Så er der 40 min til afgang.
Gate C37, aldrig været her før, meget bekvemt og fint og nyt. Computerdiske med strømforsyning. Så gode forhold har vi ikke før oplevet.
Kommer direkte fra fødselsdagsgilde for Troels og Rikke, der var over 20 til det traditionelle traktement.
Er lidt spændte på hvad der kommer til at ske ved landingen.
1. vejret i går sneede det. Flyet var forsinket 46 minutter. I aften er der varslet frost.
2. Hvor lang tid kommer emigrationskøen til at vare. Vi har kun hørt dårligt om det indtil nu
3. transporten. Vi har bestilt og betalt en taxa (siger ikke hvad den koster) og angivet et tidspunkt, som vi sandsynligvis ikke kan overholde. Men vi har et nummer vi kan ringe til
4. Lejligheden. Vi skal hente nøglen i baren CAVA på den modsatte side af gaden. Hvor længe har de mon åbent.
Men vi tager det selvfølgelig bare som det kommer.
Sikke en dejlig flyvetur.
Vores bange anelser blev alle gjort til skamme.
Vi fik en 3-sæders blok for os selv.
Fik udleveret ipads med indlagte film mm
maden var glimrende
vi landede 30 min før planmæssigt
vi gled gennem alle immigrationskøerne
kufferterne var kommet
vi fik fat i vores taxa med det samme.
Vi fik udleveret nøglen på cafe CAVA uden problemer.
Nu var kl 22.20, den planmæssige landing ville have været 21.35.
I hjemlig tid var kl 4.20, så vi havde været igang længe.
Så holdt heldet lidt pause
indgangen var luset
opgangen var lurvet og møgbeskidt
nøglerne drillede
døren til lejligheden så ud som om den havde været forsøgt brudt op
døren til værelset var sprængt ved låsen
værelset var meget lille og egentlig også uappetitligt.
Vi gik os en lille tur for at sunde os og så Mogens og Mettes fornemme palads
The Trump World Tower, som Mette har forsikret os om ikke har andet med Trump at gøre end at han har bygget det og fået sit navn på det.
I seng kl 23 (lokal tid, 5 morgen dansk tid)!
Under en fælles dyne; til vores overraskelse. Udover at vanskeliggøre det med at falde i søvn var det nu meget hyggeligt.
Sov nogenlunde til kl 7
Fik pakket ud. Og gik så på Le Pain Quotidien en dejlig morgenmad/frokostrestaurant lige på den anden side af 2.Av. Sad her længe for at falde til som New Yorkere.
Spadserede til Grand Central Terminal, så afspærringerne til Meyers nye restaurant.
Trængte til en bænk i en park. Vi skulle bare gå et lille stykke ud ad 42nd til Bryants plads. Her var der en skøjtebane og der var dejlig sol; ellers havde det været bidende koldt og blæsende. Der var en form for madfestival for børn. Vi slog os ned og nød solen og tiltuskede os et par smagsprøver frugtthe.
Pludselig annonceredes det i højttalerne, at der var madlavningskursus for børn ved selveste den verdenskendte madkunstner Claus Meyer, ham med "Nordic Food and NOMA". Vi fik lov til at overvære det, og det var en kæmpeoplevelse. Han stod selv for det og var virkelig god til det. Men havde ikke tid til at snakke med os.
Rockefeller centret har også en skøjtebane. Vi nøjedes med dets underetage og vadede så op ad 5th for at finde et sted hvor vi kunne få the og var. det blev til Trump Tower, den eneste restaurant vi kunne få øje på. Te og kager. Krydsede hjem gennem kvadratnettet og bestilte bord på The Smith.
Der skal vi være kl 8
(Fortsættelse)
Og det var vi, og det blev en virkelig fin oplevelse.
Et summende lokale, mest ret unge.
Skøn mad, bl siered tuna, stegt tuna som er meget rød inden i. Stærkt krydret svampestuvning til og bagte my tynde rodfrugtchips.
Vi starter med endnu en dag på kontoret, Le pain quotidien.
Eftermiddagen står på rundtur i UN hovedkvarteret.
Aftenen bliver Figaros bryllup på Metropolitan.
Den sædvanlige dejlige morgenmad. Vi gir os rigtig god tid.
Solen skinner, men det er stadig lidt koldt og lidt rigelig vind i de gader som har vindretningen. Lille smuttur til East River siden giver ikke rigtig noget, der er ikke adgang til vandkanten.
Krydser op til The Chrysler Building, som er det dårligst tænkelige sted for at se den.
Udvendig altså, kigger inden for, når vi jo har et lille art deco tema kørende siden gl Holtegård udstillingen med Gerda Wegener.
Må jo også indrømme min faible for marmor, selvom det jo er NY rigmands show off nr 1.
Fra bygningen er der direkte adgang til Grand Central Terminal.
Kommer forbi byggepladsen for Meyers projekt Vanderbilt Hall ved udgangen til 42nd. (Se filmklip her.) Vi skal have en halv time til at gå et sted, hvor der er varme på. I spiseafdelingen i etagen under hovedsalen er der et sted, hvor man bare kan sidde, så det bliver der, blandt de hjemløse som sidder og sover. En af dem er blevet antastet af politiet, tre mand høj efterhånden, som vist vil have hende til at forsvinde. Hun parlamenterer og de skriver ned. De er helt afdæmpede. Der er i det hele taget ret meget politi rundt omkring på stationen.
Ad 42nd til UN. Vi har aftalt at mødes med Mette og de andre ved indgangen her.
Mette har adgangskort med. Det er ikke nok, der skal ringes og parlamenteres og dobbeltcheckes. Så kommer vi endelig ind. Vi kan på lang afstand høre Mogens grin.
Lidt snak på hans kontor. Vi er sammen med hans niece Vibeke og hendes mand Albert.
Så rundturen hvor Mogens viser frem og forklarer. Generalforsamlingssalen, ...salen, ...salen (indrettet af Finn Juhl) Sikkerhedsrådets sal.
Klokken er over tre, vi må have lidt at spise, ikke noget særligt. Ved hjælp af Lonely Planet finder vi Sparks i 46th.
Kæmpebøffer, vi lige netop kan spise op.
Fire skiftende tjenere afløser hinanden. Udover os kun et selvskab af fem herrer som planlægger import af rom.
Alle tjenerne er enormt snakkesalige og informerende. Nummer tre fortæller på opfordring om de mange malerier som hænger tæt på væggene. The Hudson river school, som han ikke har meget respekt for, han dyrker selv kunst, fotografi. Hans børn og kone er musikere. Kunstmuseerne i NY, incl MoMA og Guggenheim er blevet meget dårlige. NY symfonikerne er så dårlige osv. Men the Met er OK, de har så mange penge og kan bare købe alle de bedste sangere.
Vores maver er godt fyldte og vores konto er tilsvarende slanket.
Vi har nydt, selvom vi egentlig bare skulle have haft en sandwich.
Men det passer med at vi ikke når at spise inden operaen.
Men vi har tid til en ordentlig hvilepause på værelset.
Vi er helt paf da vi kommer ned på gaden og ser alle de belyste huse.
Wow NY. Og så er det ingenting i forhold hvad der venter.
En lidt kedelig benzinstinkende taxa med dårlige støddæmpere agerer limo for vores stilfulde ankomst til the Met.
Pladsen og tiden her er ikke til at beskrive forestillingen og oplevelsen.
Sidder ved siden af et par som har haft de pladser i tyve år.
Vandrer ned ad Broadway og kan se hen til den spraglede del af den inden vi drejer om ad 53.rd, som er virkelig kedelig.
Da vi kommer ind på værelset, kan vi se at vores nye mand, som vi skal dele lejligheden med, er ankommet.
Hello to our new appartmentpartner, David from Spain, nice guy.
Morning at Le Pain Quot.
By 2nd Av to East Village.
Up and down St Marks Place.
Light lunch at Orlin's which we knew from Lundtoftes book, the chapter on East Village and the author ..., who should be a guest here on tuesdays
Very light lunch, fallafel.
The Russian bath in 10th str.
We were been taking very well care of.
This is a very special and rather welknown establishent owned by two cousins with very different opinions of the way to manage the business. So they share it having one week each interchangingly. See here for more history. No seperation of the sexes (except for changing clothes). Stina got a lot of attention from the old masters of the art. I could enjoy the many young very beautiful girls with nice russian figures.
Bus home along 1st Av
Dinner at Mette and Mogens. Delicious fish soup, breathtaking view over NY, Empire State Building pink to honour women's day. Nice to meet them again, first time since Mogens' birthday.
Financial district
Brooklyn Bridge
WTC
Pizza from the local
The usual hour at the Le Pain Quotidien opposite.
The bus 15 along 2nd, the one stopping every where, to the financial district.
Went off at 42nd and walked to GCT to try to have traincards, without much succes.
Continued with 15, but where thrown off near Manhattan Bridge to make a change of bus. But we took a walk through Chinatown, then went to the quai and passed under the bridge. Continued under Brooklyn Bridge and had a cup of ice tea at Cafe Paris.
Now it was lunch time and the restaurant was all of a sudden filled. Also our outside table and we got the opportunity to ask a young girl what she could recommend us:
Go to the quai, there are very pleasant places, next take a taxi ferry to Brooklyn and walk the back on the bridge. Its lovely, I would love to do it myself had it not been for my work.
And so we did.
Every where people were eating lunch on the many benches. Stina asked a guy, where he had got his food. And, the mouth filled, he told us the direction to a deli.
A gorgious one. Fille your plastic tray and have it veighted at the cachiers.
We found a bench next to a gentleman, which was very conversational.
On the other side of East River there was an excellent ice bar.
The weather was unbelievable. The bridge very crowded, a fight between pedestrians an cyclists.
A break at the city hall.
And next World Trade Center.
The ground zero site, including the memorial basins, is well conceived and very pleasant to the eyes and the thought.
The Calatrava construction, The Oculus, which is going to be a station is very Calatrava'ish which in my opinion is extremely exciting and pleasing. Part of it is a subterranian passage leading to the Brookfield Place. As a strange coincidence the thursday (today is wednesday!) issue of The New Yorker has this description of the work. The station apparently opened a week ago. We didn't know that, which really is a missed opportunity. See also this video
Or search for "calatrava path" on youtube and you we see a lot of animations of the project. But what we actually saw, the Passage, is really a thing in its own right.
The WTC2 designed by BIG is still a construction site. You can get an impression of what it is going to be in this presentation
Coffee break at impressing Brookfield (also Calatrava). Walk along Hudson to the Staten Island ferry station watching the sunset, astonishing!
Some trouble with getting on the bus were solved by the help of a very kind bus station attendent, who accompanied us to the stop of the fast bus after we had been waiting a long time at the stop of the slow bus, which was apparently delayed.
The deli at the corner of 49th was not sufficiently appealing. We bought some pieces of pizza at the pizzabar below the apartment. And some Wasa, butter and cheese for the morning at our own market. We are beginning to feel a little at home in the apartment.
Very, very, very tired.
The High Line
The pyramid of Hell's Kitchen
Central Park
Central Oyster Bar
High expectations to all of the points on the agenda. None of them too high.
High sun, high temperature, actually summer.
The subway from LexA/s53 to A8/s14, a little chilly.
The rest of the day just walking, walking.
The vegetation along the high line is yet not summer, workers are cutting away the dry grasses of last year. Plenty of people enyoy the sun on the fine benches along the route.
Unfortunately it is cut short just before the great bend around the station.
We buy coffee and a sandwich at Think Coffee in 30th and take the coffee along 30th to the Hudson, where cannot find a suitable place to sit for the coffee, since it is first a Heliport and next other industrial enterprises.
So we sit down on the small strip of grass by the bike lane and drink the coffee.
There is an ok promenade along the bike lane. We can see the Pyramid in the apparently not so far distant. I warns Stina that it is longer than it looks, 27 blocks, but she insists on walking.
Soon there is more pleasant places at the ferry ports.
Here you can see the pyramid from a lot of angles (movie).
After admiring the Pyramid we continue further south, a little nice spot with benches by the 61st.
The way to Columbus Circle seems very long. Plenty of building activity.
The park is a park and now we have experienced it. By the pond with the HCA statue there is a LPQ and people really enjoy the sun.
The bus takes us along 5th to 42 street, where we go to the store where we bought the charger which didn't work.
But suddenly it works when the salesman tries it. We insist that we want the original emballage and get it.
And we know the way to the next oyster bar, down 42nd to, The Grand Central Oyster Bar, and decide to have an early dinner.
We choose the horse shoe formed common long tables. One glass of white, twelve oisters, four of each of three different kinds, and they are really different, when it comes to taste, consistence and size, we have a clear favourite, but don't remembe which, it is the medium size of the three kinds. The other at the table are singles except for their mobile phones. Next to us a young couple, she is having a lobster. Point. He is having every thing. Oh forgot: we started with soup, New England chowder for me and crab chowder for S.
Crossing home through the grid.
I dag er det Frederiks fødselsdag, hurra hurra hurra.
Vi har ikke mærket meget til David. Vi kan høre at han er på sit værelse og banker forsigtigt på for at høre hvordan han har det. Han åbner og viser et søvndrukkent ansigt. Han er her som en blanding af ferie og arbejde. Han skal passe sit arbejde for it-firmaet hjemme i Spanien i forhold til spansk tidsregning. Så når han også skal være turist bliver det til meget lidt søvn. Han er vældigt sød og vi får en fin snak om vores oplevelser i NY. Han har været i Madison Square Garden og se basket ball.
BROADWAY
blev dagens tema.
Vi havde Guggenheim og sejltur til øerne syd for Manhatten til overvejelse, men kasserede dem.
Vi synes at vi burde se Times square og fandt helt tilfældig ved søgning efter den på kortet et museum for matematik ved Madison Square Park. Så gav turen sig selv.
Ad 50th til 5th Ave, inden om i Saint Patricks Domkirke for at opleve kontrasten mellem størrelsesfornemmelsen afhængigt af om man er inde i den eller ude mellem alle skyskraberne som gør den til en dukke kirke.
Et lille smut til Paley Park med væggen med rindende vand og blomster på 53rd. En kop kaffe på den Le Pain Quotidien som ligger op til den. Lidt (for) køligt, først da vi forlod den opdagede vi at der var en etage mere med sikkert bedre klima.
Passerede Rockefeller, hvor skøjtebanen var til behandling, og nu kunne vi rigtigt mærke solen, når den rammer. Den kommer parallelt med avenuerne. Meget hensigtsmæssigt for frokostpauserne og det er der mange som udnytter.
Så ligger den der, Broadway.
En umiddelbar glædelig fornemmelse af at det er en oplevelse vi ellers ville mangle.
Solen skinner ned i gadens længderetning, her er skønt midt i alt det hektiske.
Vi bare sidder der og er glade, faktisk helt forelskede, ikke bare i Broadway, men også i hinanden. At tænke sig.
Dejligt med alle de stole her på Times Square og de følgende pladser, som står til fri afbenyttelse. Så det blev mange lange pauser. En med kaffe på Herald Place under statuen af Herald og indkøb af frokost i en appetitlig deli efter plasticbakke princippet.
Vi fylder og de vejer.
Der er ikke så langt til Madison Square Park, hvor matematik museet ligger, så der indtager vi frokosten på en bænk i solen.
Museet er både fornøjeligt og udfordrende.
Videre traskning til Union Square Place med kaffe på bænk. Og så havde vi jo næsten krydset tilbage til 3rd Av og tog bussen hjem fra 14th st til 50th str.
Det er blevet lidt køligt og vi var ved at være trætte.
Hvile-ben-pause på værelset og en lidt sen aftensmad på The Smith, deres burger.
Ved tilbagekomsten til gadedøren er der en opringning fra Mogens med Mette i baggrunden. Der foreligger en skitse til et program for i morgen eftermiddag.
Hvilemorgen.
Det lille bord i entreen bliver stillet i solpositionen. Den sender et livgivende strålebundt ind gennem køkkenvinduet. Der er et par skiver ost tilbage. Nu er det det, som er morgenrutinen.
Vi går i kontormode.
Der er kommet en detaljeret plan fra Mette og Mogens om eftermiddag og aften. Færger med afgangstider og restaurant med bookningtidspunkt. Meget spændende og meget trygt.
Vi skal være hos dem kl 14.30 og vi bliver hjemme til da og ordner dagbog og facebook email mm. Der er en hilsen fra Peder.
En lille middagslur!
Kaffe og chokolader (serveret på en gave fra Albert af Monaco, og udsigt og snak.
Blandt andet om forholdene i Kina og hvordan kineserne ser på Mette aktiviteter og hvordan det relaterer sig til at hun er gift med Mogens.
Så meget at vi har en lille smule travlt da vi skal nå færgen fra mole 34, men vi når den. Det er lidt koldere og lidt mere blæsende end vi har regnet med. Tager alligevel det øverste åbne dæk og så er der ellers skyline til alle sider. Og med vores egne guider!
Vi skifter færge på mole 11, hvor der lige er tid til en kort spadseretur langs vandkanten til Staten Island færgeterminalen og tilbage ad en meget kedelig parallelgade til næste færge som er færgen til IKEA på Brooklyn.
IKEA ser ud som sådan nogle gør. Mette har lovet os solnedgang, men det ser ikke så lovende ud med alle de skyer. Mette er ukuelig optimist og får så godt som ret i sidste øjeblik. M og M har været har i november og da var der en perfekt solnedgang.
Der er også udsigt til frihedsgudinden.
Restauranten er overraskende spraglet, lidt karibisk. To etager. bar i bunden og kæmpe spisesal i toppen.
Vi får bord i det yderste hjørne med en hjørnebænk. Vi må dele selskabet op i to på grund af larmen. Anders og Mette i hjørnet. Stina og Mogens for bordenden. I hjørnet hvidvin for bordenden øl af kæmpekrus.
Her er ingen fisförnäma miner, rå borde, rå bænke, paptallerkner.
Men menuen er formidabel.
Indledende runde er friterede rejer (og en chowder til Mette)
Mellemrunden er superpot, 3 styk af hver af syv slags muslinger,
østers,krabber og kæmperejer. Mette tager en steampot.
Slutrunden er Kings Crab.
Vi andre to må hjælpe Mogens og Stina med at få gjort ende på deres anden balje øl.
Taxa hjem til M&M over Brooklyn bridge, kaffe og calva (og rom! fra den ... ambassadør)
Hjemme på værelset er det tid til at stille uret en time frem til 0.30
Går til GCT kl 9 (vi har husket at der er sommertid), køber billetter til New Haven, køber morgenmad og kaffe, som vi spiser i toget, som er i god til på perronen.
Turen varer lidt over to timer og er ikke særlig spændende i sig selv.
På den sidste strækning kommer der flere klædt ud til Sankt Patrik.
Modtages på stationen af alle tre, Niels,Kristine og Andreas. Niels er treårs-genert.
Peppes pizzabar er udråbt til den bedste i USA
Byen er virkelig sat op til Sankt Patrik. Selve optoget med de mange korps levendegør at der er mange fænomener i livet som vi aldrig har blot forestillet os. Hele tiden tænker man "Hvad er nu det". Alle aldre, alle kropsformer, musikinstrumenter, brandbiler og ...
En lille tur rundt i den nydelige campus, som desværre er lukket på grund af spring break. Indlagt kaffepause med vafler. Andreas fortæller gerne om sine projekter og det er spændende. Og om deres liv med de udfordringer det giver med lejlighed, bil og børnepasning. Niels har efterhånden overvundet sin generthed.
Det har været en dejlig afveksling.
Så går det søvnigt hjem igen til New York, spadserer fra stationen og køber i Lexington Av. en færdigsamlet ret med hjem.
Oppe kl 7, pakker og parkerer kufferterne i lejligheden, rengøringen skal komme inden vi kan afhente dem.
Det regner som forudsagt.
Et sidste besøg på Le Pain Quotidien og pænt farvel til dem, vi har jo lært hinanden at kende. Men glemmer min sorte kasket.
Vandrer til MoMA, et passende sted til sådan et møjvejr. Der er en kilometerlang kø, men den afvikles disciplineret. Det tager vel et lille kvarter.
Udstillingen af japansk arkitektur er glimrende. Japansk arkitektur kan sagtens hamle op med verdens bedste.
Men resten af museet er forfærdeligt.
Værkerne er der selvfølgelig ikke noget galt med, men opstillingen er grufuld. Det er en udstilling af kunstsamlinger uden nogen anden form for tematik end hvem der har doneret. Så det hjælper ikke noget at vi støder på Matisses dansende damer, Rousseaus sovende dame med løve, stilleben af Cezanne, Monets åkander i væggevis.
En kop suppe på LPQ i 53de.
Det regner stadig og det er koldt og blæsende.
I opgangen venter rengøringsdamen. Hun brokker sig over at hun har måttet vente på os en time og vil have erstatning. Hun kan rende og hoppe, vi er kommet til det tidspunkt, som vi har angivet.
Taxa til GCT og så med lufthavnsbussen. Indcheckning og security går hurtigt og glat.
boarding i god tid. Vi kan disponere over fem sæder på vores række.
Turen er let som ingenting, selvom vi ikke får sovet helt så meget som planlagt.
Der er ventetid på toget og så er det endda aflyst!
Men hjem kom vi da og det var skam dejligt.