Hjemmeside for Anders og Stina

Adrenalin, puls og sved

Man må ikke cykle på Kronprinsesse Marys

23.2.22

Det er sidste onsdag i februar, middag for Svanholms venner. Stina er på Formentera og jeg skal selv sørge for transport. Planlægger selvfølgelig at bruge tog og cykel. Ved hjælp af Google maps finder jeg en smart tur, der går over den nye Prinsesse Mary's bro. Man står af på den nye station Vinge lige før Frederikssund og så er der 14 km på cykel. Jeg glæder mig faktisk både til broen og til turen. Vejrudsigten er rimelig, ingen regn. Vindretningen er ganske vist stik sydvest, men vejen går nogenlunde vest, så det går jo nok.


Jeg vil gerne være fremme i god tid, en lille time før mødetid, så jeg ankommer til Vinge 16.31. En station midt på Lars Tyndskids mark. Den skulle have været centrum i en storslået ny bydel af Frederikssund, som bare blev droppet. Alligevel undrer det mig at der ikke er nogen cykelstier langs den af Google autoriserede cykelrute. virker også lidt betænkeligt at køre på den smalle stribe bag sideafstribningen. Det gør mig ikke tryggere at vejen med et er markeret som autotrafikvej. Så jeg ved godt hvad det gælder, da en bil kører skråt ind forbi mig med blinkende lygter. Politimanden der stiger ud forklarer at det er forbudt. Da jeg viser ham min autorisation konstaterer han uden nogen form for medlidenhed at Google maps ikke er lov, og loven siger altså at det er forbudt. Hvad skal jeg gøre spørger jeg, jeg skal over broen. Ja, det er da i hvert fald helt forbudt. Også selvom jeg har så ikke når min aftale. Jeg kan få lov at trække cyklen tilbage langs vejen, hvis jeg holder mig inde i græsrabatten.

Det er gigantisk nedtur. Da jeg er tilbage ved stationen og har taget det næst tog til Frederikssund er der 40 minutter til jeg skal være fremme. Cykelruten er nu meget længere og vinden er stik imod og ret kraftig. Og det mørkner. Og for det meste op ad bakke, selvom det faktisk giver lidt læ. Men så jeg med et i Lyngerup, der er bare strækningen til Dalby. Men aldrig har den føltes så uendelig. Da jeg endelig er fremme med kun et kvarters forsinkelse er min inderste trøje så våd at den kan vrides.


Jeg skifter til dunjakken resten af aftenen indtil det lykkes at skaffe en erstatningstrøje fra genbrugsen til hjemturen. Lift med Susanne til Frederikssund sammen med Elise. På vej hjem i toget får jeg en sms om at mit fly fredag er aflyst uden nogen informationer om hvad jeg kan stille op.


Ovenfor de nøgne kendsgerninger. Skulle jeg også have beskrevet alle sindsbevægelser var det blevet en meget længere historie. Især turen fra Lyngerup i mørket, som aldring ville ende, er det derhenne ved de lys der. Nej det er bare et sving på vejen og Dalby synes langt i det fjerne. Vinden er helt forfærdelig men jeg ved jo heldigvis det hele vil ende godt.


Fra lufthavn til lufthavn, fra terminal til terminal

23-24-25. februar.

Jeg har en flyreservation til Ibiza over Amsterdam med KLM. Det er en rigtig god plan med tilstrækkelig tid på Ibiza til at nå færgen. Og jeg har gode erfaringer med KLM. Der er en lille kompokation som består i at jeg ved et uheld er kommet i kløerne på et byro, Travellink. Jeg er dog ret tryg, det eneste usikkerhedsmoment er om jeg kan få held til at fabrikere sundhedsattesten, som på påkrævet for rejser ind i Spanien, med det er ikke den store bekymring.


Den store bekymring starter med at jeg toget hjem fra Frederikssund opdager at der er en mail fra KLM om at mit fly er aflyst. Der er et lidt senere link fra Travellink med informationen "din rejse er ændret". Der er et link til hvad jeg skal gøre ved det. Jeg følger linket, kommer frem til en chat, som efterhånden afslører sig som en robot, som ikke forstår mig og ikke kan hjælpe. Et direkte opkald på deres app, svarer at den ikke har hørt om nogen ændring. Jeg opgiver. Når lige at give Stina besked om problemet. Vi er enige om at det skal jeg nok finde ud af næste dag. Lidt mere roden rundt hjemme ved computeren giver heller ikke resultat.


Står op torsdag, tager til træning på Skodsborg, og så må der jo gøres noget.

Så opdager jeg at der på nogle af meddelelserne er anført et andet registreringsord, end det jeg hidtil har brugt. Jeg forsøger mig med det hos KLM, og bingo, der er en rejseplan for en alternativ tur. Ikke noget om dens status, er det en jeg kan regne med som en bookning. Den går fra Kastrup til Madrid, derfra til Mallorca, og til sidst til Ibiza med ankomst 22.30.


Jeg synes, at det sikreste er at satse på at den er til rådighed. Det vil betyde at jeg skal overnatte på Ibiza

Men jeg tør ikke satse på at få lavet det hele om til en plan for lørdag i stedet, og det vil også være rart nok at komme frem lørdag morgen. Jeg alarmerer Stina for at høre om ikke Victoria kan ordne det med hotellet.


Det er ikke muligt at få bekræftet at det er en reservation som jeg kan benytte, så jeg får Victoria, som allerede har en hotelreservation på hånden til lige at holde hesten indtil jeg har undersøgt sagen nærmere. Men til sidst må jeg bare kapitulere og tro på heldet og sætter reservationen i gang. Der skal også gøres noget ved den sene ankomst efter at receptionen er lukker. Der skal også lige kæmpes med sundhedsskemaet og det lykkes med indtastning af et opdigtet sæde. Godt at jeg efterhånden har prøvet det en hel del gange. Desværre fungerer printeren ikke, men det skal nok gå alligevel.


Så går jeg nogenlunde roligt til middag hos Mette og Mogens med Thomas og Inge. Det bliver en forrygende aften, men også lidt alvorlig fordi Putin har indledt invasionen af Ukraine. Blandt andet må Mogens udenfor for at lade sig interviewe af TV2.


Fredag morgen dropper jeg Skodsborg, der er nok at gøre selvom flyafgangen først er 15.35. Det lykkes at få helbredserklæringen trykt. Tegn på at heldet vender. Rejseplan til lufthavnen lægges. Bus til Klampenborg, S-tog til Nørreport, metro til lufthavnen. På toget i Klampenborg sender jeg dagens første af mange bulletiner til Stina. Alt klapper efter planen fremme 13.25. Der er allerede åben for check ind, pæn kø. Fremme ved disken det øjeblik jeg har været mest nervøs for. Jeg skal bare vise passet, så kommer der tre boarding pass. Jeg forklarer at jeg ikke vil checke bagage ind fordi der er så kort tid i Madrid. Hun siger at det så er vigtigt at være fremme i køen for at undgå at få rygsækken tvangsindcheket. Og så opgraderer hun mig til boarding gruppe 2. Security er uden problemer. Der er virkelig god tid. Dagens første måltid er en dejlig tallerken med røget laks og salat. Da jeg i meget god tid sidder i blændende sol ved gaten synes alting lovende. Jeg undrer mig dog over at flyet endnu ikke er ved gaten. Men 14.10 dukker det op. Det skal tømmes, det tager mindst en halv time. Der er et problem med at der ikke er en selvstændig kanal til afstigningen. Får jeg - lidt skarpt - at vide da jeg - høfligt - spørger om det ikke tager udsædvanligt lang tid.


Men 15.30 påbegynder vi boardingen, den er færdig 15.00, men der går endnu et kvarter inden vi taxaer. Altså er der nu spist 40 minutter af de 50 minutter jeg har til at skifte i Madrid. Jeg er mildest talt langt nede, der er ingen nødplaner for det tilfælde at jeg ikke når flyet til Mallorca.


Jeg har fået et midtersæde. Ved vinduet sidder en flink tyk mand, der fylder hele vinduet, han filmer og er meget interesseret. Prøver også at finde ud af om vi kan kommunikere via Google translate. Men meget længere end at io betyder I am kommer han ikke.


På min anden side sidder en kvinde, der vores fælles lettelse viser sig at være svensk, Smålandsk endda, da jeg fortæller om vores lille hus. Kalmar faktisk, eller rettere en lille landsby på vejen til Nybro.


Hun er på vej til en flamenco festival i Jerez Hun skal selv danse. Vi har en fin snak, hun har selv danset på dansbanan i Kalmar og også på den i Christianopel. Hun er beskæftiget med børn og unge med Autisme, og det giver jo også masser af muligheder for snak. Vi har også det fælles at vi planmæssigt kun har 50 minutter til at skifte i Madrid. Hun får kontakt til en af stewardesserne og vi får lov til at komme forrest i landgangskøen.


Det ser mere og mere lovenden ud med tiden og kaptajnen annoncerer da vi rammer landingsbanen at vi er landet rettidigt. Der går dog mindst tyve minutter inden vi kan komme ned fra flyet. Vt i har sneget os til at tage vores bagage og rykke frem til de forreste tomme sæder, men det indbringer os rynkede øjenbryn og skældud fra personalet. Men vi er nogle af de første til at være ned ad trappen. Hvad ikke i først omgang giver os den lettelse vi har håbet på. Den sidste del af turen går med bus indtil gaten. Men vi har dog en halv time. Vi slipper for en lang kø ved disken for godkendelse af helbredsbeviser, kommer nemt igennem og inden vore veje skilles når vi lige at udveksle navne. Anne Lie hedder hun. Og så i skarpt trav. Jeg finder på en tavle ud af at skulle til gate K79, som faktisk er den alleryderste. Jeg løber næsten med min dobbelte oppakning en rygsæk bag og en for, til jeg endelig er fremme, men ikke kan se at det er gaten til Mallorca. Men ved nærmere eftersyn viser det sig også at være gate J41. O nu skal der løbes i skarpt trav, der er en hel kilometer tilbage og jeg har både trøje og dunjakke på. Jeg når det lige, fuldstændig gennemblødt. Vinduesplads ved siden af to søde piger, den ene på krykker, lykkelig over at det ikke er hende som har skullet løbe. Den eneste mulige forplejning udover en  øl (Alhambra med flotte mosaikker på etiketten) og en pose snacks.


Der er langt i lufthavnen til gaten til Ibiza, men ellers ingen problemer, så det føles næsten irriterende at der er 50 minutters ventetid til afgang. En lille kage kan dulme. Desuden kan jeg følge det sidsste parti i matchen mellem Carlsen og Nepo. Det fortsætter i flyet og min sidemand foreslår et parti, hvad jeg afslår for at kunne følge afslutningen.


Finder hurtigt ud til en taxa i Ibiza, endnu en gang selskab af en ung kvinde, som snakker nogenlunde engelsk. Bliver læsset af i den ene ende af det torv hvor hotellet (viser sig at) ligge i den modsatte, men til sidst finder jeg det, receptionen er åben (kl er 23.40), værelset er fint, da jeg endelig har fået den rigtige nøgle. Så kan jeg ringe til Stina og berolige hende og de andre med at jeg er vel fremme og vel installeret. Pulsen er på plads igen. Dulmer mig med et glad hvidvin på restaurant på pladsen. Sover fint i selskab med fire flotte blondiner.



Onsdag 14.02 mail fra KLM med retningslinier for COVID 19 for min tur.


Onsdag 17.10 mail fra KLM om at mit fly er aflyst.


Onsdag kl 18.36  er der mail fra Travellink om at min rejse er ændret. De siger at jeg ikke behøver at bekymre mig, de skal nok klare det. Der står intet om hvad de har gjort eller hvad jeg selv skal gøre. Følger jeg deres anvisninger kommer jeg bare til endnu en side hvor der står at min rejse er ændret. Intet om hvordan.


Torsdag kl 12.25 sms med overskriften "DIT FLY AFGÅR SNART"


Torsdag kl 22.13 kommer en mail fra Travellink om at de ikke kan skaffe boarding pas til en af mine rejser. De repeterer de to rejser, til Amsterdam og til Ibiza. Intet der antyder at der er aflysninger.


Fredag kl 00.22 sms fra Travellink med overskriften ""VIGTIGE OPLYSNINGER! Din flyrejse KL1128 er blevet annuleret" og så er link der blot fører til en gentagelse af oplysningen.


Turen fra og tilbage til Vinge station: grøn/gul cykling, blå trækning, rød S-tog