Vi regner med at sejle ud på eftermiddagen, når vinden har lagt sig og er blevet lidt mindre imod. Prognoserne er blevet bedre og bedre de sidste par døgn gående fra kuling lige i snotten til blid halvvind en gang sidst på eftermiddagen. Vi har derfor fået travlt med at få pakket.
Nej, kom ikke af sted. Skulle lige købe en tablet til Stina i Fona, og det tog over en time og da vi endelig kom trætte hjem duede den ikke. Byttes. I morgen, når Fona åbner, kl 10. I øvrigt regnede det det meste af dagen, også da vi pakkede. Så skaden var ikke så stor.
Vi stod i Fona til åbningstid kl 10. Kort proces, pengene tilbage.Tilbage med bilen, cyklen ned til Lydia, ud gennem havnehullet 10.30! vi er af sted.
Ikke meget vind før kullen, herfra plat læns og efter Kullen fuld fart, lækker sejlads i 8-10 sekm og lidt over 7 kn.
Køber røgede rejer og røget laks.
>
Tidligt oppe, havbad, står ved morgenkonditoriet kl 7, ude af havnen kl 8. Vejret er flot fin vind lige i fra agten. Men søerne er dumme, vi slingrer frem og tilbage, må krydse på lænsen og det er slet ikke så behageligt som det burde. så længere end Varberg orker vi ikke. Her får vi en dejlig plads lige ved havnekontoret og modtaget af jazz på kajen. Lille cykletur rundtur, jomfruhummer med mere, solskinspause i Societeten, en lille drink i cockpittet.
Men et fornyet check af vejrudsigterne får os op på mærkerne. der loves stærk vind og tonsvis af regn i morgen, så meget at vi ikke vil kunne sejle videre.
Hurtig beslutning: af sted nu! Vi vugger ud gennem den første vindbyge midt i aftensmadstilberedningen (lammegryde i fløde). Men efterhånden meget finsejlads mod solnedgangen. Kl 22 passerer vi Nidingen men så kommer den første store regnbyge, siden kommer der flere. så vi er helt afhængige af vores Ipad hvad angår navigeringen. Det sidste stykke ind mellem øerne og rundt til Vrångö havn kræver den yderste koncentration og kører på adrenalin.
Netop som vi når havnen, men må recognoscere for at hitte indsejlingen går gearet i baglås, og vil hverken i fremgear eller frigear, så stina må bakke hen til og ind i havnen.
Selve tillæægningen kræver slukning af motoren og brug af bådshagen.
Pyh ha! Men det går uden mindste panik.
Kl 2 er vi faldet til ro efter et par ostemadder og øl og snaps.
(Klik for billede af skulptur i Varberg)
Tidligt oppe for at høre lokale om de har råd for en motorreparation. Ikke meget hjælp at hente nærmeste mekaniker er på Donsö.
Vækker Søren og Pia, men ikke Katrine, kl 8. De skal jo vide at vi er kommet og at vi ikke kan sejle videre før vores motor er lavet. De har dog allerede bestemt sig for at blive på grund af vejret.
En time efter står Søren hos os i arbejdstøjet (dvs bar overkrop) og inden længe har han lokaliseret fejlen: to møtrikker er gået løs hvor gearkablet slutter sig til gearkassen. Møtrikkerne bliver fundet og skruet på. Motoren bliver tændt og det virker. Det er en kirurg man kan have tillid til.
Vi køber ind til fest måltid, hummerhaler i spandevis i fiskevognen ved Tempo.
Havnen er ret nyindrettet med nye fine hvidmalede fiskerboder i stil med de gamle; pigerne kan så købe kopper og nips.
Pia og Katrine og Anders tager turen øen rundt og når tilbage inden uvejret bryder løs med vindstød på 15 sekm.
Meget munter aften i Lydia med hummerhaler, Irish coffee (12 år shivas regal fra en af Sørens taknemmelige patienter), spørgeleg og musikquiz og sang. Uden for hyler vinden og regnen trommer.
Ved middagstid går turen til Marstrand i stik modvind, 10-11, det meste af tiden med genoa og motor. Solen skinner. Går den østligste rute øst om Björkö. Alt er klart og tilrettelagt af BES til vores ankomst, plads er reserveret og udhaleren hevet op og klar. G og T på Lydia.
(Klik for større opløsning)
Dejlig stegt laks med gulerodssalat og resten af aiolien.
Aftentur til Societeten hvor Pia for foranstaltet rundvisning i de nostalgibelastede lokaler, som endnu en gang skal i brug til Match race banketten. Bliver også inviteret (hevet ind) fra gaden til en ny beværtning ved siden af Bergs konditori, Arkells på kajen. Værten fortæller begejstret om sine ambitioner med stedet og den karriere der har ledt til den.
Hos Bergs kl 7.30 sammen med sejlerholdene
(Klik for billede).
En gammel gubbe (Julius Kappel 82) sidder der også og fortæller om sit sejlerliv, senest turen i lørdags (da vi lå stille) fra Gilleleje til Marstrand i kuling.
Af sted inden 9, fylder reservedunkene på i stedet for at bunkre, da tanken er nedlagt. Let vind, agten for tværs, nok til lige at bære genoaen. Det går strygende omkring 7 knob, dejlig medstrøm, udenskærs så vi kan overlade styringen til Helmer, som vi fortsætter at kalde autopiloten også efter at hjerne er blevet skiftet fra Autohelmer til ...
Bunkrer i Kungshamn. Da vi passerer Hunebostrand får vi pludselig lyst til at gå derind. Udefra kan vi se at der ikke er ret mange både. Vores forestillinger om en hyggelig solskinseftermiddag bliver dog snart gjort til skamme.
En mørbrad indkøbt i Vrångö er en katastrofe, men de flødestuvede løg og rodbeder er perfekte og redder måltidet.
Dagen reddes af en fantastisk rundtur langs kysten af den lille ø uden for havnen med masser af fine badepladser og bænke lige noget for børnene, det må vi fortælle dem.
Indenskærs i hård vind (10-12, sv) for motor. For det meste i rolig sø i læ af øerne, men også stræk i åbent farvand.
Mødte allerede på broen de sædvanlige gæster, Maria med børn uden mand, Charlotta med børn og mand. De har forlagt arbejdet hertil mens børnene går i sejlerskole.
Gik og bankede på hos Torkel, som kom ned til os. Vi hjalp ham med at fragte en kondicykel over til Hynne-Lasse som ventede på den anden side. Christina kommer i morgen. Svært at vurdere hvordan det går fremad for ham.
Pakkede og transporterede op i huset. Familien kom allerede kl 16 og vi lagde til i meget kraftig vind med store kraftanstrengelser.
Anders tog med Torkel for at hjælpe ham med at bugsere minien hjem fra Hamburgssund.
Rejekalas.
Nu er vi meget trætte, dels af dagens strabadser, dels vel nok fordi det har været lidt af et ræs at nå hertil om sanningen skal främ.
Vi glæder os til et par stille dage her på øen med opladning og forberedelse af næste tur.
Man har altid glemt noget.
Troels og Rikke havde glemt nogle af deres puder. Og selma sit sovedyr!
Ja men så må man da køre de 70 km til det nyåbnede IKEA i Uddevalla. Og når vi nu er der hvad så med en tur i Biltema, vi kunne jo godt selv tænke os et par ekstra kapok pøllepuder.
Nå ja, vi har jo da også ferie!
Da vi kom tilbage havde Pia og Søren (og Katrine) lagt til uden på Lydia. I rigelig tid til G&T.
Der er ingen vej udenom, endnu et opslidende men uforglemmeligt kalas. Gamle singleplader og gammel jazz på Torkels grammofon. Oksesteg og frugtsalat. Twist and shout. Kostervalsen og Jerry Lee Lewis.
Torkel har arrangeret besøg hos sin grandfætter Allan på Kiddön, hvor familiens oprindelige hus, bygget i 1840, står nyrestaureret i sin oprindelige tilstand, fredet, nærmest et museum, med en rigtig god stemning.
Vi får historien om de tre brødre Bernhard, Nestor og Oscar. Nestor er Torkel morfar og Oscar er Allans farfar. de havde hver sit hus og hver sin skonnert på Kiddön.
Og så kom T&R&mmm endelig afsted sydpå, P&S&K nordpå mod Hvaler.
Vi pakkede til vores tur og fik bragt noget af godt over til bilen med Torkel, og en lille tur til Hamburgsund.
Nu skal det gøre godt med en stille aften.
Hynne Lasse ringede så og anmeldte hans og hustruens visit på øen.
Så lad os lige se hvor stille den aften bliver (dvs fortsættelse følger)
Husker kun at vores fläskfiletter fra Skutan var uspiseligt salte.
Christina og Lasse kom efter aftensmaden til øl og ost. De var vældigt glade for vesterhavsosten (og øllerne!)
Pakkede. På slaget 11 sejlede Torkel, som aftalt, os over, 11.20 var vi hos Christina og Lasse for at hente Trysilnøgle og hilse på Lasses mor og far, som var meget friske og meget søde. 13.05 kørte vi fra Hamburgsund. Måtte proviantere nogle få nødvendige ting i Svinesund! Der var kø de sædvanlige steder på E6, men det gik nu meget glat. Vel oppe ved huset kunne vi konstatere at nøglen ikke passede. Døre og cylindre var blevet udskiftet. Opkald til Lasse, der grinede, og et kvarter efter stod Fjell Gutta med et par nøgler til os! Det ser i øvrigt godt ud med de nye vinduer og døre. Kørte en lilli tur til toppen. Der er helt dødt.
Alt gik vors vej idag. Hver gang vi havde vovet os id ad en sidevej for at finde et pausesteds og næsten havde opgivet dukkede det mest perfekte badested med bord og bænk og sol op. Formiddagskaffe ved Trysilelvens kant, hvor den breder sig ud som en sø. Frokostpause ved Österdalälvens bred ved vandfaldet Klingfors med bad i den stærktstrømmende elv.(Klik for at se en film). Og middagslur! Eftermiddagskaffe ved en badeplads ved søen ved Glöte. Bad i søen. Aftensmad ved en lignende plads ved søen nord for Åsarne. Men det mest fantastiske havde vi til gode Ved 19 tiden var det tid til at finde nattelogi. Var ikke tilfreds med de tilgængelige campingpladser, kunne ikke finde BB da vi fandt et skilt med et tlfnr havde vi ikke net. Så ser vi et skilt med en pil til et vandrerhjem. Ingen afstandsangivelse. Vi kører en del kilometer bliver mere og mere tvivlende, den kostbare tid inden lukketider går jo også. Vi bliver ved. Til sidst dukker det op, vi ser et dampskib ved fjordens bred, er det det? Skiltet oppe ved vejen sagde jo faktisk Ångaren. Her er for fantastisk. Men her er lukket kl 17, nu er den 21. Nøglen kan fås hos naboen, hvis han er hjemme. Det er han! Vi er i himmelen, tager et værelse med udsigt til fjord og dampskib.
(Klik for et billede af formiddagsbadepladsen)
(Klik for et billede af middagsbadepladsen)
(Klik for et billede af eftermiddagsbadesøen)
(Klik for et billede af aftenbadesøen)
(Klik for et andet billede fra Ångaren)
(Klik for et tredje billede fra Ångaren)
Vi fortsætter med at vælge alternative veje til 45eren, hvor alle kører også campingvognene på vej til Nordkap. Dem (vejene) har vi for os selv og vi kommer hurtigt frem selvom det er lidt længere.
Første stop er en halv time før Strössund. En lille afkørsel ved dæmningen over Hårkan.
Campingbord og kaffe og en lille ostemad. Vi sidder næsten oven i et bundt orkideer.
(Klik for billeder)
Efter et par timers kørsel er vores alternative veje stadig gode og brede, og at de indimellem og efter hånden for det meste er grusveje er bare lidt ekstra krydderi.
Vi hører det samtidigt, pludseligt en mærkelig lyd. Vi stopper for at checke om udstødningen eller noget andet er gået løs. Det første jeg ser da jeg åbner døren er en flot orkide, men ellers er der ikke noget vi selv kan se. Checker også motoren. Nix.
Vi er meget betænkelige ved situationen. Langt fra enhver by med chance for reparation, vi har ingen telefondækning. Der er to km til nærmeste navn på kortet og det er ned ad bakke og jeg glemmer alt om orkideen.
Vi når derned i frigear. Pludselig lyder der et ordentligt smæld. Vi fortsætter. Nede i byen (en ti huse) spørger vi en tilfældig om der er nogen der har forstand på biler. Hm, hm. Jo for resten, hundrede meter op ad bakken er der et værksted, den ny indehaver skal være dygtig, men han plejer ikke at være hjemme på en søndag. Det er han heller ikke. Til gengæld var den mærkelige lyd forsvundet. Måske er det en sten, der har kilet sig fast ved et hjul og er gået løs med et smæld.
Men i hvert fald for forskrækkelsen os til at søge til sikrere veje. Det nærmeste er Dorothea, lidt mod sydøst, ikke ligefrem nordpå og E45. Vi får en kage på tankstationen og giver den også lige motoren en dåse olie. Og så videre til Vilhelmina , hvor vi fik en sød lille hytte på campingpladsen.
Pølser med bacon, nødprovianten. Glimrende. De første forberedelser til rygsækpakning.
Dejligt omsust morgenbad ved campingpladsens bade og udspringsplads.
Penge og proviant i vores velkendte toetagers ICA. Dagens tema: søde campingdamer. Den første giver morgenkaffe ved Vojmån. Hun fortæller gerne om sit liv, hun er af estnisk etnisitet. Stina køber sig en bilsædemåtte af renskin.
Den næste sælger os middagsmad ved Vindelelven (Blattniksele), røget sik, en stor (som vi gemmer) og en lille (som vi spiser straks).
Første eftermiddagskaffe ned ad en sidevej til en forladt og bomafspærret badeplads ved Skellefteälven i Slagnäs. (afspærret pga forurening) Klik her
Den tredje er igen en meget sød dame vedcampingpladsen nord for Moskosel, lige efter benzintankning det sædvanlige sted.
Tredje pause (for at holde Stina vågen) er en rasteplads kort før Jokkmokk. Campingpladsen i Jokkmokk er meget rost, men havde ingen ledige hytter på vores budgetniveau. Campingværtinden her var ung og empatiforladt, så der er undtagelser. Så vi tager til vandrerhjemmet.
Vandrerhjemmet var helt forandret. Ny indehaver, Anna. Viste os sin tatovering på ryggen, hvor der stod Anders, det hedder hendes mand nemlig. Har lige overtaget stedet alt inventar udskiftet, alt nymalet. Anna er fuld af energi og optimisme, og sød (og smuk). Hun skal nok få det til at køre!
Fik et dejligt lyst værelse med altan i hovedfløjen.en ældre og en ikke lige så gammel dansk dame havde vandret fra Nikaluokta til Saltulokta, men var nu gået træt i det og havde opgivet turen gennem Sarek og ville nøjes med nogle dagsture i Kvikkjokk.
Aftensmaden var centreret om resterne af den lille sik.
Lovede Anna at jeg næste gang nok skulle synge Anna var i Anders kær (men knibsk alligevel).
skaffede erstatning for det spænde på Stinas rygsæk som gik i stykker.
Da vi havde hyret hytten i Kvikkjokk begyndte det at regne. Men det varede kun frokosten over. Var på helikopterpladsen og hilste på og blev genkendt af vores pilot fra i fjor. fornyede medlemskab af STF, kaffe på fjeldstationen og blade.
Handlede i butikken nede ved søen (som sidste år var lukket). Fortrød lidt at vi ikke havde taget eftermiddagskaffen der.
Spiste kun den lille röding, vi tager den store med på turen som proviant.
Fik pakket vores rygsække og fordelt godterne til en pose til hver til hver dag.
Gik aftenstur langs søen, hvor der var en del campister og parkerede biler.
fik tændt myggeskræmmerne, som vores vært (samme som sidste år) havde forsynet os med.
Jeg vågnede kl 5, men Stina sov lykkeligt, hvad hun fiklov til til den var kvart i seks, troede jeg. Men den var kvart i syv. Pyt, det både regnede og blæste. En haremor med killing var lige uden for vinduet. Havde gjort alt så klart inden vi sov, at vi efter indtagelse af havregrød, ordning af spildvand og fejning var klar til afgang lidt i otte. Vinkede lige til Kristina som trøstede os med at vi jo havde vinden i ryggen. Smertefrit over de to første vad i bare fødder i sandalerne. Derefter tog vi støvlerne på. Vi var ganske fortrøstningsfulde, selv om det var den hårdeste dagmed 19 km som forestod og der ikke var meget udsigt udsigt til tørvejr, Det blev nu tørvejr, og hver gang det var begyndt at regne trak vi overtræk over rygsækkene og så stoppede det snart. Næsten hver gang vi ville sidde og hvile.
Men det gik let og hurtigt og ubesværet med vandringen blot vi holdt passende pauser: ostepause, chokoladepause, kaffepause og frokostpause efter 5 timer og 12 km ved sommerbroen, som var helt ny siden sidste år. Suppepausen var det. Stien gennem pilekratstykket virkede meget fremkommeligere, til gengældt begyndte det at regne mere vedvarende. Turen fra broen og fremtog tre timer, ind i mellem i tørvejr, hele tiden med klar fornemmelse af atvi ville nå helikopteren kl halv seks. Havde en virkelig god fornemmelse af at have fundet den rigtige rytme og glæde over at have gennemført. Der var også nok at se på. Hjejler og rødben føg omkring. Et rødben lavede en særlig form for mavekravling. En del rensdyr. Halvanden time til helikopterafgang gik med the på fjeldstationen. Fantastisk helikoptertur. Sebastian kørte os til båden, han kunne huske os. Improviserede at kigge ned på campingpladsen efter kort tids kørsel. Regnede med at finde en billig hytte, men kom ud med en luksus med det hele pejs, sauna, sofaer og lænestole og tv. Spiste renskarv i restauranten. Sauna ...
Solen skinner, Stina er i bad, og snart skal vi ha ostemad. Når kaffen er klar. En god nats søvn har udløst miraklet. Men hun påstår at hun aldrig mere skal spise renskav.kom stille og roligt af sted ved halv ti tiden.
Middagspause ved bredden af elven ved Lögdeå. Frem med hele campingsættet. En lille badetur. Vi havde set badepladssignatur på kortet, men kunne ikke finde den, men efter en del søgende og mistroisk køren fandt vi et meget passende sted.
Indkøb ved kæmpeICA i udkanten af Härnösand.
Ankom Sundsvall kl syv. Værelset havde køjeseng, men toilet og bad.
En tiltrængt lur.
Spiste på værelset.
Aftenstur i en levende, spændende og ganske køn by. Selvom den hedder Stenstaden, hvilket skyldes at den gamle træby brændte en gang i forforrige århundrede.
Kl 9 da den fri parkering sluttede kørte vi. Vældig trængsel straks ud af byen, trafikuheld. Prøvede en fidus med at køre af fordi vi så andre gøre det. Det lykkedes men imellemtiden var trafikken kommet i gang igen. Første pause en rasteplads lige før Söderhamn.(Se kort) Stod ved overdækkede høje borde fordi det regnede. Så holdt den op. Tankede på en fin kombiplads før Gävle. Lang lækker middags/badepause ved campingpladsen Øen ved Dalälven, syd for Hedesunda.
Solen skinnede lækkert, men var lidt streng da vi kørte videre over Vesterås og Örebro. Meget foregik på 2-1 veje, hvilket for en gamgs skyld var lidt enerverede, da folk kørte dårligt. Havde booket vandrerhjem i Laxå, en lejlighed med det hele for 500 kr, inklusive facebook-like rabat. En boligblok var lavet til vandrerhjem. Dagens klimax: Burger King.
Vi føler at vi allerede har haft en hel ferie, men der er kun gået tre uger. Der må gerne komme lidt mere ro på resten. Men mon?
der er ikke meget at blive efter i Sveriges fattigste kommune.
Altså afsted 8.18 En lille sfstikker til Göta kanalen, hvor den krydser 20'eren. Idyllen er lidt ødelagt at de mange husbiler som står direkte i kanten af kanalen og tager udsynet. En blæsende strand lige før Lidköping bliver formiddagspauseplads.Her er badeplads og campingplads. Vi lader os blæse igennem,gavnligt. Inden for hos Biltema i Uddevalla for at købe telefonladekabler. Hurtigt og effektivt og formålskoncentreret. Sportshopen i Tanum Strand. Flis, tshirts mm. Var klar til afhentning af Torkel kl 14. Michael og Kit var kommet for kort tid siden. Sara var til begravelse i København, men ville komme tilbage sent på dagen (og det gjorde hun) Lydia til Hjalmars med spisning. Flot aftentur. Opkald til Christina og Lasse da vi sejlede forbi. Da vi var nået tilbage var Torkel på vej over for at hente Sara. Afslutning i cockpittet. En fantastisk aften
Høj sol, frisk kølende vind. Ferie!!
Stina, Sara og Kit på forsyningstur i Hamburgsund.
Christina og Lasse.
Kalas a la Jacobsö.Sent inden de sidste vaklede til køjs eller i bådene.
(Klik for større opløsning)
(Klik for større opløsning)
Et billede fortæller en del. (Klik for større opløsning!)
Lasse og Christina hentede os og Pia ,Kit og Michael kl 12 i deres motorbåd. Vi sejlede til Vedholmens vestside, hvor vi gik i land i en vig som vi fik for os selv. Medbragte madder. Efter et par timer sejlede vi til Hamburgssund for bunkring,Pipers is til besætningen og benzin til båden. Stille grillparty med Torkel, laks,champignons, squash, salat, ost og jordbær. Sara gik amok på et træ som skyggede for aftensolen.
Om formiddagen var der sol på broen og jeg fik repareret mine sprængte bukser. Da Kit havde set mine egne bestræbelser tilbød hun at overtage
(Klik for at se billeder)
Vi tog jollen over med ting de skal hjem med bilen. Frokost i fiskebutikken, dampet havkat med ratatouille. Nøglering. Indkøb efter medbragt liste, tankfyldning. Sidste plads på færegen.Fik pakket til bilen og hentet fra bilen, så den nu er hjemtursklar. Michael tager hjem. Trappen til badeplatformen bryder sammen, men repareres. Fællesspisning med Torkel. Aftentur til Gluppö med solnedgang og fulmåneopgang. Og cognac.
Anders går øen rundt med badtur i Lille Grækenland. Borde og stole slibes og olieres. Pizzatur til Ibrahim. Med ChtisHtina og Lasse. Elin er lidt mopset da vi forsøger at arrangere et fællesbord. Vi skrider, men kommer tilbage igen, da der viser sig nye bordmuligheder. Alle er tilfredse og Elin tør op og Ibrahim charmerer.
Endnu en mageløs solnedgang under hjemsejlturen.
Så er det sydpå! Har ikke sejlet længe inden regnen truer. Målet er en beskeden distance, Hunnebostrand, men allerede før anduvning regner det (let). Selvom kl kun er et er der allerede propfuldt, med fem både uden på hinanden,med sejler rundt fra bro til bro,kredser spejdende inden vi opgir og går til de private bryggor i havnen syd for. Her snupper vi en plads på nokken af en af broerne. Det regner stadig,tordenen ruller også. Vel fortøjede og med tørt tøj og regntøj vandrer vi til den lille butik og køber for 500 kr gigantjomfruhummer, som sættes til livs med øl og snaps og ekstremt velbefindende og en rigtig god og sund eftermiddagslur.
I skrivende stund, kl fem, regner det igen og tordenen drøner, men der er solskin i sjælen.
Det har regnet hele natten og det regner og,her til morgen. Men da vi er afsted kl halv ni er der sol. Dejligt at sejle gennem Sotekanalen i morgenstemning, mindre trafik og flere folk i husene. Stor flok bramgæs med gæslinger. Masser af plads i Kungshamn og det bliver der sjovt nok ved med at være. Morgenkaffe på skæret. Vi daser og daser. Dejligt at se frem til en hel dag uden strabadser af nogen art.
Før aftensmaden går turen til området syd for havnen, som vi ikke kender. En gut har købt fire kuttere, som ligger linet op ved en kaj. Han går og arbejder på den ene og fortæller at de skal indrettes til husbåde, et er allerede beboet.
Aftensmaden er rejer med hindbær til dessert. Godnatgodten er ananas dyppet i flydende varm chokolade. vi skal nok få glæde af den lille fine koger. Ligger i sengene og hører sommarparateren Ann-Louise Hansson.
God nat.
Rejebutikken i Kungshamn
En ultrakort etape. Hållö er bare så skøn. Nok at se på, når folk sejler id og ind. Lang rundtur. Øen er helt fyldt med sommerglade mennesker der bader på livet løs. Vi opdager udnyttelsen af bugten på vrstsiden (marmorbasinet). En familje har sat sig på hele vandrerhjemmet. Lille båd med tre piger der godt kan finde ud af at sejle, men ikke kan undgå at gå på grund. Vi må stikke dem en hjælpende line og hive dem af grunden på spillet.
Vi skifter naboer flere gange, folk kommer og går. Til natten har vi til styrbord et ungt par i en lille maxi, som de pudser og polerer og rydder op i, mon det er en nyanskaffelse. De er utroligt søde. Kommer lidt til at tænke tilbage på den gang vi selv var yngre og sejlede rundt i meget små både. Til bagbord et par i trediverne. Hun er thai og lige ved at skide i bukserne af nervøsitet da de skal lægge til. Kan du springe i land spørger manden. Det tror hun ikke. Løber over og giver dem en hjælpende hånd.
Senere er hun trukket i sari og de drikker champagne. Sommernattens smil hele vejen rundt, virkelig smil og ikke Bergmans lidt bedrevidende skæve grin.
Vi har spist vores mørbradbøffer med løg, squash og majroe i flødesovs til kartoflerne oppe på klippen med udsigt til alle de spisende og snakkende selskaber bugten rundt, højt på klipperne og på den flade sten ved vandet.
Dagen starter dramatisk. Vågner kl to til lyden af tordenvejr. Lynnedslag lige i nærheden (fire sekunder). Det styrter ned. Vinden er gået på tværs, båden hiver godt i ankeret. Vi afventer, men falder til ro, Stina endda i søvn. Kl fire starter det hele forfra, torden og lynild og kraftigere vind, nu fra agten, stævnen støder på klippen, men kan hives ud på ankeret. Stina sover stadig. Kl halv ni gonger vi på igen. Vinden er igen øget vi trykker på den lille maxi til styrbord.
Vi må afsted, men det er umuligt i den vind, vi ligger ret tæt på en undersøisk sten,som vi vil blive blæst ind i, hvis vi ikke hurtigt nok kan bakke væk. Der er udsigt til bedring i vejret så vi afventer. Da den er løjet noget gør vi forsøget. Det går ikke helt efter planen, men det lykkes på en hængende hår ved de unge menneskers hjælp og kaptajnens snarrådighed. Puh ha.
vi kommer ud i lidt af en vuggetur, men ok, og vi slapper snart af.
Går inden om ved Lysekil og gennem Strömarne til Ellös. En mageløst smuk tur, den totale afslapning har nu også indfundet sig.
I Ellös får vi en fin plads, der er masser af pladser og vi får den vi har ønsket os. Nogel gutter på lyvebænken giver lidt fif om hvor vi kan skaffe jomfruhummer. Det bliver til en del forgæves cykleture inden det endelig lykkes. fiskeren hedder Martin og først nægter han at have nogle til salg, men pludselig har han alligevel et kg til belønning af min tålmodighed og ihærdighed.
Cykelrundtur med indkøb. Da vi kommer tilbage ser vi at de unge i maxien bliver igen er vores naboer. Det er da helt utroligt.
Dejligt møre kalvesnitzler. Aftenspadseretur ad den sydlige kyststi. Det er stille, stemningen er fantastisk, mange står og fisker. En ældre beleven herre tilbyder at tage et foto af os. Han fortæller lidt om hvad der er sket her de 20 år han har haft hus her. Et ungt par står og plukker sure blommer og fortæller også lidt om stedets historie. Han bor her, hun er bare billedskøn. Kommer til en fin badeplads drevet af en ideel forening. Det er der meget af i Sverige!
Tilbage ved båden møder vi parret igen og snakker lidt mere. Det er let at komme i snak med folk. solnedgang fra bænken-
(Klik for større opløsning)
Afslutning med aftenbadning i servicehuset som ligger 10 skridt fra båden.
Vi venter hele dagen på det varslede uvejr, torden og lynild, men udover mørk himmel og nogle få dråber venter vi forgæves.
PÅ cykel til Handelsmand Flink.
Ordner fendere og pudser metal.
Vores par i maxien har fået forstærkning og begiver sig frygtløst ud i det varslede uvejr
Fuld opdækning til det store hummerkalas.
God nats søvn. Sol med lidt skyer- Let vind.
Vi går sydover, formentlig til en klippe.
Nej ikke en klippe, vinden var ganske vist ikke specielt stærkt, men den retning ville skifte. Så vi planlægger den hyggelige kaj i Kyrkesund.
Her er vi ved tolvtiden, men der er optaget.
Videre.
Der er masser af bramgæs, også smågæs, i flot flugt og på vandet. Går ind i Skärhamn, absolut det modsatte af en isoleret klippe. Stor havn med mange både, men så kan vi jo gå på akvarelmuseet.
Det gør vi også, får overstået en lækker frokost i deres restaurant (monsterstor portion rejer til Stina, smørstegt kolja (kuller) med portersauce og stegte grøntsager til Anders, som kun har sine solbriller med, så udstillingen bliver udsat til en anden gang.
Ellers meget hyggeligt at genopleve Skärhamn med mange butikker og spisesteder.
fiskebutikken! Bådtilbehørsbutikken (nye fenderliner og søgelænderrygskinne) og tøjbutikken (ny shorts til Stina).
Det er meget hedt i havnen. Vi må tage eftermiddagsbad i servicehuset, men når lige at opbygge anelsen af at dette kan blive ret kedeligt, inden vi hiver cyklerne frem og tager på tur.
Bare derudaf. Nogenlunde flad vej, uden de helt alvorlige stigninger, snor sig mellem klipperne og i sprængte gennemførsler. Ind i mellem strækker en indskåret vig sig ond til vejen. Der er fin cykelsti. Pludselig er vi i Klädesholmen, kl 19,
lad os ordne vædskebalancen med en kop te på Salt og Sill, som vi kender fra tidligere. De har fået nye lokaler i forbindelse med det flydende hotel, 8 lejligheder anbragt på en ponton med tilhørende bastu også på ponton.
Vi kan vel også lige tage en kage til teen, hvorfor ikke en dessert.
Stina får bohuslänsk äggost med brombær, Anders : violbavaroise med lakritsglass, limecurd och lakritsnougatine, brombær, jordbær
Nu vi er her kan vi da lige cykle ned i havnen, selvom det viser sig at være noget af en distance.
Så vi sveder godt, men tager da bare et bad i havet. Vi har håndklæder med. Fint badested ved sejlruten, kan se elgen, skulpturen som vi har passeret så mange gange
Lidt køligt på hjemturen, men et varmt bad retter op på det og kl halv tim sidder vi med vores laksemadder og øl og snaps.
Nu kan det da ikke blive bedre-
Hvorfor egentlig ikke ?
Der er varslet hård vind i eftermiddag, så vi tager af sted, det er ok med Marstrand for denne gang. Går ud ad det vestre udløb lige mod vinden, som er meget frisk og der er gode bølger. Da vi har rundet pynten får vi halv vind og også lidt bølgelæ fra de lave øer. Frisk sejlads. Lægger til på nokken af en af broerne, så er udfarten nem. Der går sommerhus i den.
Kylling i karry, stærk. Kræver adskillige ture til det nyligt indrettede supermarked coop nära.
(Klik for større opløsning)
Bent og Charlotte ankom kl 16.
B&C bød på ankomstdrink i deres gode cockpit.
Vi havde hummerhalerne klar og vi fik en herlig aftensmad ved bordet på molen.
Og jordbær og siden kaffe (på maskinen!).
så forlader vi Skærgården ved Valö fyr
(Klik for billede i høj opløsning)
Fantastisk sejlads til Anholt.
Foran for tværs.
De første par timer lidt for spids, dvs maskine og storsejl, tydelig modstrøm og huggen i søerne.
Men der efter kunne vi holde op, vinden omkring 8, 40 grader fra bagbord, derejende til 60 grader og 7 m/s. Mellem 6 og 7 kn. Sol og meget lidt skyer.
drømmesejlads.
Kl 19 efter 9 en halv time var vi ved broen.
Åbnede (med lidt besvær, åbneren bør skiftes) en dåse confit de canard.
Meget trætte tumlede vi om ved ti tiden.
Som forudsagt og forventet vågner vi til kraftig blæst, vindmåleren er helt oppe at ringe ved 14 m/s.
Vi bliver selvfølgelig liggende her idag om sikkert også i morgen.
Det bliver en dag med mange forandringer af planer og forventninger mest grundet vejrets omskiftelser.
Til en begyndelse ligner det ren rekreation, renovation og reparation. Men ud på eftermiddagen lokker vejret til en tur til brugsen. Vi sidder på bænken med de andre bænkebidere og kommer i snak med et par godt tillakkede, men vi får dog noget viden om deres syn på jomfruhummere, som de ikke gider æde, og lidt fiduser til at skaffe dem.
Straks da vi er tilbage i båden pakker vi til picnic på stranden
laksemadder, tapas og badetøj og siddepude-
fantastisk aften med specielle hurtigt varierende vejr- og lysforhold, men for køligt at vente til solnedgang.
(Klik for større opløsning)
På tilbagevejen møder vi Eva Andersen, som ligger på campingpladsen, vi aftaler at ses næste dag
Og så når vi lige solnedgangen-
kaffe i cockpittet med smuk sang ved den søde kone i den tyske nabobåd.
Eva Andersen til formiddagskaffe.
Der var nok at fortælle om hvad der var sket i vore liv siden vi sidst sås for en del år siden. Også om sygdom og død, Evas mand døde for halvandet år siden af hjernesvulst.
Han var kunstner og nåede at male en meget fin serie af malerier, men døde et par uger inden de blev udstillet (og udsolgt). Eva virkede nu af alle steder i Fjerritslev som terapeut for små vanskelige børn. Hun var frisk og havde tydeligvis stadig mod på livet.
Afgang kl 12 i forventning om spiler sejlads, men den var meget foran for tværs, vi kunne ikke en gang holde Hornbæk op, men gik alligevel for sejl, da vi gjorde mellem 5 og 6 knob. vinden var 7-8 m/s og mellem 30 og 40 til styrbord.
Ud på dagen blev den for svag og vi satte motor til støtte for storsejlet 1600 omdr/min.
Men dejlig rolig sejlads med marsvin og det hele. Æggekage med flæsk til frokost tilberedt i høj søgang. Fin sol og frisk luft, let kølende.
Vi anduvede kl 21. Havnen godt fyldt, men vi fik heldigvis en ledig plads ved bro nummer 5, lidt ude, men dejlig tæt på stranden. Der har været en tendens til at tage sådanne pladser uden først at have undersøgt mulighederne for at komme helt ind inderst i havnene.
En lille tur til den velforsynede iskiosk. Vi konstaterede at der var en plads ledig ved den inderste kaj. Langskibs, så vi ville jo nok have fået nogle udenpå hvis vi havde valgt den.
jane og claus og david og katrine hos os til frokost
vi hos dem til middag. Dejlig laks og pølser på den fremragende grill.
Og kræmmerhus med is.
Cyklede frem og tilbage og sluttede af med sen aftenbadning.
Den skønne stil langs stranden-
Om eftermiddagen var Elsebeth Gjetting til te og bad på stranden.
Jakob kom med Camille og Liva kl 13.15, og vi begyndte at gøre os klar til at sejle.
Der var ret kraftig vind, lidt agten for tværs, op til 11 m/s i stødene.
Så ud med genoaen, som gav op til 7.2 kn.
Badepause. Udspring på det dybe vand (9.8 m, 21.3 grader) god svømmetur med fendere i line.
Det nye mandskab fungerede perfekt både med styring og fenderhåndtering og navigering.
Så var der Kronborg, hvor pigerne lavede nogle fantasifulde og gode billeder med kamera og ipad.
Efter Kronborg var vinden lige i snotten, så ind med genoaen og på med motoren, og kun 3 til 4 kn.
Liva fik sig en ordentlig morfar.
Og Camille og Stina fik sig en god sludder om pigernes ferie. Camille er en god og ivrig fortæller.
Og så var vi alligevel pludselig i Sletten og oppe i klubben til dejlig oksesteg med kartofler som blev indtaget med stor appetit, dog med plads til en is.
Indretning af pigeværelse i fortrekanten og aftenhygge med te og dagbog i cockpittet. Nogle var lidt søvnige.
Så er vi hjemme igen.
Liva har badet seks gange, to gange til søs og fire gange ved havnen. Hun laver nogle meget flotte hovedspring
Aftensmaden var grillede kalvekoteletter og pølser indtaget yderst på sydmolen sammen med alle de sædvanlige mistænkte.
Camille nærmer sig midten af Harry Potter 5 (923 sider!)