G

Hjemmeside for Anders og Stina

Valentin


Avant de quitter ces lieux,
Sol natal de mes aïeux,
À toi, Seigneur et Roi des cieux,
Ma sœur je confie!


Daigne de tout danger,
Toujours, toujours la protéger,
Cette sœur si chérie!


Daigne de tout danger la protéger,
Daigne la protéger, de tout danger


Kor


I er kommet her til fest,

no'n til fods og no'n til hest.

Nogen fra nord og no'n fra vest.

Er I nu alle her som gæst.


Grib nu dit fyldte glas

imens, du bryder ud i skrål

og vi svinger det til skål!


Grib nu dit fyldte glas og sving det

Grib nu og sving det fyldte glas


Spørgsmålet er at finde navnet på en hovedperson i en opera.

Vi starter blidt ud med at søge navnet på en stjerne, som har sunget dette parti. I Tintin findes en tilbagevendende operasangerinde, som synger en bestemt arie, mens hun ser forelsket på sig selv i spejlet.

1. Hvad hedder denne operastjerne.

2. Hvad er det for en tekst hun synger, mens hus ser sig i spejlet.


Nu kommer vi til endnu en stjerne, som har glimret i denne rolle. En verdensberømt svensk stjerne. I kan næppe gætte, hvad hun hedder, men I får chancen alligevel. Der er jo mange berømte svenske sangerinder gennem historien at tage af, Jenny Lind for eksempel. I får et tip: det er den berømteste svenske sangerinde med efternavnet Nilsson.


3. Hvilken Nilsson


Nej det er ikke Birgit Nilsson.

Det er Christina Nilsson. Født i en meget børnerig familie, som fattigdom tvang til at flytte, da hun var fem år. Hun havde en god sangrøst og tjente ved at synge og endte med at være en kæmpestjerne på  de store operascener overalt i verden. 


Nu kommer det personlige aspekt. Jeg har besøgt hendes andet barndomshjem. Og nu skal I gætte fra hvilken fattig svensk landsdel Christina Nilssons rejse til stjernerne begyndte.


4. Det er let, men der er point.


Og Stina og jeg har faktisk mange gange besøgt hendes barndomshjem, det er nemlig den gård hvor vi køber æg og lam og svin, hos vores venner Malene og Johan. Det glæder jeg mig til at fortælle næste gang vi besøger dem, jeg tror nemlig ikke at de ved det.


Men vi er ikke færdige med Christina Nilsson endnu. Og vi skal også have det filmiske aspekt.

En af mine yndlingsinstruktører er Martin Scorsese og han har lavet en af mine yndlingsfilm, periode/kostumedramaet "Uskyldens år" om borgerligheden i atten halvfjerdserne. I åbningsscenen er vi i operaen i New York og det er netop Christina Nilsson som synger samme parti som Bianca Castafiore, men en anden arie "Han elsker mig, hans elsker mig ikke", mens hun gør noget ved en blomst.


5. Hvad er det hun gør ved blomsten?

6. Hvad er det mon for en blomst ?


og det kan måske hjælpe på at svare på hovedspørgsmålet


7.  Hvad hedder denne hovedperson i operaen?


Der er et tillægsspørgsmål:

En anden person af næsten det navn og med stor indflydelse er omtalt for tiden. 

Hun praler af at være meget systematisk og effektiv. Så hvis hendes mand har pakket opvaskemaskinen på en forkert måde, så pakker hun det hele om.


8. Hvem kan det dog være?


Nu kommer vi til selve musikken, arie fra operaen, som er Gounods Faust bygget over Göthes tekst. Vi tager den kendteste arie, sunget af en mand. I må gerne synge/nynne/skråle med når I har fanget melodien. Det er en vældig arie for bariton, som jeg har valgt, dels af hensyn til damerne i selskabet, dels fordi jeg godt kan lide den. Jeg kan endda finde på at skråle den af fuld hals, (hvis der ikke er nogen der kan høre det). Den ligger rigtig godt for min stemme og vores underetage giver en pragtfuld klangbund.