Vi mødes i god tid i lufthavnen, også selvom jeg har lavet on-line boarding allerede igår. Så er der også tid til at jeg kan få et par nye sandaler.

Vi ankommer til Firenzes lufthavn kl 19, helt planmæssigtl og får også uden problemer fat i den bestilte bil. Henning tager den første chaufførtjans.

Vi finder ikke den planlagte direkte vej ud til motorvejen, men kommer alligevel fint igennem Firenze, men kører sur i det da vi næsten er ude, Certosa afkørslen, og klumrer os til en times omvej tilbage til vores udgangspunkt.
Da vi er kommet på ret vej underretter vi Paolo over telefonen.

Så vi er over en time forsinket. Paolo sidder dog på sit kontor sammen med sin kat og venter på os.
Desværre kan han ikke sælge os noget vin til vores medbragte kolde bord, Pølse og ost.

Vi er meget tilfredse med lokaliteterne.

Vi mangler morgenmad.
Jeg skal alligevel have mig en morgenvandretur og undersøger mulighederne i Tavernelle. Her har der da vist ikke været butik i meget lang tid. På vej tilbage bliver jeg taget op af Henning i bilen og vi kører til Montalcino.

Alt ser lukket ud, vi spørger en tilfældig mand om mulighederne for et supermarked. Nej de har ikke åbent, men han kan da godt skaffe os noget brød. Og så åbner han alle tiders lille butik lige ved siden af. Det er da at blive ramt af det usandsynligste held. Vi skal vende tilbage til Angolo flere gange i det følgende.

Paolo orienterer os lige om noget med at vi skal betale for varme og noget mere, hvilket undrer os meget. Vi aftaler rundvisning når han kommer tilbage fra at have stemt ved lokalvalgene.

Vi går en ret lang tur, først til Tavernelle med kig ind i den lille kirke, så sydpå øst om søerne, forbi en noget forsømt gård, som vi undlader at købe, passerer en bæk som løber over vejen, tilbage vest om søerne til Tavernelle og hjem. Det er varmt, solen skinner og vi bliver trætte og forpustede. Jeg snupper en lille omvej over markerne langs den tredje sø og er tilbage et kvarter senere end de andre, der er ved at gøre klar til at køre til Montalcino for at indtage frokosten der.

Vi handler lidt hos Angolo, ser en kælderrestaurant, som er optaget men vi bestemmer os for måske at vende tilbage en anden gang.

Tjeneren, hvor vi sætter os er englænder, og får solgt nogle af os en slags risotto lavet på Brunello, han er ganske ferm. Der er dejlig sol, måske lidt rigelig vind, og vi kommer efterhånden i skygge og så bliver det for koldt. Vi kører hjem til vores aftale med Paolo som vil vise vinproduktionen frem. På flydende italiensk.

Vi finder liggestole frem og slapper af i solen.

Jeg er tidligt oppe og når inden morgenmaden en lille recognoseringstur ned til den nærliggende strøm og fortsætter mod nord forbi to sidestrømme og ind på en skovsti, uden at blive klar over hvor det fører hen.

Så går turen til Cortona. Landskaberne, de bløde grønne bakker er fantastisk, udsigten blændende.
Vi kommer ind ad San Agostino porten og går lige op (ad bakke) til Torvet. Der ligger det min sandten. Det gør også den lille cafe til højre for trappen og den kan stadig lave kaffe. Og manden bag diske var her også for 20 år siden, siger han.

Mærkeligt nok er vi mere usikre da vi skal finde Mamas restaurant. Til sidst mener vi nu nok at det lykkes. Det er fint men fornemmes ikke helt som i gamle dage. Vi får (efterhånden) lov til at rykke helt ind i bunden til de fastes bord. Her sidder også en pater som vi kommer i snak med, han fortæller om en af byens store sønner, en hellig mand, hvis skilderi er på væggen.

Så går vi rundt hver familje for sig.
Stina og jeg får fotograferet en del huse og gader, får købt os en nyt eksemplar af vores plakat med Cortona, og får en kop kaffe i en hyggelig cafe/vinhandel på hovedgaden.

Vi mødes på pladsen, men må dog afvente fotograferingen af et flot bryllup inden vi kan få vores eget gruppebillede. Og så kan vi proviantere i det lille marked i et hjørne af torvet.

På vejen hjem skal vi inden om Montepulciano, vi skal opleve en bestemt berømt cafe (Poliziano) hvor en bestemt berømt person (Fellini) er kommet. Og vi sidder uden på en af de brømte altaner med udsigt over dalen. Og får en dejlig kage.

Idag skal være en hviledag.

Vi går af den vej jeg udorskede forleden. Fortsætter ind i det ukendte og er egentlig lidt spændt på hvor vi ender, men pludselig er vi ude af skoven og kan se hvor vi er, nemlig ved nabogården mod nord, vi kan endda se Brizio ikke så langt væk.finder Nilens kilder og finder også hjem igen.

Vi tager til Monalcino for frokost, og denne gang er vi heldige og får plads i den kælderrestaurant som vi fik appetit på i søndags. Den lever helt op til vores forventninger.

Vi fordeler os. Stina og jeg går til udsigten mod nord, der er en fin panoramasti, og fotograferer igen huse og tage.

Vi slutter af med vinsmagning ved parkeringspladsen, Brunello, dygtig og venlig forklaring. Og så dukker Ida og Ole op i butikken.

På hjemvejen kører vi omvejen ad San Angelo in Colle og bemærker spisestedet som dog er lukket idag.

Kommer forbi vinslottet Argiano, går inden for, bliver modtaget af en dansk pige. Får smagsprøver og køber lidt Brunello. Vi opdager så at vi næsten er hjemme.

Idag vil vi se Val d'Orcia.
Vi kører ad den fra i mandags velkendte vej til San Quirico d'Orcia, men nu ind i byen og mod syd til Ripa d'Orcia, hvorfra der går en sti som vi har overvejet. Desværre er vi kommet en dag for tidlig. Hotellet med det fine bassin åbner først i morgen, 1. april.
Vi kører derfor lidt tilbage og så til Bagno d'Orcia, en rigtig varmbadsby. Vi får lidt orientering hos en englænder der ejer en lille cafe, det har hun gjort i mange år.

Vi deler os op og går hver vores tur. Stina og jeg opgiver at gå i bassinet, ser lidt på badepladserne ned ad bjerget og følger så Orcia mod vest. Det bliver også til en dukkert i den brusende strøm. Et par timer går der vel med det.

Vi mødes på et torv og får lidt frokost, bare nogle sandwicher.

Og så tilbage.

Aftensmaden indtages på restaurant i San Angelo del Colle, hvor vi også provianterer i den hyggelige lokalhandel.

Restauranten er glimrende, lys og let og landlig, betjeningen sød og kompetent, maden rigtig god.
Og vinen. Vi flotter os med en Brunello, endda af det mærke som Lissi har fået sms'et fra Søren som hans yndlingsbrunelleo, Altesino.

Og så får vi en grappa på huset, grappa lavet på Brunello.

Vi har endda kræfter til brætspil, da vi er kommet hjem.

Dagen er nem at samamenfatte: til Siena og tilbage.
Vi går rundt i Siena parvis.
Stina og jeg løber straks tør for penge og kan ikke skaffe flere da alle vores kreditkort strejker. Det fører til nogle oplevelser vi må ellers ikke havde fået, meget vandren rundt og pizza til meget rimelig pris i en pizzakiosk.

Til gengæld provianterer vi til stor middag på vej tilbage. Nogle dejlige store bøffer og bønner.

Så der er altså festmiddag.

Ture i lokalområdet.

Lissi, Henning, Stina og jeg starter med at gå ned gennem dalen, over strømmen gennem vinmarker og op til asfaltvejen nord for Tavernelle. Det er den vej jeg har recognseret i onsdags. Vi går mod syd ad asfaltvejen, men drejer af mod øst inden vi når frem til Tavernelle. Vejen slynger sig, vi passerer et moderne konferencested i en gammel kirke i Santa Restituta, kigger på en ensomt beliggende kirkegård, kommer ud langs den imponerende cypresalle. Henning går hjem i forvejen, da klokken er blevet lidt mange. Vi andre kigger lidt mere på Tavernelle inden vi returnerer.

Vi tager ind til Montalcino, handler hos Angolo, ost og pølse og honning og marmelade og skinke, spiser på vores faste kælderrestaurant og om aftenen er vi til gudstjeneste og procession. Jeg får et tilbud om at være med i processionen, som jeg dog afslår. Jeg skulle have været fanebærer! Man skal være forsigtig med det latinske look.



se billeder

Hjemrejsedagen starter dramatisk.
Paolo insisterer på at vi skal betale for varmen.
Han har fat i den lange ende, da vi har deponeret pas hos ham.
Telefon til Danmark hjælper ikke noget.
Vi må betale, men vi har ingen penge. Næsten panik, men vi er heldigvis i god tid.

Henning og Stina tager til Montalcino for at hæve. Vi andre venter lidt nervøst, det tager sin tid, og de har da også haft problemer med at få kreditkortene til at punge ud.

Men til sidst er vi godt af sted, der er stadig god tid, og vi vinker høfligt en lille anelse afmålt måske, til Paolo.

I lufthavnen må vi bruge lidt tid på at udrede de forsikringsmæssige konsekvenser af den lille skade på bilen. Henning bliver bonnet for 300 euro ! Tag den !

Men ellers går det hele som det skal, vi når vores tog i fin stil.
Men uh hvor er her dog koldt og blæsende.