ikke er nogen oplysninger. Heldigvis har vi købt lidt mad hos bageren, som nu indtages i skyggen, da solen er alt for hård. Endelig får vi at vide hvilken perron vi skal være på. Selvfølgelig en anden. Så ned i tunnelen igen og op. Herfra begynder det at gå nemmere. Toget kommer i god tid. Der er gode pladser at få og en stærk togfører hjælper os med at få de tunge kufferter op i nettene. Det lykkes at foretage on-line incheckning til flyet og få rigtig gode pladser. Vi slæber lidt overflødigt rundt på bagagen, da det er svært at bestemme os for at tage taxa. Heldigvis tager vi to taxaer og er snart vel fremme ved hotellet. Her tager vi en god times hvile i de bitte små med ellers glimrende værelser. Kl 17.15 er vi klar til at foretage en nærmere udredning af spisesteder i nabolaget ved hjælp af Mogens' magiske liste over anbefalelsesværdige madsteder til rimelige penge. Vi kigger på en fem, seks stykker og har bestilt plads på den ene af dem, Le Cornichon. Den ender vi med at vælge, og vi ankommer til den godt trætte. Men maden har været det hele værd. Menuen

Google timeline

Morgentur
Lille Pakning. Min kuffert vejer 22.7 kg ved første pakning. Morgenmad kl 9.30 på restaurant i Rue Daguerre, efterhånden i sol. Receptionen ordner taxi og udprintning af boarding passes. Stina og jeg går til Jardin de Luxembourg. På vejen passerer vi en passage med smukke huse (Passage de l'Enfer, helvedes passage), street view).
Køber druer, blommer, nødder. Slår os ned i et par stole ved den store plæne og studerer folkelivet. Genoplever gamle dage med en kaffe med kage i serveringen i det ene hjørne.   Hjemad i rimelig fart til hotellet, er fremme nøjagtig til aftalt tid. Frokost La Cantine de Troquet i Rue Daguerre. (link)
Igen en formidabel restaurant fra Mogens mirakelliste. En grundig tur på Cimetiere Montparnasse, hvor vi blandt andre ser Poincarés og Sartres/Beauvors gravpladser. Her snupper vi den nærmeste bænk til indtagelse af de medbragte citrontærter, købt i den fine lille bager i Rue Daguerre. Det er stadig et totalt ideelt vejr. En kop kaffe i hotellets gård mens vi venter på taxaen, som kommer i lidt god tid (heldigvis) og skærer sig gennem den tætte trafik på en time. Og vi glider gnidningsløst gennem kuffertindlevering og sikkerhedscheck. Nu er der gået lang tid uden frustrationer, så vi klarer lige, at det er svært at finde et passende sted at få en øl. De satans franskmænd er så dårlige til at informere vha skilte (og også i øvrigt), bander vi. Afgangen er rettidig, ankomsten er førtidig, sandwichen acceptabel, vinen forfærdelig. Turen går som ingen ting. Kufferterne er der før vi kan nå at sukke og så er det bare et hurtigt farvel. Og tak for en skøn, oplevelsesrig uge, hvor vi har lært en masse om hinanden som vi ikke vidste. Og haft det så fint.
Google timeline