Torkel du sejlede væk fra os, du forsvandt
Bedst som vi tænkte, at nu ville du klare vinteren. Så blev det slet ikke sådan, du sejlede væk, og nu har vi dig ikke mere.
Du var vores samlingspunkt, vores super gæstfrie øbo, der tog imod os alle med åbne arme og gjorde ophold hos dig til oplevelser.
Nu kan vi bare prøve at kaste et blik tilbage på det liv du havde og som du fortalte om.
Du har beskæftiget dig med ret mange ting, haft mange roller, Og du har haft et rigt, indholdsrigt og sjovt liv.
Først var du drengen med en far fra Nordland og en mor fra Bohuslân. Og vi skal ikke glemme rollen som skuespiller i filmen ”Kostervalsen”
En tid var du en engageret og sprudlende deltager i livet som studerende, både fagligt og socialt. Selvfølgelig blev det økonomi og statskundskab.
Men så en dag opdagede du noget om bøgerne i din reol. Bøgerne om sejlsport fyldte langt mere end studiebøgerne. Du besluttede at følge din interesse og valgte sejlsporten.
Men holdt fast i dit politiske engagement. Det blev til otte år i Riksdagen, hvor du med sagkundskab tog dig af ting som vedrørte sejlads og fiskeri. Og som førte dig rundt i hele verden og bidrog til dit arsenal af anekdoter og sjove oplevelser.
Dine mange andre interesser førte dig også vidt omkring og du dyrkede dem med samme engagement, om det så var sejlmagervirksomhed, kapsejlads, som deltager, arrangør og dommer, eller konsulentvirksomhed for svenske interesser i udlandet, der førte til dine spændende år i Singapore.
Via sejlads i Contenderjollen rejste du vidt omkring og fik gode venner som du i mere end 40 år har mødtes med. Du sejlede stadig Contender da du var midt i 60 erne.
Imponerende.
Du blev Sejlmageren og meget vigtigt Initiativtageren til at oprette Stora Stenar segelklubben SSSS.
Du var Ordførende i 17 år fra 86 til 03.
Du fik gang i sejladserne og kapsejladserne og I fik bygget et klubhus.
Du var vældig engageret og fik gang i sejlerskolen, som med unge instruktører i gummibådene uddannede mange hold børn hver sommer i optimistjoller, 2 Kroner joller og Lazerjoller m.m.
Masser af kapseglinger tirsdag og torsdag, store stævner bl.a. VM for Contenderjoller i 1987, og så den årlige ret så herlige 12 timers sejlads (første gang i 1996) som de seneste år blev til 6 timer og du skiftede fra at deltage til at være dommar.
Som ældre skiftede du kasket og blev Buschaufføren og langturschaufføren
Altid har du været storytelleren der fortalt historier fra livet i Rigsdagen – livet i Singapore, livet på Jakobsø og omegn. Du havde altid en fortælling som passede til øjeblikket.
Altid har du været Læseren der flittigt læste mange bøger igen og igen og gerne gav gode tips til interessant læsning.
Altid har du været Nyhedsinteresseret – fulgt med i hvad der foregik i Sverige og i hele verden.
Altid har du været ansvarsfuld – når du havde sagt ja til noget så blev det til noget.
Og så har du - af og til - været ret stædig – du ønskede ikke at noget skulle ændres – hverken i livet, på øen eller i din bolig.
Børnene elskede dig – ”det var bare dejligt at være rundt om dig Torkel”, siger de. ”Torkel du var god til at prøve at forstå os og vi prøvede at forstå hvad du sagde. Men vi forstod hinanden”. ”Men det var synd, slutter de, at du ikke kunne komme med os når vi skulle op og klatre på klipperne”.
Vi andre elskede også at være sammen med dig. Sejle ture og se på øer, fyrtårne, sømærker, sæler og solen der gik ned. Du har været utrolig gæstfri og taget imod alle os som kom på besøg med åbne arme. Det endte med at året og vores samvær blev inddelt i traditioner:
På Jakobsø blev traditionen
at vi skulle drikke gin og tonnic på broen -----
vi skulle ud og fange makreller og grille dem
vi skulle ønske nye gæster velkomne med rejekalas
vi skulle spise sammen af dyrekødet fra jægerne
vi skulle høre Jerry Le Louis og svenske visor
Vi skulle ud på Væderøerne hvis vejret var til det, og det var bedst hvis der var fiskpudding til lunch.
og vi skulle holde surstrømmings kalas når sommeren var slut.
Vi elskede når du førte an og åbnede dåserne med surstrømming. Først var vi overvældet over stanken og imponerede over at du i den grad nød de ækle sild. Siden lærte nogen af os også at elske dem.
I Danmark mødtes vi hvert år i november
og flere gange stod vi på ski og holdt vintersamling hos Lars og Christina i Trysil.
Sidste år bød på tur til Helsingfors – for du ville så gerne vise os et af de steder du var forelsket i. Den slags ture nåede ikke at blive en tradition.
De sidste år blev du patient. Det var svært for dig at tage imod hjælp, men det gik og du blev faktisk ret taknemmelig for den hjælp du fik fra familien og vennerne.
Du smilede til sidst og nød livet i din nye lejlighed på tronstolen som Lars fik gjort efter din ide, foran dit dejlige fjernsyn.
Du gik enddå på biblioteket om torsdagen til studiekreds og nåede lidt jul hos Birgitta og nytår hos din ven Nolhotten.
Vi talte med dig på telefon torsdag og lørdag virkede hjertet så ikke mere. Det var kort tid du fik på tronstolen, men det var en god tid.
Du er sejlet fra os alle sammen - helt alene.
God vind og nyd turen.
Tak Torkel for at vi har haft dig.
Tak fra os alle sammen unge som gamle,
Familien og vennerne
Svenskerne, tyskerne og Danskerne
Og alle de andre