Vi havde ikke troet det, men vi kom faktisk afsted og da vi skulle bunkre var Helsingør et udmærket sted. Dejlig aftensejlads for sejl. Gennesøger alle afkroge i havnen inden vi finder en fin plads, hvor vi kan ligge langskibs og med kort afstand til servicebygningen. En ekspedition efter chokolade ender uden resultat. Møder en mand i motorsejler, som for nylig har lagt om fra sejlbåd og får en snak om det emne.

.

Så er vi kommet afsted på den allermest vellykkede måde. Vi ankom her til Anholt kl halv otte, lagde til inderst med en perfekt, og applauderet, manøvre. Gik på stranden med kaffekurv og puder. Dejligt bad. Nu sidder vi og er indstillet på at nyde det hele, stille og roligt her i båden.

Det havde vi ikke forudset i morges i Helsingør, hvor det fine morgenvejr hurtigt lod sig afløse af skyer, som havde overtaget da vi lidt sent stod op. Diskuterede mulige planer, blive, Anholt eller Varberg/Träslövsläge. Udsatte beslutningen om destinationen men sejlede afsted kl 9.40. Det viste sig hurtigst at selvstyreren ikke ville makke ret, vinden var totalt imod,  også strømmen, alt talte for svenskekysten, men vi bestemte os alligevel for Anholt, heldigvis, det blev en fantastisk sejlads, med sol og efterhånden helt rolig sø. Stina tog den første lange tørn ved pinden, og gik så for at få sig en lille lur, som viste sig at være meget velplaceret. Hun lavede også aftensmad, gryderet med andebryst, perfekt. Vi bliver her i morgen, ser Danmark-Frankrig, cykler rundt og i det hele taget bare oplever Anholt.

 

.

Tidligt strandbad, ser fiskerbåd gå til kaj, skynder mig af sted med plastikpose og kontanter, uden held, fiskerikontrollen er til stede. Lidt senere ser jeg i kikkerten en mand med en tung plastikpose, af sted igen, denne gang er der tre kilo for en halvtredser kiloet.

Stina har snart kogt dem. Rundtur på havnen med snak med damen der har alt til salg og indehaveren, Jakob, af Orakel Bar, som blot er nogle få år gammel. Han giver os hele historien plus en kop kaffe på huset! Desuden parlamenterer Stina sig frem til at vi skal kunne se fodbold på Algot når kampen mellem Danmark og Frankrig starter kl 16 og ikke først fra de åbner kl 17.

Første omgang jomfruhummer til frokost, perfekt.

Jeg tager en cykeltur med lidt indkøb i brugsen og inspicering af Anholt Kro, som gerne vil vise fodboldkamp. Endnu en tur til stranden og så af sted til fodbold, det bliver på kroen, hvor der er fin stemning i stuen med de gamle tæpper. Her møder vi Henriette Christrup, som ingen af os umiddelbart kan kende. Tiden tager på folk.

Og så står middagen på jomfruhummer. Aftencykleturen går til solnedgang på Orakel Bar, hvor der også er hundetræf. En snak med et par hyggelige jyder, der er på Anholt for første gang.

Afsted halv otte, fremme halv fire, det meste af turen over 6 knob. I dag er vinden med, alt for med. Sol i ,s sylten hele vejen. Jomfruhummer, de sidste til frokost. En af de dage på Kattegat man godt kan mindes med stor fornøjelse.

Ved ankomsten modtages vi, efter en omstændelig, men afslappet bøjemanøvre af et par fra Skovhoved, som vi tidligere har mødt i Sletten. Hun er en meget ligefrem snakker, dog ikke om politik, jeg husker fra sidst at hun er entusiastisk DF.

Anden halvleg af Sverige-Mexico skal netop til at begynde i teltet ved fiskebutikken. Det står 0-0, men det varer ikke længe før det står 1-0 og det ender med 3-0 og stemningen i teltet er naturligvis totalt overstadig.

Til middag er der indkøbt laks, röra, rejer og aioli. Stina synes det er det bedste laks vi har fået.

.

Sov til over otte, måske  på grund af pillen mod køresyge, eller bare opsparet træthed. Svimmelhedsanfaldene kommer dog stadig, især ved skift fra liggende stilling.

Nød havnearkitekturen, det hele udvikler sig stadig, badepladsen er robust og smuk og meget anvendelig.

Af sted ved 13-tiden efter en del grejen op, men uden opvask, så nu er der ikke noget service til rådighed længere.

Sejladsen foregik under soltag. Kapeltaget uden sprayhood. Vælldig effektivt og behageligt.

Frokost til søs, der var stadig lidt Vrångöröra, lækkert, men Stina strålede nu gladest ved knækbrød med tubeost og fortalte historien om hendes inspiration fra vores tur i Tarfala, hvor et  hold unge guider dyrkede den passion. Jeg fik en lang lur på vejen forbi Öckerö og Knippla. Efterhånden blæste det en del fra vest, hvad der krævede øget påklædning.

Gennem kanalen til Marstrand og så en meget frisk sejlads over vandet nord for Marstrand, genoa og få omdrejninger og 7 knob.

En frisk spadseretur til Salt og Sill inden aftensmaden, resten af laksen, nogle rejer og en salat. Det har blæst ret kraftigt, men lige nu hvor vi holder hyggetime i salonen er det løjet af. Det er dog meningen at vinden skal komme tilbage i nat, fra nord!

.

Det blæser til morgen, lidt mere end forudsagt tilsyneladende. Så vi bliver lidt længere i sengene. Men lad os nu bare komme afsted, det er trods alt indenskærssejlads. Der er helt roligt vand  ved badestedet. Morgenmaden udskydes, vi er afsted 9.30 og efter en fin sejlads gennem passager fyldt med gode minder når vi Mollösund efter et par timer, 7.5 sm. Der er en perfekt plads inderst i havnen, i hjørnet med Emmys Cafe og Logi.

Bytur til Larssons fisk. Udvalget er overdådigt, vi må dog vente til i morgen med at få de kæmpestore jomfruhummere, som de har stående, men ikke er til salg. Men vi kan bestille til i morgen. Krabbekløer og rygende varmt røget laks, som indtages til frokost med Mollöröra.

Badetur, lang cykletur til Edhultshall og Helleviksstrand. Krabbekløerne indtages i cockpittet. Havnen er vældig livlig og der er noget at holde øje med hele tiden.

Dagens samtale. Der stod en gammel Volvo, taxa typen, på kajen lige foran vores stsøvn. Først fortalte en gammel mand (1945!), der også stod og beundrede den, at hans far havde haft sådan en som taxa, han havde siddet på skkødet og holdt i rattet. Senere dukkede ejeren og hans frue op og fortalte om hvad de brugte den til, den brugte nemlig rigtig meget benzin. Den var årgang 1953. Havde stor cykelbagagebæger til at klappe ned.

En eftermiddagscykletur i baglandet, berusende.

.

.

Lagde til hos Larssons til kl 10, hvor de åbnede og vi fik vores kæmpejomfruhummer, plus torskefiletter, plus stegte sild.

Frokostpause i Lysekil på kajen med det lille bord og de stegte sild.

Vinden blev bare ved med at være imod også når vi skiftede kurs. Øst om Malmön. Langskibs med landgangsbræt. Skæret er nedlagt men der er en anden rugbrødsbager, Hamnbakeriet, som også har glimrende servering.

Følger Frankrig-Argentina simultant med Trine og Victoria.

Dagens samtale: En gemytlig gubbe fortalte om sit liv som sømand på molen i Lysekil. Han havde været med da to mand fra hans egen besætning blev skyllet overbord og da mere end 30 fra andre skibe druknede. Snuden dukkede helt under og ville ikke være kommet op igen hvis det ikke havde være for nogle kømpestore luftfyldte tanke i stævnen.

.

 

Morgencykle/løbetur ad motionssporet på Smögenøen. Jeg cykler forbi nogle af dem flere gange og kommer på talefod. en ældre herre fortæller at han kender Danmark godt fordi han har været turistchauffør og mange af turene gik gennem Danmark til skisportsstederne. Efter kl 10 kunne han være sikker på at der ikke var danske betjente på vejene og så kunne den få hele sømmet.

Imens har Stina købt ind, bla tomater på bestilling. Og efter bunkring er vi på vej kl 10.30.

Vi ankommer kl 13,  modtages af Kirsten og Fritz og lægger os uden på deres Hannah. Sarah og Torkel tager også imod. Der er en plan om en drink og et tidligt rejegilde fordi Christina og Lars vil komme på besøg, men må afsted igen kl 19, og altså må undvære at se Danmark-Kroatien. Da de kommer kl 16 sover de andre og jeg er på fjældet, så de må sidde og vente.

Landskampen ses på storskærmen i Hannah.

Danmark-Kroatien,straffesparksafgørelse.

.

Kl halv elleve sejler vi alle med pakkede rygsække, også madpakker, i Lydia til Hamburgsund. Under Kirstens føring går vi til Vend igen og bader, så ad elefantstien til Boviken og bader (en af os) og spiser madpakken.

Ad mærkede stier går det tllbage til Lydia, der kl 14.30 sejler tilbage til Jakobsö  for at se fodbold  kl 16: Sverige - Shcweiz.

Aftensmaden er Fritz æggekage.

Lang sejltur med Torkel til solnedgang, gennem Gluppö, ud til fyret og tilbage ad Fläskösund. Irish coffee!

Lydia på rundtur om Hamburgö, til Hamburgsund. Jazz på Hulda:The Makrill blues

Lydia sejler til broen på den anden side. Vi har lånt Sarahs bil og kører til Uddevalla, Biltema og Sportshop og Kjell og Kompani. Ventilatorer, Kogekedel, bitsæt, kortlæser, powerbank og en del mere.

Pia er ankommet, da vi kommer tilbage og har lagt sin bagage hos os, selv er hun hentet afTorkel.

Den ene ventilator installeres og billederne flyttes fra kameraet. Koteletter grilles. Belgien slår Brasilien. Stina og jeg er i saunaen.

 

Christinas fødseldag med filadelfia i sød sovs og Sverige-England. Torkel skal hjem og ordne medicin. Da han og Sarah kommer tilbage til broen er vi alle klar til at tage med på solnedgangstur.

Tracket inkluderer overfarten til Hamburgö næste dag

Så starter vi en lille sejltur mod Nord. Første stop Resö med rejer.

.

Fantastisk sejlads forbi flere af de anbefalede naturhavne, badetur.

Elvis er meget lettet da vi er vendt tilbage.

.

Øen rundt med Sarah

.

Afsted 7.30 til Fjällbacka vårdcentral. Sjovt at høre gubberne snakke i venterrummet, en af dem er i familie med kongehuset 10 led tilbage, han havde studeret slægten tilbage til 1100-tallet.

Klargøring af båden tager sin tid, men går ok

Modtager dem på broen og swapper fartøj og pakkenelliker.

Rejekalas, Christina og Lars kommer over

.

Torkel tager os over sådan at vi når færgen kl 12 og er i sportshoppen 12.25. Der storhandles, merinosæt og sokker og underbukser. Rejetallerken og på farten igen 13.45. Lille pause ind til siden lidt før Ed, Fengerfors Bruk, Not Quite, 15.45, der er lukketid 17. En dessert fra den lille cafe indtages hvor vi kan finde skygge, det er utåleligt varmt. De udendørs værker beskues, to butikker besøges (brødkøb), men varmen får Stina til næsten at gå i dvale, mens jeg styrter igennem den indendørs udstilling, hvor der er køligt grænsende til koldt. Badepause ved en sø i nordkanten af byen som er forbundet med älven/kanalen, hvor papiret fra bruget fragtedes til Dalslandskanalen. Her kunne vi snildt have slået lejr, men vi skal jo videre. Turen her:

First stop Karlstad, ICA, hvor vi køber beholdere til vores grej, to dybe sorte og en baljeformet. Og forsyninger, herunder grillkylling. I Biltema, inverter, stikprop og skruetrækker. Biltema er svær at finde rundt i. Vi spiser også lige en pølse.

Mangebaden camping har en fin lille hytte til små penge, vi skal bare henvende os på plads nr 60, så får vi en udsøgt behandling. Ved et fint lille bord mellem hytten og bilen indtager vi kyllingen. Solen brillierer med en flot solnedgang, som kan ses gennem huset når døren er åben.

.

Morgenbad i søen. Æggekogning i køkkenet.

Organisering af bilen med de nye containere. Klar til afgang kl 11(!).

Stina vælger en tilfældig sidevej ned langs en sø og tilstrækkeligt langt fremme er der et perfekt sted til en formiddags renost på knækbrød og kaffe, og en lille badetur. En god time har vi her (11.50-12.50). Kl 14.10 holder vi frokostpause med stole og bord og det hele ved en badeplads ned til søen Malsjön (her). Her er der leben med mange børnefamilier og et gammeldags veritabelt omklædningshus. På vejen har vi for første gang aflæst 32 grader som udendørs temperatur. Vi nyder stedet i halvanden time, inden vi fortsætter planen er at komme til Rättvik for at se Dalhalla. Det er svært at orientere sig i Borlänge, så vi kommer ikke ad vejen til Leksand, som planlagt, men kører over Falun.

Dalhalla har ikke noget at byde på som vi kan bruge. Ikke flere rundvisninger idag, de forbereder aftenens koncert, der er ledige billetter, men nej tak. Lidt en skuffelse. På grund af broarbejde må vi hele vejen tilbage til Rättvik.

Planen er at komme tilbage til 45 via Los og Kårböle. Da vi når Los, hvor der er en campingplads stopper vi på den, de har en lille hytte til 400 kr. Vi bliver oplyst om at vejen til Kårböle er spærret på grund af brande. Det kan vi faktisk godt dufte og luften er også lidt diset. Kårböle ligger 30 km mod nord, og alle indbyggerne skal evakueres inden morgen, til Los!

Hytten en plads henter rummer fire herrer, med deres motorcykler parkeret foran. De lyder som tyskere.

I hytten på den anden side en ældre herre i sin Mercedes. Han er gift med en finne og skal holde foredrag om Finland i morgen på en nærliggende bibliotek. På fjernsynet i fællesrummet prøver vi på at følge med i brandsituationen. Udover at Kårböle nævnes hele tiden er det ikke særlig informativt, mest noget med at fordele ansvaret for at bekæmpelsen ikke er effektivt organiseret.

.

.

Alle veje frem er spærrede, også den derikte vestgående vej til 45, fordi der er brand i Fogelsjön. Det bliver så omvejen over Ljusdal. Afgang 9.40.

Vi kører gennem røgdiset luft og det lugter af røg. Vi ser vejspærringer, så blokeringer forskellige alternativer. Ind og runde Ljusdal, nu trænger vi snart til kaffe. Vælger campingpladsen i Hennan, men det er et dårligt valg især kaffebaren er en skuffelse, lidt misligholdt, dårligt forsynet, sløj betjening, selvom det er sydasiater.

Lits camping, den offentlige parkering, 15.40, eftermiddagslur og badetur i Indalsälven og en is. Afsted igen 16.30

Ved Strömsunds camping (road view),(fraluften) trænger vi til endnu en pause. Denne gang kører vi bare ind på campingarealet og tager en kop kaffe. Vi ser at det er et velegnet sted for natten og Stina klarer med receptionen at vi er et telt og kan klare det hele for 150 skr. Det bliver altså premieren for vores telt. Og det går rigtig fint. Dejlig græsplæne, fin udsigt og gode fællesfaciliteter. Også søde naboer.

Premieren var en klar succes, det har været lidt varmt, men det er jo vejrets skyld. Jeg ligger i konstant rutefart mellem bilen og køkkenet, hvor der er en maler igang som hver gang skal skubbe sit stativ for at jeg kan komme ud og ind ad døren.

Vi leder efter en badeplads som er på kortet men ikke i virkeligheden i Hoting, en ordentlig rundtur i byen, forbi helikopterlandingsplads, inden vi endelig finder en lille rar rasteplads ved udkørslen. Kaffepause og renost. Damen med hundene. (street view),(fra oven).

Derfor er der ikke brug for kaffe-, men nok for drikke-pause da vi kommer til Dorotea, og det dejlige gensynsbringende konditori. Vi får et glas vand og køber meget delikate kager, som vi dog er nødt til at lægge i køleboksen. Indkøb i Konsum. Dorotea 12-12.40.

I Messelefors, ankomst 13, leder vi først i nærheden af den kendte campingplads, med surströmingsforbuddet. Men  da vi hara brugt 20 minutter på ikke at finde noget egnet vender vi tilbage til rastepladsen ved vejbroen. Her hviles og spises i et par timer, videre 15.20. (street view).

Vojmån camping er også et gensyn, den estiske dame, der sidste gang solgte renskind til bilsædet. Kaffe og kage køber vi og indtager på en bænk ved den brusende Vojmå. Det går der en dejlig halv time med (15.50-16.20).

Og så endnu et gensyn, campingpladsen ved Storuman, Avasund. Det er det samme par som har overlevet. Ender med en fin plads 5 m fra servicehuset.

Et ungt tysk par i teltet ved siden af kan låne os en kasserolle til at koge vand, der er nemlig ingenting i servicehuset. En ældre tysker på cykel, som vi har overhalet nogle gange på vejen hertil dukker op, han har vejret i regnvejr. Han har cyklet fra Varberg og til Grenå. Her er også et dansk par i et folkevognsrugbrød med sidetelt. Der er endnu to tyske par, der har lejet biler og er på vej hjem.

"https://www.flickr.com/photos/ajhm44/44184780772/in/album-72157697990450554/
.

Kim Novak badede ikke i Genesarets sö, men jeg badede i Piteälven.

I Jokkmokk var der ikke særlig godt på campingpladsen, så vi valgte vandrerhjemmet. Og det var godt for en grundlæggende omlægning af planerne og en bekvem og grundig pakning for turen. I morgen tager vi helikopteren til Taraluoppal.

.

Morgenbord på vandrerhjemmet, i dejlig vejr på haveterrassen. Begynder organiseringen af bagagen, det vi skal have med og det der skal blive i bilen. Vi er i god tid i Kvikkjokk, kaffe på fjeldstationen, fyldte termokander. På helikopterstationen er der en vægt, min rygsæk vejer 10.5 kg. Vi flyver sammen med en  ældre herre, som skal fiske og er lidt for meddelsom med hvor klog han er. Flot flyvetur med mellemlanding i Sommarlåppa. Vi lander kl 13.14. Det er meget varmt og stille, men efterhånden frisker det lidt op, vi har i hvert fald vores blå jakker på. Da vi kommer forbi hytterne får vi en lille snak med stugvärden. Turen op tages med ro og mange flotte tilbageblik. Vi føler os bekræftede i at have truffet det rigtige valg med at starte her. Lange gode pauser, suppe ved søen helt oppe. Til sidst er turen alligevel lidt lang, nu er vi der da, og så er der alligevel en sidste bakke, og en til og den allersidste er overraskende høj. Fremme kl 19.55, seks en halv time. Vi modtages af Hilda, stugvärden, som tildeler os den prinselige hytte og røber at han blev fløjet hertil i helikopter den gang. Hun har ikke mere brød, men bager i morgen tidlig og vi bestiller. Hun er oprindeligt hollænder. Vi tilbereder vores Chili con carne, som Stina dog finder for harsk, selvom den først udløber o8 18. Det er en meget dejlig fornemmelse at være her igen. Vi sover kl 22.

.

.

Vi er for utålmodige til at tage en hviledag, hvad vi nok skulle have gjort, sådan som det udvikler sig. Men vi er af sted 8.30 styrkede af grøden. Vadene går fint, men det varer ikke så længe inden Stina kan mærke at der er noget galt med knæet. Især er det smertefuldt ned ad bakke. Det kræver lidt Ipren og nedsat tempo, ind i mellem forsøger hun sig med stift ben. Mange pauser. Kl 15 når vi halvvejsskiltet efter 7 en halv time og vi trøster os med at det ikke bliver mørkt og bare skal blive ved og blive ved med at holde de nødvendige pauser, men humøret er ikke særlig højt. Vi overhales af to par, hollændere, begge, et par i trediverne og et par i halvtredserne.

Endelig når vi sommerbroen. Her plejer vi at opleve at nu er vi snart fremme, selvom at altid har været en illusion. Vi tager et langt hvil med renpølse og tubeost på den anden side af broen, som i øvrigt er helt ny. Vejen gennem riskrattet vil aldrig tage ende, men vi er nu ved at komme ind i den der rytme at det bare gælder om at fortsætte. Efterhånden er lidt høje over bare at køre på. Vi fremme 21.45, over tretten timer, men veloplagte og klar til at hygge os med dem som sidder i fællesrummet, bl. a. et dansk par Emil og Marie, som telter, eriks forældre er i teltet. Snakken går bl a på hvor meget man i vores alder kan slæbe med af bagage. Vi får heldigvis et rum for os selv og sover godt da vi endelig ved ellevetiden tørner ind.

Hviledag.

Sover længe, så vi kun lige når at hilse på Eriks forældre, som er kommet op til fællesrummet til morgenkaffe. Faren fortæller om udfordringerne, fortrøstningsfuldt, men vi aner en vis bekymrethed i de trætte ansigtstræk.

I badehuset er der annonceret varmt vand, men det er bare lunkent og vi får ikke den patenterede bruser til at virke. Men vi nyder at slappe af og bade i søen.

Spadseretur til landsbyen, snak med "brobyggerne", som restaurerer gangbroer. Snak med nogle af sommersamerne og en tur til kiosken hvor vi supplerer vores nedslidte chokoladedepoter.

Fiskesalget er ved den gamle kiosk oppe bag fjeldstationen. Vi må vente en halv time på at fiske bliver færdigrøget, og den går med snak med folkene som også er i gang med at lave glödkakor. Vi får mange informationer i en gemytlig snak med hele familjen, mor og far og to børn og mormor og endnu en bror, der maler. Den ældste af drengene proklamerer at han er kvart norsk, kvart svensk og halvt same.

Frokosten er derfor glødebrød med smøreost og røget fisk. Der er mange i stuen at snakke med. Den svenske ingeniørstuderende på dagsture med moren. Hun kan tegne og har læst kinesisk. Familien med de to højt/længe snakkend piger, og højtsnakkende mor og energisk far, som sørger for at få myggenettene installeret så der kan komme lidt frisk luft ind, hvad der er højst tiltrængt, det er stadig total sommer igen efter lidt morgenregn. Vi ved at de er højtsnakkende fordi de har rummet ved siden af vores.

Stugvärden, en sød same i gummistøvler og moustache, prøver at bistå os i overvejelserne om at bestille en helikopter i Kutjaure, som kan nå sidste bus i Ritsem, hvilket ikke kan lade sig gøre.

Sauna!

Og regnen kommer da vi skal sove, i store mængder.

Og regnen kom

.

Oppe lidt i 6, koger vand og tømmer spand inden Stina bliver vækket, og så er der fuld knald på for at komme af sted, vejret er meget flot, det passer med en af forudsigelserne, som til gengæld lover regn fra middagstid. Hurtig morgenmad, glødbrød med tubeost, vi må gemme resten af maden til turen.

Den er lige så flot som sidst, vi klarer fugt og myg, nyder at sidde ved stenen med den rislende bæk og den svimlende udsigt, hvor vi også sad sidste gang. Vi er her ved 9-tiden.

Kl 12, ca halvvejs kommer regnen og det bliver en våd, besværlig og udmattende sidste halvvej i den opblødte sti og mange glatte klipper,  som vi både skal op og ned ad. Regner ret meget, tøjet er helt vådt, "hvorfor gør vi det her", "nu må vi da snart være der, der bag næste kam, bag næste hjørne", "vi gør det i hvert fald aldrig mer".

Og så er man der jo alligevel med et, solen er kommet frem, hytten er fin, tørreovnen er klar. Sidder og nyder solen på terrassen, opladeren er i gang. 

Og der er kø hos Karla, som påstår at hun kan huske os og har røget röding. Og kaffe og mayonnaise fra hendes egen husholdning. En lille bog om Laponia, som ikke er for tung.

Det er barnebarnet Svea, som går rundt og indkasserer hytteleje. Børnene er alle samestederne involveret i forretningen. I Staloluokta gik de rundt og solgte glødbrød.

Fantastisk og velgørende ankomst.

.

Sov skønt fra 22 til 7, vejret oversyet men tørt, af sted 9.30. Gik gennem samevistestedet og fandt selv/blev vejledt en alternativ sti op til Padjelantaleden. Det var den gamle sti til kirkekåten, hvoraf der kun var en ruin tilbage. Den var ikke kortere, men befriede os for en bakke på 40 m op og ned. Den gav kontakt med lokale og lidt udfordringer med at finde og følge.

Inde på den rigtige led mødte vi igen "brobyggere" og fik også en snak med dem. Arbejdet foregik i Laponia regi og var udliciteret til de enkelte samesamfund.

Første etape var op over en vestlig kam af Arras fjeldet og ned igen til Mielätno, (560-670-600), hvor den stod på glødbrød med tubeost. Og højt humør, klar til næste optur til passet, 896, med indlagt frokostpause, dvs suppe og renpølse. En lang nedtur til 560, med Stina i støt march, selvom benet gjorde vrøvl igen efter frokostpausen, hvor hun måske havde siddet forkert. Jeg kunne føjte lidt rundt. Mange tegn på renvirksomhed, indhegninger og skure og værktøjsdepoter.

Fremme ser vi en hytte som reklamerer med fisk. Vi banker på og møder stugvärden Angelica, en ung same. Hun følger også med os til kiosken, så vi kan forsyne os med tomatsuppe, chokolade og Iprener, gudskelov, for de var sluppet op. Hun giver os den bedste hytte, som hun kun giver til trevliga mennesker. Solbeskinnet terrasse, hvor vi kan slæbe en madras ud. Det er næsten den højeste lykke indtil nu. Benene op ad væggen! Rökt rödfisk med nudler/kidney bønner. Angelica kommer fra en lille fiskerø, Gievgessuoloj,som vi skal passere forbi på næste etape.

Den længste etape. 7.30-19.30 19 km

.

Sædvanlig morgen, afsted 7.33. Opstigningen, som er lang og i begyndelsen stejl,(560-770), går let nok. Udsigten står klart mål med de andre strækninger med deltaer og de norske fjelde. Små fiskelandsbyer skimtes nede ved søbredden, og på den lille ø. Første pause er naturligvis glødbrød med tubeost. Flere en del søde og snakkesalige mennesker, som kommer imod os. En NZ kvinde, vel 50, er på en tre måneders orlov, som bruges på nordkalotleden. Hun kommer fra Nordkap og skal til Lindesnes. Det er en del af E1 for vandrede, det får vi at vide da vi når frem af en ung tysker, som skal gå helt til Italien. To svenske damer passerer, da jeg er i gang med en selfie og tilbyder at tage billedet. De er også snakkesalige. De tre broer markerer at nu har vi nået et mål, men der er altså 7 km tilbage. Vi holder flere pauser nu. Der er meget sol, men heldigvis også lidt skyer og lidt vind. Da vi er næsten fremme bliver vi indhentet af en pige, Pia, der spørger hvad klokken er fordi hendes nye mobil ikke lader sig lade af hendes powerbank. Vi lover at hjælpe med at undersøge sagen, når vi når frem og vi følges med hende selvom hun plejer at have et raskere tempo. Hun er på en lille rundtur tilrettelagt af STF. Stugvärden hedder Anders, det gør en af de andre gæster også, hans kone ser østasiatisk ud. Stugvärdens introduktion er lidt langtrukken og selvhøjtidelig og det lykkes os ikke at falde for stugvärdens charme. Der er to afdelinger og vi har fået den ene for os selv. Der er en km til det store vandfald, som leverer lydkulissen. Det har været en lang tur, men vi er ikke særlig udslidte.

Den hårdeste etape. 8.00-21.30, 18 km. (570-840-450)

Det bliver en noget slem dag, mest på grund af den bagende sol, den høje temperatur og de kun lejlighedsvise vindpust, som helt mangler, når der er læ fra fjeldet. Der slipper et suk fra os, hver gang der er lidt luft. Især opstigningen gennem birkeskoven suger kræfterne allerede fra starten. Da vi endelig når den første bro, sommerbroen, (746m, kl 9.45, 2.5 km), kan jeg tage mig et bad, ååh. Vi pauser til 10.30. Snart er vi i det mest trøstesløse stenlandskab, hvor de omgivende fjelde og små søer kun er en ringe formildende omstændighed. Vi kan se at det bliver ved med at gå opad, selvom det ikke er spor stejlt, men vi skal 100 m højere. Efter passet holder vi hvil ved Kårsajaure læhytten, som dog er som en bageovn. Endnu et bad i søen. Vi har 10 km tilbage, det fremgår af et meget fint skilt. En tysk dame, slår sig ned i skyggen af hyggen, hun klager over at det ikke går så let at vandre i dag, det forstår vi godt. 

Selve nedturen, 390 m, er ikke så slem som frygtet. Tilmed er udsigten til Akkajaure søen mageløs. Vi har det også fint nok, vi tager de nødvendige pauser, drømmer om at leje et værelse hos private i Vaisaluokta. Det bliver der nu ikke noget af, i stedet en opslidende tur to km langs stranden, som er en stenmark af sten i vekslende størrelser, gamle strandbredder, søens vandstand svinger med 50 m. I år er den ekstra lav. Det kunne være en trøst, at alle siger at den ordinære sti gennem skoven er meget værre.

Endelig er vi fremme hos den meget søde stugvärd, som trøster, så følelserne kan få lidt afløb. Og byder på saft og knækbrød til vores rensdyrbov.

Vi må dele firesengssektionen med en herre, som hilser pænt og rydder sine ting som fylder det hele, snart sover, uden at forstyrre og om morgenen viser sig at hedde Folke, og være en flink fyr på 60 (tror jeg) med en kæmpe  rygsæk, klar til hele Padjelanta. Han er fra Uppsala.

.

Vågner op til fantastisk vejr igen. Der er stadig grød, Parret Anders og ... som vi mødte i Kutjaure er her også, og tilbyder os mad, da de har fået indtryk af at vi mangler. Folke fra Uppsala, som vi har delt kabine med uden problemer viser sig at være en hyggelig fyr der skal starte på Padjelanta med en ret tung rygsæk. Der er en dejlig stemning, præget af de to børnefamilier, som er stødt sammen her. Den ene er stugvärdens søn med kone og to børn, den anden har en lille søn som hedder Julius. Linea, stugvärdens barnebarn bager sukkerkage og glödbröd, og vi bliver budt. Familien med Julius skal og med færgen. Der kommer en meddelelse om at færgen kan få problemer med at lægge til på grund af den kraftige vind. Det går nu godt nok. Det er hyggeligt at rejse videre med så mange vi kender. Desuden er der et selskab på tre danskere, meget modne mænd, som har været oppe på Akka.

.

Dejligt sted med god betjening og søde mennesker omkring os

På vejen fra bussen til færgen i Kebnats møder vi et ungt dansk par, som skal gå Kungsleden.

Da vi som de hurtigste har været i receptionen og har konstateret at bookningen ikke har virket, men at vi kan få et tilsvarende værelse, møder vi uden for det hollandske par i trediverne (28 0g 29!) og får en snak over en øl. De to århusianere støder også til. Vi møder dem igen i køkkenet til den gryde som vi har fået foræret af Anders og .... den er ganske velsmagende.

Vi får også håndvaskevasket, der er et fint tørrerum.

The grande finale.

Søvnen var ikke for god. Alt for varmt trods det åbne vindue. Og så kom styrtregnen, så vindueskarmen drev af vand. Morgengrød i det hyggelige køkken, snak med de unge hold, Stephani og Niels fra Århus, (Kungsleden fra Abisko til Hemavan) og vores hollændere, Reindert og ... De har haft våde nætter i teltene, som nu skal tørre. Vi tager kaffe i receptionen, mens vi venter på at få et bedre værelse. Familien med Julius, som vi lærte at kende i Vaisaluokta, dukker op, ikke rigtigt tilfredse med deres ophold i Ritsem. Og så kommer familien med de to piger, som var i naborummet i Staloluokta, de er fra Stockholm (Gärdet). Glade gensyn. Han giver tip om en lokal spadseretur til samelandsbyen på den anden side af ryggen op til Kierkau, det høje fjeld som dominerer udsigten.

Den tur tager jeg efter frokosten. Der er på 6 km til landsbyen med en stigning på 300 m til passet. Afgang 13.46, ankomst til landsbyen 15.32. Her er en lille kafe, kafemutter kender Angelica fra Låddetjåkkå, fordi hun selv har boet på fiskerøen. Efter 20 minutters hyggelig snak starter tilbageturen og jeg er hjemme kl 17.02. (3 km/t frem og 4 km/t tilbage). På vejen op har jeg mødt Karin, hende med de to sønner og en mand med en brækket arm som vi først mødte i Saltoluokta. Hun har tænkt sig at bestige Kierkau.

Vi dropper saunaen og gør os klar til den store middag. Bord med en mor og søn fra Uppsala, hun er snakkesalig og han er lidt tavs. De har gået i Sarek og er ret møre af de mange blokbestigninger. Et par tyskere, som har slået slået sig ned i Göteborg , hun er ingeniør, og begge arbejder på Volvo. Der er en sstor buffet og et bord ad gangen for adgang. Det tager sin tid, men virker godt nok. Forretten er regnbuelakserom på toast, en lækker grøn hummus og mere. Hovedretten er rengryde med svampe i fløde. Desserten: glemt men lækker. Det nye værelse virker bedre, men er også varmt, det er vejrets skyld.

.

.

On the road again!

Færgen går kl 12.15, skal nå bussen kl 12.30, som vi har tænkt os at tage til vej 45 for så at tomle til Jokkmokk. Men vi er heldige allerede på færgen at finde et tysk par på vores egen alder, måske lidt yngre, som kan have os med til Jokkmokk, hvor vi er en time inden bussen til Kvikkjokk. Bedre kan det ikke være. Sen, men glimrende frokost på en Thai restaurant. En meget gemytlig og snakkelysten chauffør giver os et indblik i de mange ekstra funktioner som sådan et bus udfylder, postudbringining og vareudbringning.  En længere pause på hotellet lige før Kvikkjokk giver llllllllejlighed til en kop kaffe. Bliver sat af ved Helikopterstationen, bilen står der, som vi forlod den, herunder med en ikke tømt køleboks. Kører lige til fjeldstationen for at checke for Stinas sko. Negativt. Af sted. I Jokkmokk tager vi 97 mod Luleå, passerer Vuollerim og leder efter teltplads i Harads, bl a ned ad en meget skummel skov/markvej, her. finder i sidste øjeblik badepladsen ved broen over Luleälv. Her

Der er for mange knot. Efter morgenbadet lynpakker vi og kører til Træhotellet og får en sublim morgenmad for 75 svkr stykket.Luleå, havnen vil sikkert være et fint sted.Men der er meget trafik, og det er svært at finde frem til lystbådehavnen, men vi finder den og kommer ind i en bådudstyrsbutik hvor ekspedienten giver os tip om lige det vi søger: den lille havn i Lövskär med restaurant. Han har ramt helt rigtigt. Efter et par rejemadder har vi en middagslur helt ude ved molen, med buskrydderatlet og kanoer med egen hund. Stina skaffer to fine stykker laks hos en fisker.

Videre. Fiskecamp ved Jävreboderna. Ganske vist skal vi spørge os frem for at finde den og køre adskillige kilometer ind ad en skovvej for at finde den, efter først at have mødt et opmuntrende skilt med teksten: fortvivl kke du er der snart.

Meget afslappet administration. Vi klemmer os ind mellem en hollandsk familie med to drenge og et tysk par i en "La Strada"

Fisken får vi på campingchefens tilskyndelse stegt hos pojken, en stor flot mand, på hans plade varmet over gløder. Badetur.

.

Lidt forandret

Der skal lige betales, og købes blåbær og multebær og snakkes, tyskeren bemærker min Lindberg briller fordi han har et par mage til.  Så er kl 9.30 og vi er på farten igen. Formiddagsstop, 48 minutter, i Kåge havn, som er meget hyggelig med børnefamilier der skal sejle.

Lige et smut ind på rastepladsen Marsjön (her). Her sidder en dansk lastbilchauffør som er strandet på grund af køretidsbestemmelser. Han blev forsinket af et trafikuheld og nu er han strandet her i 48 timer. Han har kørt ruten fra Finland i 35 år, lige nu med meget dyre stålplader. Han går på pension om en måned.

Næste stop er rastepladsen i Sävar, der er Sveriges analogi til Dybøl, hvilket Thomas Söderquist meddeler over facebook, udvekslinger fører også til at vi kører til Holmsund, hvor færgen fra Umeå afgår. Vi får den rørende beretning om Thomas romantiske år på stedet som ansat på Umeå Uni, og vi fotoer hans rede fra dengang.

Indkøb i Konsum i Nordmaling inden vi bestemmer os for vandrerhjemmet i Köpmanholmen. Det er ikke længere STF, og de ved ikke rigtig om de har et værelse til os. Men vi får et tosengs med køjeseng, som Stina dog er snarrådig nok til at få lavet om, to køjer og en dobbeltseng i 114 med udsigt til terrassen. Vi er fremme 16.20 og tager os en sen frokost fra vores egne forsyninger i det velfungerende køkken. Det samme gælder aftensmaden. Det viser sig at der er nye indehavere som har haft stedet i under en måned og slet ikke er rigtig klar til sovende gæster. Det er sjovt at følge med i færgetrafikken, sidste afgang er kl 22. Vi bestemmer os for at tage færgen i morgen fredag og så vandre i Skuleskoven lørdag.

.

Færgen går kl 9, det tager et par timer at komme til Ulvö Hamn via Trysunda. Den tjener mange infrastrukturformål. I Fjärra er der meget last til og fra. fascinerende at se besætningens effektivitet. Promener til hotellet med den berømte lunch, men vælger strandkroen Almagränd, hvor vi nyder efter tur, kaffe, reje/hummersuppe og kold hvidvin. Vejret er meget varmt Ped sol fra en skyfri himmel. Spadserer et par kilometer til Kvarnsjöviken, som vi efter lidt tid får for os selv og det nyder vi, også i den grad. Masser af badeture fra en veritabel badetrappe i klipperne. PassPåerer surströmmingfabrik med RR og tilbringer et par timer hos handlarn mens vi venter på den sidste færge. På vandrerhjemmet kvart i ti, tager en sen mad på terrassen i snak med et finsk par, som med deres datter har været på bjergbestigning, Via ferrata, på Skuleberget. De pendler mellem Kvarken, hvor de driver kajakudlejning om sommeren og Hemavan, hvor de har en hytte og er ansat ved skiredningstjenesten.

.

Kvart over 10 har vi ryddet rummet og er på vej til Naturum ved Skuleberget, hvor vi til bringer et par timer (10.40 til 12.45) . Så skal Skuleberget bestiges, dels med gondol og dels til fods. Der er 1.56 km til toppen med en stigning på 200 m. Her er et leben uden lige fordi vi kommer samtidig med at folk der har deltaget i et tredages vandring kommer i mål her og modtages med råb og bjældeklang. Frokost på balkongen i selskab med tre danske gutter fra Århus som har deltaget. 14.50 går det videre inklusive et par mislykkede forsøg på at finde hvileplads omkring broen over Ångermanälven. Det ender med kaffepause i Härnösand kl 16.30 på et konditori lige ved kanalen, indvandrerdrevet.

Nattesæde på et vandrerhjem i Vivstavarvstjärns camping. Aftensmad, omelet i køkkenet. Lang aftentur, 5 km på en time.

.

.

9.50 kører vi, passerer uden om Sundsval, det begynder at regne meget kraftigt, også lidt da vi tager rastepladsen ved Alebosjön, 11.10 -11.30 med ostemadder og te stående i læ ved de høje borde med overdækning. En fræk måge stjæler osten fra min mad.

Der går lidt kage i det da vi skal køre fra mod Västerås, navigatøren opdager ikke problemet i tilstrækkelig god tid, det tvinger chaufføren til at overveje, men forkaste, halsbrækkende manøvrer, hvilket tager meget kraftigt på humøret. Frokostpausen, igen i regnvejr, byder på burger ved en vejrestaurant i Tärnsjö på 63'ans grill. (13.20-14.10).

Endnu et hvil i campingstolene og med kaffe på en afkørsel, med udsigt over nyhøstet mark til Romfartuna kirke.

Efter Västerås vil vi gerne finde en tankstation for at pudse vinduer, bliver narret til at køre af vejen til en som ikke har vand. Men is er også OK. Indvandrerdrevet og lidt lurvet. Ved Glanshammer lidt før Örebro, afkørsel 117.

Nu går det direkte mod Kiristinehamn. Søger på nettet efter vandrerhjem i Kristinehamn, finder ikke noget og booker et hotelværelse online. Det tæller at det kun ligger 300 m fra stranden, men vi opdager ikke at det ligger i udkanten af byen. Det er heldigvis fint nok til pengene. Vi checker ind kl 17.40 og tager en slapper og en kop kaffe.

Kl 19 tager vi til "centrum" for at finde en god restaurant, uden held, vi prøver gæstehavnen også uden held og kører så på lykke og fromme langs åen, indsejlingen ud mod Picassostatuen. På vejen lokkes vi inden for på en strandbar, Sjöjungfru, og for en virkelig glimrende burger og en rejetallerken og et par glas vin.

Så kan vi lige så godt tage hele turen ud til statuen, som er ganske flot og hjem i seng i hotellet.

Morgentur til toppen

Skippermøde kl 10. Der er ingen ledige pladser på færgen til Väderöarna. det aftales at sejle i Torkels båd kl 14 mhp spisning på V kl 18, bord bestilles.

Pia går med os på en formiddagstur til toppen med de to varder.

Det blæser svagt og der er bølgegang og søsprøjt på udturen. Fin tillægsplads, hvor Torkel kan gå i land uden problemer. Kaffe med kage og snacks på den lille terrasse med bænk på bagsiden af saunahuset. Til tops i lotsutkikken, hvor en lille ældre dame holder vagt og regnskab med hvor mange der går op og kommer ned. Jeg letter på en lille bog hun har liggende. Det er første bind af "På sporet af den tabte tid". Så snakker vi lidt om den, vi er begge to begejsstrede. Jeg fortæller  hende at jeg har eet af bindene med som rejselekture. Hun har netop genoptaget pianospil efter 30. års pause. Hun vil også læse Ulysses.

Så er der badepause, for nogle er det drikkepause. Vi møder Caroline og Tallak som bor i Michaels hus. Udendørs spisning, vældig god mad, højreb med karl johan, torskeryg. Til dessert marengs og is. Torkel gir os valget mellem de lige vej hjem eller den sceniske tur. Vi vælger den sceniske, og den er i sandhed scenisk. Hjemme 22.

Sejlturen ud og gåturen derude

 Turen hjem:

.

Hviledag.

Pia kommer for at lokke Stina med på tur, og jeg får lov at komme med som vikar. Det bliver en fin tur på Nordøen, som Pia ikke kender. Vi inspicerer og dokumenterer husbåden,

Fællesspisning i blå stue, pandekager med sylt og grill pølser for os og Torkel, de andre har deres eget med. Endnu en stemningsfuld og gemytlig aften.

.

.

Søren og Pia tager afsted.

Torkel hos tandlæge

Farvelmiddag med Albrecht og Christina.

Albrecht og Christina tager afsted

.

Det bliver kuling. Tur til toppen

Vi er alene på øen med Torkel.  

Prøver uden held at hjælpe Torkel med at finde ud af hvordan man tager hans telefon.

Søren og Pia tager afsted.

Torkel hos tandlæge

Farvelmiddag med Albrecht og Christina.

.

Sidste rundtur på øen

Sidste tur rundt. Det store surströmmingskalas

Hjem til Taarbæk i bil

Sejlturen til Jakobsö

Sejltur til Jakobsö

Biltur til Lapland

Biltur fra Lapland