Stockholm 1961.
For enden af et kæmpe konferencebord i Kanslihuset troner Tage Erlander. Ved bordet sidder 31 danske gymnasiaster og lytter og stiller spørgsmål til landsfaderen. En af dem er Mogens.
Det er Foreningen Norden som har arrangeret og betalt en treugers rundrejse i det meste af Sverige.
Vi kommer fra hvert sit gymnasium og er vældig glade for og stolte af at være blevet udvalgt.
Det viser sig at vi svinger godt sammen og har holdt sammen lige siden, efterhånden sammen med vores ledsagere.
Vi er en lille kreds på en halv snes stykker, som stadig ses ofte og har rejst meget sammen til fjern og nær. Vi er 8 til stede her i aften.
Vi har lært Mogens at kende, som en som sætter pris på og gør meget for at holde gamle venskaber ved lige.
Noget har vi har tilfælles med rigtig mange af de tilstedeværende og det skal du have tak for.
Endelave. 1992.
Der holder en fin veteranrutebil på kajen og en mand kommer ud af den med en spinkel kvinde i armene.
Stina og jeg har tilfældigvis lige fortøjet og set bussen svinge ind på havnen.
Manden er Mogens og den spinkle kvinde er hans mor.
Bussen har hans gode ven Kaj skaffet til øen og det er også Kaj der har lagt privatfly til at få Martha bragt herover.
Dette er blot et af de mange ting som minde os om hvor fin en søn Mogens har været.
Vi får også en dejlig dag i kollektivet, hvor han trives med sine gamle, gamle venner og altså også med hans nye legekammerat Kaj.
Han er ikke bare god til at pleje sine gamle venskaber, han er også virkelig god til at skaffe sig nye, gerne af modsat politisk observans.
Men så skal de til gengæld være sjove. Det er der jo flere af jer her til stede, som er beviser på.
Budapest 1996.
Donaukajen er et tæt menneskemylder. Der rager et hoved op over mængden. Det er sgu da Mogens!
Han er på Europakulturrejse med sine to søde (og meget smukke) døtre, som han hygger sig rigtig godt med.
Og Stina og jeg får en hyggelig eftermiddag sammen med dem og bliver bekræftet i at Mogens altid har været en fantastisk far.
Og vi har endnu en gang oplevet, at Mogens kan man løbe ind i når som helst og hvor som helst.
Jylland 2004.
Fem personer i bil, den ene solbrændt, veltrimmet og tavs og tænksom.
Personerne er nogle af os fra Sverigesrundturen på vej til Lonnis fødselsdag i Jylland.
Den tavse mand er Mogens på en måde, som vi ikke synes vi kender ham.
Det er januar 2004, Galluptallene er forrygende, der er hårde kår for pessimismen.
Vi får ikke nogen forklaring før et par måneder senere, da et interview i BT afslører sagens rette sammenhæng: Jeg citerer:
Med håret sat, fipskægget trimmet næsten helt ind til huden og et smil på læberne, som bare ikke ville forsvinde, gik Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft, torsdag eftermiddag i biografen med sin nye kærlighed, journalist Mette Holm.
Interviewet slutter med disse ord
»Mogens er en dejlig mand,« sagde hun og kiggede på ham, så man ikke var i tvivl om, at hun mente, hvad hun sagde
Det har vi jo kunnet konstatere at hun stadig synes. Og vi har jo altid været sikker på at han også er en suveræn ægtemand.
Hanoi 2009.
En fnysende mand ved en taxa, der allerede er fyldt med bagage og der står stadig bagage tilbage på fortovet. Det er Hanoi lufthavn.
Vi er seks afsted på Indokinarundtur; den fnysende mand er Mogens.
Sådan har vi aldrig set ham før, så meget temperament har han aldrig sluppet ud før.
Men når vi nu udtrykkeligt og i god tid har bestilt en taxa til seks personer med bagage, hvad ligner det så. Der er jo ingen grund til at rutte med pengene. Men vi må tage to taxaer.
Og jeg tænker i hvert fald: ok, der kan altså være noget om snakken, det der med det store temperament der udløses når folk ikke kan holde en aftale.
Det har vi jo kunnet læse om i pressen og i bøger. Men det her er den eneste gang vi selv har overværet.
Men jeg er sikker på at når han er respekteret blandt sine politikerkollegaer, så er det fordi man kan regne med ham og at han insisterer på at kunne regne med andre.
Taarbæk 2010 (cirka).
En gymnastiksal med et publikum, som tydeligt interesseret har rettet øjnene mod foredragsholderen.
Det er Mogens som fortæller om sit politiske engagement til hans nye bysbørn, som ikke alle er fødte socialdemokrater.
Men det er tydeligt at han fanger deres interesse og at de har fået et sympatisk indtryk af manden.
Mogens er ikke smålig, når han vælger publikum, hvad han heller behøver da han altid er sig selv der fortæller om sin mission.
Her er ikke brug for nogen spindoktor. Og sådan har det været altid, jeg var der faktisk da han indledte sin karriere som taler i Frit Forum og har det som klart snapshot på nethinden.
Så jeg slutter med at udbringe en skål for
kort sagt et gennemført godt menneske.
Mogens leve. Tre korte og et langt.